Det er næsten historisk i sig selv. For i en tid, hvor cornanyhederne nærmest står i kø, var der pludselig to nyheder i den forgangne uge, der handlede om noget helt andet - nemlig om historisk drama.

Først på ugen kunne DR løfte sløret for, at to nye historiske dramaserier er på vej. Den ene er serien ’Carmen Curlers’, der har premiere i 2022. Det er fortællingen om et dansk erhvervseventyr, hvor iværksætteren Arne Bybjerg i Kalundborg i 1960’erne opfinder en papillot, som snart skaber tusindvis af job og bliver populær hos kvinder over store dele af verden. Og nummer to er en serie om kongedatteren Leonora Christinas farverige liv i 1600-tallet, som har premiere i 2023.

En anden nyhed om historisk drama nåede nyhederne onsdag, da Statens Kunstfond erkendte, at man ikke har hædret 103-årige Lise Nørgaard nok for at have udtænkt og været hovedforfatter på DR’s uopslidelige dramaserie ’Matador’.

- Seriens menneskelige karakterer giver os et stykke danmarkshistorie fra en tid, som definerede vores land på så mange niveauer, som det hed. Samtidig blev Lise Nørgaard bevilget fondens livsvarige hædersydelse.

Vigtigt for historiebevidstheden

Gunhild Agger fra Aalborg Universitet er dr.phil. og professor emerita i dansk mediehistorie. Hun har netop udgivet bogen ’Det grænseløse TV-drama’ om dansk TV-dramas guldalder, og her ser hun blandt meget andet nærmere på historisk drama i et af afsnittene. Hun definerer selv begrebet som ’en fremstilling af en given periode, der satser på at gå i bredden, i dybden eller begge dele’ med fortiden.

- Historisk drama er utroligt vigtigt for vores historiebevidsthed. Historisk drama kan samle en nation om en bestemt forståelse af udviklingens gang, som det for eksempel var tilfældet med ’Matador’. Signalementet af perioden 1929 til 1947 havde en karakter, som de fleste danskere kunne genkende ud fra deres egen familiehistorie og derfor identificere sig med, mener hun.

Ikke kun ’Matador’, men også ’Krøniken’, ’Unge Andersen’, ’Bryggeren’, ’Edderkoppen’, ’Kald mig Liva’, ’Album’ og ’1864’ er eksempler på dramaserier, hvor DR har taget livtag med historisk drama de seneste årtier. TV 2’s kanaler har for eksempel gjort det i ’Badehotellet’, ’Radio Mercur’ og ’Blekingegade’-føljetonen.

Kan bruge det fiktive arsenal

- Erik Kjersgaard, Paul Hammerich og Lars Mikkelsen har helt sikkert betydet noget for folks historiebevidsthed med deres fortællinger om danmarkshistorien på TV. Men endnu flere er kommet i kontakt med historien gennem historisk drama. Det har en enestående appel til folk, og så kan den også bruge hele det fiktive arsenal på billedsiden, som historieprogrammerne i mindre grad kan, selv om der også er kommet flere dramatiseringer her de seneste år, siger Gunhild Agger.

Hun ved godt, at nogle historikere vrænger på næsen af historiske dramaserier og synes, de udelader ting og forenkler.

- Men sådan kan man ikke gøre det op. Samlet set er serierne medvirkende til en øget historiebevidsthed. Havde det ikke været for den tyske dramaserie ’Babylon Berlin’ (som DR også viser, red.), hvor mange havde så talt om Weimar-republikken de senere år? spørger Gunhild Agger med et smil i stemmen.

Når ’Matador’ går over skærmen, har serien altid et stort publikum, og i 16 år har afsnit 10 af ’Krøniken’ nu siddet på tronen som det mest sete TV-program i Danmark. Over 2,7 milloner så med i marts 2004. Samtidig indgik fire historiske dramaserier - ’Matador’, ’Badehotellet’, ’Krøniken’ og ’1864’ – blandt de 15 serier, som et repræsentativt panel i 2015 fremhævede som deres foretrukne i en undersøgelse.

I sin nye bog har Gunhild Agger registeret alt dansk TV-drama, der har været sendt på DR og TV 2 fra 1998 til 2016. Her falder det hende i øjnene, at produktionen af historiske serier er relativt konstant, men også at halvdelen af produktionerne foregår i det 20. århundrede efter 1928.

- Det tror jeg, der er flere forklaringer på. En af dem er, at historiske serier er dyre at producere, fordi alt skal se ud som på den tid, hvor de foregår. Det er bare omfattende at lave rekonstruktioner i form af kulisser og bygninger, og de store brande i København tilbage i tiden har ikke gjort det lettere at få alt til at se ud som dengang, forklarer Gunhild Agger, der nu tror, at en anden ting er lige så vigtigt.

Engagerer sig gennem familiens og slægtens historie

Serier som eksempelvis ’Matador’, ’Krøniken’, ’Album’, ’Edderkoppen’ og ’Badehotellet’ foregår inden for det, Gunhild Agger kalder ’erindringshorisonten’. For mange mennesker er det derfor muligt at forholde sig til serierne ud fra deres egen erfaring, og det er centralt, hvis de skal skabe fællesskab og fælles samtale - samt perspektivere det liv, vi lever sammen, som for eksempel er en af DR’s ambitioner.

- Det kan godt være, at folk ikke selv har levet på det tidspunkt, hvor serien foregår. Men så kan ældre familiemedlemmer huske, hvordan det var, eller hvordan bedsteforældre fortalte, det var. Dermed kan man engagere sig gennem sin egen families eller slægts historie, forklarer Gunhild Agger.

Selv om DR-serien ’Grænseland’, der handlede om Sønderjyllands omtumlede historie og genforeningen med Danmark for præcis 100 år siden, ikke var fiktion, men lå i genren drama-dokumentar, var det et godt eksempel på fjernsyn, hvor 75-årige Gunhild Agger følte, at den talte til hendes og slægtens erindring.

- Min farmor var født syd for den gamle Kongeå-grænse, mens Sønderjylland var tysk. Det har vi talt meget om i familien, og jeg føler mig forbundet til Sønderjylland, selv om jeg bor i Nordjylland, siger Gunhild Agger.

Hun tror, det kan blive på samme måde for hende med dramaserien ’Carmen Curlers’, som DR nu er gået i gang med at producere.

- Skal jeg være ærlig, havde jeg ikke tænkt på Carmen Curlers-papilotterne i årevis, før DR begyndte at tale om dem på pressemødet. Men det satte pludselig en masse tanker og minder i gang, fordi jeg selv kan huske det. Det var et scoop, da de kom, da man så hele tiden kunne se godt ud, beretter Gunhild Agger, der fortsætter:

- For at en historisk dramaserie bliver populær, skal den have en hank til virkeligheden, og i dette tilfælde tror jeg dels, at mange vil komme til at tale om, hvordan hverdagen var i 1960’erne, og hvordan det var, da tusindvis af kvinder kom på arbejdsmarkedet. På den måde kommer der måske også en ny vinkel på kønsdebatten, forudser hun.

For dramaserier som ’Matador’ og ’Krøniken’ var det snarere generationsoprøret og overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet, der var ’hanken til virkeligheden’. Og serien om Leonora Christina kan sagtens – selv om den foregår i 1600-tallet – også appellere til seerne i dag, tror Gunhild Agger.

Her bliver det nok snarere det at være en stærk kvinde i en mandeverden, som kan blive temaet, og så er Leonora Christinas liv – som DR’s dramachef Christian Rank udtrykte det forleden, en spektakulær del af danmarkshistorien, der har alle elementer til en god dramaserie.

Måske flere historiske subgenrer

Historiske dramaserier tror Gunhild Agger generelt ikke, der kommer færre af i de kommende år. Snarere tværtimod.

- Jeg ser det, som noget vi får en konstant produktion af – både fordi de er populære hos seerne, og fordi de engagerer. Men ligesom de seneste år for eksempel har budt på ’specialiserede’ serier som ’Sygeplejeskolen’ og ’Mercur’ om den første reklamefinansierede radio, tror jeg også, at vi vil komme til at se mere historisk drama i subgenrerne i fremtiden. Det kunne være historisk krimi eller historiske familiedramaer. De vil interessere nogen rigtig meget, mens andre måske ikke vil interessere sig for dem. Jeg tror, det bliver sådan, fordi TV-kanaler og streamingtjenester bliver mere og mere specialiserede, og derfor også vil indrette indholdet efter dem, der ser med. Samtidig forventer jeg, at public service-stationerne fortsætter med at fortælle og perspektivere den fælles historie, siger Gunhild Agger.

Se DR’s dramachef Christian Rank fortælle om de to historiske dramaserier, der er på vej