Hr. Skæg fra DR’s Ramasjang er kendt af børn landet over som garant for et show, der både indeholder uforglemmelig musik, en historie fuld af sjove og lærerige forviklinger og stor publikums-inddragelse.
Sammen med sin makker, Vinter, tager Hr. Skæg lørdag den 19. december 2020 hul på julen og inviterer publikum til at hjælpe med at løse dilemmaet omkring de forventninger, som juleforberedelser og især tanken om gaverne sætter i gang. Det hele foregår i Koncertsalen i DR Byen.
Med sange, som vil være kendt fra 10 års børnefjernsyn – med et juletwist, og støtte fra Danmarks klogeste publikum, som parret kalder dem, lykkes det Vinter at hjælpe Hr. Skæg med at få opfyldt sit juleønske. Koncerten vil både være for børn og voksne, og du kan læse mere om showet og billetterne på drkoncerthuset.dk her.
