Når nedtællingen til julemiddag, dans om træet og åbning af pakker for alvor tager til i mange danske hjem den 24. december, møder vært Preben Lund ind på Radioavisen i DR Byen til en vagt, der går fra klokken 13 til 21.

- Der er en minimumsbemanding sådan en dag og en stemning, der fortæller, at det ikke er en almindelig aften. Det er ligesom at gå ned ad Strøget den 23. december – man kan godt fornemme, at det ikke er en almindelig dag, smiler han.

Preben Lund har arbejdet i DR i 26 år. Han begyndte på DR Midt og Vest i Holstebro, inden turen gik til kortbølgeradioen, der sendte til danskere i udlandet. Men det er de omkring 22 år på Radioavisen, de fleste i og uden for DR kender Preben Lund for. Og i hvert fald i 20 af de år har han læst nyhederne op juleaften, fortæller han.

- Jeg er ungkarl og har ikke børn. Er der en kollega med børn eller børnebørn, der kan holde juleaften med dem, så synes jeg, det er fint, at jeg kan tage vagten. Men det er ikke et offer, jeg gør for mine kollegers skyld. Det er blevet min juletradition.

En særlig intimitet med lytterne

Og traditionen indeholder nogle særlige elementer for Preben Lund:

- I udsendelsen klokken 18 ønsker jeg på DR’s og mine kollegers vegne lytterne en god jul. Og så ser jeg altid Disneys Juleshow. Klokken 18 kommer der julemad til Newsroom. Der er også mulighed for et glas vin, men der er jeg helt stålsat. Jeg har aldrig rørt alkohol, når jeg skal i studiet. Der var et enkelt år, hvor de glemte maden til os – så fik vi en Yankie Bar fra automaten. Men ellers må jeg takke Anne Grete (PA i DR Nyheder, red.), hun er så omsorgsfuld over for os, der er på arbejde. De sidste mange år har Erkan Özden været på TV-Avisen juleaften, og det har været mægtig hyggeligt.

Preben Lund fornemmer også et andet bånd til lytterne, når han står i studiet juleaften.

- Der sidder måske ensomme mennesker, der hører klassisk musik på P2, eller taxachauffører, lokoførere og andre, som er på arbejde. Så får de en radioavis. Der er en særlig intimitet med lytterne sådan en aften. Vi har lidt et fællesskab med hinanden, fortæller han.

Når det kommer til selve indholdet i Radioavisen, går Preben Lund til det, som han ville gøre på en hvilken som helst anden dag – selvom det netop ikke er en helt almindelig en af slagsen.

- Det er klart, at indenlandsk ligger det typisk lidt stille med de store nyheder, så man kan komme med nogle lidt andre nyheder, for vi skal jo fylde udsendelsen. Det kan være, at vejret fylder mere, for det er public service at fortælle, hvis fx Storebæltsbroen er lukket, når vi ved, at mange skal krydse den. Sidste år faldt brexitaftalen på plads om aftenen, og så var Ole Ryborg på. Det var fantastisk. Hvis der skulle ske noget helt ekstraordinært, så kalder vi folk ind, og jeg er helt sikker på, der vil komme nogle, siger Preben Lund.

Et kanongodt kollegaskab

Den 21. november havde 66-årige Preben Lund sin sidste ’almindelige’ vagt som fastansat på Radioavisen, da han nu går på pension. Men han lovede at tage juleaften og nytårsnat med. Og så fortsætter han som freelancer, så det er muligt, at han dukker op som vært i Radioavisen i ny og næ.

- Det er lidt vemodigt at sige farvel til Radioavisen. Nu er den periode forbi, men ingen er uundværlig. Der er folk, som har arbejdet længere i huset end mig. I alle årene på Radioavisen har jeg oplevet et kanongodt kollegaskab. Det har altid været en god arbejdsplads med en høj ansvarlighed over for produktet og en stor grad af hjælpsomhed. Jeg fik en gang en krumme i halsen, da jeg læste en radioavis, og der gik ikke mange sekunder, så stod der flere kolleger med et glas vand. Der er en ordentlig tone, og folk er gode ved hinanden. Det er meget rørende, siger Preben Lund.

Igennem årene er det blevet til 30.000 radioaviser med Preben Lund ved mikrofonen.

- En gang imellem har jeg tænkt: Der sad den i skabet! smiler Preben Lund og sætter flere ord på:

- Det er, når man rammer det perfekte sprog og den rette betoning. Det vigtigste, vi har i Radioavisen, er vores stemme og formidling. Det gode ved radioen er, at lytterne danner deres egne billeder i hovedet. Jeg håber, at DR vil fastholde et højt niveau for mundtlig formidling.

Udskrev folketingsvalg ved en fejl

Tilbage i foråret 2015 fik Preben Lund det, han betegner som en ’nærdødsoplevelse’, da han var på arbejde.

- Jeg er muligvis den eneste medarbejder, der har bedt om at blive fyret og fået afslag, siger han.

På et kursus skulle han lære at sende breaking-sms’er ud til abonnenterne på DR’s sms-tjeneste. Men det, der skulle være en test i et lukket DR-system, endte med at blive en sms til tusindvis af brugere med teksten, at statsministeren har udskrevet valg.

- Jeg lavede en fejl. Jeg brugte et forkert password. Jeg skulle være gået ind med /test, men vælger /user, og så er vi ude i det rigtige system. Jeg skulle skrive en tekst, og der rumlede en masse valgsnak på det tidspunkt, så jeg skriver, at der er udskrevet valg. Så siger det bip-bip på min egen telefon, og jeg får en nærdødsoplevelse, da jeg ser teksten på telefonen. To unge kolleger sætter i løb mod Newsroom og råber ’stop-stop’, så folk forstår, at det er en fejl. Jeg sidder forstenet tilbage. Den daværende statsminister skulle efter sigende have sagt, at sms-nyheden kom bag på hende, smiler Preben Lund og fortsætter:

- Huset var fuldt berettiget i oprør. Kurset gik i stå. Kursuslederen skønnede, at det var svært at komme videre. Jeg forlod DR Byen og ringede til nyhedsdirektør Ulrik Haagerup og sagde: ’Jeg synes, du skal fyre mig. Jeg har skandaliseret vores troværdighed.’ Så sagde han: ’Du siger, at du har lavet en fejl, og så gider vi ikke høre mere om det.’ Det er jeg ham taknemmelig for. Jeg har det sådan, at har man lavet en fejl, skal man lægge sig ned – så er der ikke mere at komme efter.

I videoen herunder kan du høre Preben Lund fortælle om tiden på Radioavisen. Her kan du også se radioavisstudiet og høre Preben Lund øve på, hvad han nok vil sige til lytterne juleaften: