Live kanaler

Detektor

Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Camilla Stampe.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 27:06
    Detektor

    En skov af pløjemarker

    Der ligger mindst 49.000 marker i Danmarks beskyttede naturområder. Det viser en kortlægning, som Detektor har lavet. I den her uge spørger vi: Hvad er det egentlig, vi kalder beskyttet natur i Danmark? Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:26
    Detektor

    Dyreven forklædt som politiker

    Veganerpartiet vil afskaffe det konventionelle landbrug, siger de. Men hvad med de økologiske dyr? Vi spørger partiets politiske leder Henrik Vindfeldt. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:02
    Detektor

    Kunsten at kopiere

    Et dansk online-galleri sælger ulovlige kopier af udenlandske malerier. Og salget fortsætter, efter Detektor gør dem opmærksom på det. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:04
    Detektor

    Klima-Dans anekdote

    Skal man tro på seks økonomer, et ministerium og en kommission - eller en hurtig håndsoprækning? Klimaminister Dan Jørgensen (S) tror ikke på, at en afgift på flyrejser vil virke. Han har nemlig spurgt i flere større forsamlinger, om folk vil betale sådan en afgift. Det fortæller han igen og igen. Men kan man bruge det til noget som helst? Det undersøger Detektor i den her uge. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:53
    Detektor

    København glemte at CO2-kompensere i 10 år

    I 2009 blev politikerne i København enige om at CO2-kompensere for alle kommunens flyrejser. Men i 2018 var der stadig ikke sket noget. Nu skal der så plantes 262 træer et sted på Amager. Her skal de stå og suge CO2 ud af atmosfæren. Det er bare et lille problem: De 262 træer svarer kun til 0,35 procent af CO2-udledningen. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:20
    Detektor

    At omskære eller ikke at omskære

    Formanden for Det Jødiske Samfund siger, at der aldrig er sket ulykker med jødiske drengeomskæringer i Danmark. Men det passer ikke, siger en pensioneret kirurg, som kender til mindst én sag fra nullerne. Vi spørger også Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, hvorfor partiet egentlig kun taler om jødiske omskæringer, når langt de fleste bliver lavet på muslimer. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:29
    Detektor

    Hader alle feminister?

    Komikeren Ane Høgsberg vil kæmpe ligestillingskampen med fakta, siger hun i DR-programmet 'Alle hader feminister'. Men kan man stole på alt det, hun siger i programmet? De seneste uger har usædvanligt mange seere stillet Detektor lige netop det spørgsmål. Her er svaret. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:16
    Detektor

    Ender regningen for tidlig pension hos dig og mig?

    Socialdemokratiet vil have bankerne til at betale for, at Arne kan gå på tidlig pension. Men bankerne siger, at regningen ender hos helt almindelige danskere. Hvem har ret? Er det spin fra bankerne? Og hvis det er - vil Socialdemokratiet så forhindre dem i at sende regningen videre? Vi spørger FinansDanmark og Socialdemokratiet. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:37
    Detektor

    Tidlig pension - holder S, hvad de lovede?

    Socialdemokratiet vil sende flere danskere på tidlig pension. Men lever udspillet op til det, partiet sagde før valget? Detektor dykker ned i arkivet sammen med Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:06
    Detektor

    Sundhedsministeren i kritisk interview

    En studerende fra Aarhus Universitet blev testet positiv med covid-19 tre dage efter en weekendtur. Myndighederne advarede ingen af de knap 80 medstuderende, hvoraf fem viste sig at være smittet. Vi spørger Magnus Heunicke, om vi får brudt nok smittekæder i Danmark. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:13
    Detektor

    Får vi testet, opsporet og isoleret nok i Danmark?

    De seneste uger er covid 19-smitten igen steget. Vi undersøger, hvor gode myndighederne egentlig er til at få opsporet og testet de smittede og deres tætte kontakter. Har sundhedsminister Magnus Heunicke ret i, at den danske smitteopsporing er "effektiv"? Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:31
    Detektor

    Brostrøm protesterede imod mindre afstand på restauranter

    Folk går igen på restaurant og sidder tæt ved bordene. Men Detektor kan nu afdække, at myndighederne længe arbejdede med strengere afstandskrav. "Det holder ikke," skrev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i en intern mail inden genåbningen. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:41
    Detektor

    Hvis det ikke er racisme, hvad er det så?

    Hedder du Ali, skal du sende flere ansøgninger end Peter for at komme til jobsamtale. Det viser forskning fra Københavns Universitet. Er det racisme? Nej, siger Dansk Folkeparti. Men hvad er det så? Er det bare ordet 'racisme', partiet ikke bryder sig om? Eller mener Dansk Folkeparti, at der slet ikke findes diskrimination i Danmark? Vi spørger partiets integrationsordfører Marie Krarup. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:37
    Detektor

    Samme fupnummer i 25 år?

    De seneste 25 år er kritikken haglet ned over manden bag 'Danmarks mest læste sundhedsmagasin'. Et gratismagasin spækket med skjult reklame og vildledende artikler, som danske aviser og ugeblade har distribueret til 1,3 millioner danskere. Detektor har konfronteret manden, der står bag. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:36
    Detektor

    Jagten på Støjbergs barnebrud

    En barnebrud på kun 16 år med en meget ældre mand på 50. Sådan et par boede på et dansk asylcenter, da Inger Støjberg greb ind i 2016. Det skriver den tidligere udlændinge- og integrationsminister på Facebook: "Tænk, at vi lagde dansk jord til det, inden der blev grebet ind." Men parret på 16 og 50 har aldrig tidligere været omtalt. Så findes det overhovedet? Og kan det virkelig passe, at de fik lov til at bo sammen under de gamle regler? Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:07
    Detektor

    Radikale forvandler 1.118 våben til 'et par slangebøsser og noget peberspray'

    I en folketingsdebat sagde de Radikales Kristian Hegaard forleden, at der er fundet 'et par slangebøsser og noget peberspray' ved grænsekontrollen. Vi spørger ham, hvorfor han ikke også nævner de 400 knive og sværd, 135 slagvåben, 65 strømpistoler og 198 økser, kastestjerner, gaspistoler og andre våben. Vi undersøger også, om regeringens planer om at lave en ny voldtægtslov, der bygger på samtykke, er den samme samtykkelov, som et mindretal i Straffelovrådet vil have indført. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:20
    Detektor

    Bernie Sanders drømmer om mere socialisme end Danmark

    Tandlæger, briller, vuggestuer og børnehaver - det hele skal være gratis, hvis der står til Bernie Sanders. Den demokratiske præsidentkandidat har flere gange fremhævet Danmark som et eksempel på 'demokratisk socialisme'. Men Sanders går et godt stykke videre end Danmark. Du kan også høre, hvorfor eksperter kalder et forslag fra SF om truede dyre- og plantearter for 'urealistisk'. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:25
    Detektor

    Pia Kjærsgaard behøver ikke lære arabisk for at shoppe på Nørrebro

    På Nørrebro i København skal man "efterhånden kunne arabisk blot for at tyde navnene på butiksfacaderne". Og i shoppingcenteret Fisketorvet skal man efterhånden "spejde længe efter etniske danskere". Det skriver tidligere formand for Folketinget Pia Kjærsgaard i Politiken. Vi undersøger, om det er rigtigt. Vi spørger også formanden for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein, hvorfor det er udtryk for antisemitisme, når tv-vært Signe Molde laver satire om drengeomskæring. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:19
    Detektor

    Juletræer skulle leve videre i naturen - nu visner de på et lager

    Før jul lovede virksomheden 100% Øko at genplante tusindvis af klimavenlige juletræer. Men flere kunder modtog aldrig deres træ. Andre kunder har det stadig stående derhjemme. Og på et lager i Brøndby står mange af træerne med visne grene og dyner af mug. Det her er historien om juletræerne, som skulle suge tonsvis af CO2 ud af atmosfæren de næste mange år. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:28
    Detektor

    Frækkere end erhvervsskolen tillader

    Den findes på pornohjemmesiden Pornhub. Og den var også en del af undervisningen på Aarhus Tech. Men efter kritik fra branche- og elevorganisationer dropper erhvervsskolen nu en fræk førstehjælpsvideo. Vi undersøger også, om det er rigtigt, at man kan købe klimaaflad for sine flyrejser i regeringens nye skovfond. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:36
    Detektor

    Søstrene Grene opfinder skov for at sælge servietter

    På skilte i Søstrene Grene står der, at butikken ejer 987 hektar genbrugsskov i Tjekkiet, men det passer ikke. Forbrugerrådet Tænk kalder det en overtrædelse af god markedsføringsskik. Vi spørger Søstrene Grenes direktør, om han er enig. Vi undersøger også, om det er rigtigt, når EU's budgetkommissær Johannes Hahn siger, at Danmark får 7 kroner igen, hver gang vi betaler 1 krone til EU. Til sidst spørger vi DR Fyn, om ny forskning virkelig viser, at naturen kan helbrede os. Det er forskeren bag nemlig ikke enig i. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:43
    Detektor

    Fattig, ikke fattig eller måske fattig?

    Inden valget sagde Socialdemokratiet, at børn under fattigdomsgrænsen fra Danmarks Statistik er fattige. Efter valget sagde Mette Frederiksen så det modsatte, og nu siger social- og indenrigsminister Astrid Krag, at børnene 'måske' bliver omfattet af en ny fattigdomsgrænse. Vi fortæller også, at sundhedsminister Magnus Heunicke gik for langt, da han skrev på Facebook, at tyggetobak og snus er kræftfremkaldende. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:44
    Detektor

    Ghita Nørby overdriver Dirch Passer-anekdote om latterkramper

    I den her uge undersøger vi en historie om skuespiller Birgitte Federspiels pludselige og voldsomme latterkramper, som skuespiller Ghita Nørby har fortalt i flere interviews. Vi fortæller også, at Danmarks Naturfredningsforening soler sig i kommuners store CO2-besparelser, som hverken kommuner eller Naturfredningsforeningen selv kan tage æren for. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:44
    Detektor

    Naturforening praler af CO2-reduktioner, som de selv kalder skadelige

    'Klimakommuner' har sparet 410.000 ton CO2, fortæller Danmarks Naturfredningsforening. Men en stor del skyldes biomasse, som ifølge foreningen er en 'kæmpe fejlinvestering'. Klimaloven bliver kaldt 'bindende', men ingen ved, hvad den vil koste. Og kun to partier siger, at de vil gennemføre den uanset prisen. Vi spørger de andre partier, hvor grænsen går. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:30
    Detektor

    'Unfair' spørgsmål om overvågning

    Kina kan spionere mod os, hvis vi vælger et 5G-netværk fra Huawei. Det siger USA's ambassadør Carla Sands. Men betyder det så, at USA ikke selv kunne finde på at spionere mod den danske befolkning? Det er et 'unfair' spørgsmål, mener ambassadøren. Vi spørger også Radikale og SF, om de virkelig kan garantere danskerne landsholdsfodbold på tv med en ny sportsliste? Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:49
    Detektor

    Én gang til for prins Knud

    Chefredaktør kaldte det "fuldstændig åndssvagt", da Århus Stiftstidende solede sig i hyldest fra bloggere, som aldrig havde besøgt Aarhus. Men to dage senere begik avisen stort set samme fejl. Og først i fjerde forsøg lykkedes det Radio4 at rette en flere uger gammel fejl, som Detektor allerede havde afsløret. I denne udsendelse kigger vi på nogle af de fejl, som sker igen og igen og igen, selvom vi allerede har afsløret dem. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:39
    Detektor

    Året, der er gået

    Karsten Hønge råber 'fantasibeløb' efter Ole Birk Olesen. Lene Rishede Hansen blev udsat for 3F-chikane i lufthavnen. DR skaber unødig frygt for blodpropper hos mobbeofre. Og DF'er beskylder Facebook for at bryde Grundloven. I denne udgave af Detektor ser vi tilbage på året, der er gået. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:38
    Detektor

    Kan man være for tyk?

    Det spørger vi tykaktivist Dina Amlund om i den her uge. Hun siger nemlig, at det ikke er fedtvævet, der er problemet, men samfundets diskrimination af overvægtige, der gør dem syge. Men udelukker det ene det andet? Vi spørger også chefen for dr.dk, hvorfor DR skriver, at Afrikas største vandfald Victoria Falls er udtørret. Turister og eksperter fortæller nemlig, at der er vand i vandfaldet, og at det er helt almindeligt med mindre vand i en tørkeperiode. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:33
    Detektor

    S-frygt for hash- og vodkabølge "giver ingen mening"

    Unge vil drikke mere hård spiritus og tage flere stoffer, hvis aldersgrænsen for køb af øl hæves til 18 år, mener Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff. Det afviser førende forskere dog overfor Detektor. Vi undersøger også, hvorfor miljøminister Lea Wermelin "deler en bekymring" for Roundup, selv om hendes egen styrelse siger, at der ikke er nogen sundheds- eller miljømæssige risici ved Roundup, hvis det bruges efter forskrifterne. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:27
    Detektor

    'Verdens sikreste' hjelm er ikke så sikker, som Hövding lover

    "Ifølge videnskabelige undersøgelser er airbagteknologien 8 gange sikrere end traditionelle cykelhjelme," skriver det svenske firma Hövding om deres airbag-cykelhjelm. Men det vil de nu ændre, efter at Detektor har undersøgt, hvor sikker airbag-hjelmen egentlig er. Vi kigger også på den nye finanslov - og SF's påstand om, at psykiatrien for første gange nogensinde er kommet på finansloven. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet
  • 27:35
    Detektor

    Får prostituerede stomi af for meget analsex?

    Socialdemokraternes socialordfører Camilla Fabricius siger, at prostituerede får stomi og hofteskred. Det kan eksperter, fagfolk og de prostituerede dog ikke genkende. Eksperter kan heller ikke genkende det eksempel, som boligminister Kaare Dybvad turnerer rundt med i medierne for at illustrere problemet med den såkaldte 'Blackstone-paragraf'. Eksemplet handler nemlig slet ikke om den paragraf i loven, som ministeren kritiserer. Vært: Camilla Stampe.

    Nyheder & Aktualitet