Få timer før årets vinder - Morten - blev fundet i 'X Factor', kunne DR løfte sløret for, at 'X Factor' vender tilbage i 2018 med en ny sæson af det populære underholdningsprogram. Og forhåbningsfulde deltagere kan tilmelde sig allerede nu via www.dr.dk/xfactor. Jan Lagermand Lundme, der er DRs underholdningschef, er glad for, at endnu en sæson er i vente: "Denne sæson af 'X Factor' har været en stor succes. Rigtig mange elsker programmet, der skaber fællesskab på tværs af generationer, og det er fortsat genstand for debat og diskussioner. Igen i år har programmet vakt store følelser og givet reaktioner, så der er intet, der tyder på, at befolkningen er trætte af X Factor," mener han.
Tilmelding til X Factor 2018
Hvis man er dansk statsborger uden en eksisterende kontrakt med et pladeselskab eller lignende, og er man fyldt 15 år inden 1. februar 2018, kan man stille op i X Factors 11. sæson. Der er precasting i Aarhus og København til efteråret, og man kan læse alt om, hvordan man tilmelder sig på www.dr.dk/xfactor.



