Live kanaler

Klog på Sprog

Adrian Hughes er vært i en venlig kappestrid om ord og deres betydning. To gæster giver prøver på deres sproglige beredskab, mens en sprogekspert holder styr på op og ned i tidens dansk.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 31. jul. 2020

    Ord som "Baldret", "Buff" og "Hakket" er netop kommet med i ordbogen Nye Ord i Dansk, der har hentet dem fra realityprogrammet Ex on the Beach. Dansk Sprognævn har nemlig nærstuderet programmet for at få indblik i autentisk ungdomssprog. Vi taler med både Dansk Sprognævn og deltagere i reality-showet. Medvirkende: Marianne Rathje, Dansk Sprognævn. Sidsel Borg, deltager i Ex on the beach. Henrik Lorentzen, redaktør Den Danske Ordbog. Vært Adrian Hughes. (Sendt første gang 12. juni).

    Kultur
  • 57:00
    Klog på Sprog

    Fredag 24. jul. 2020

    Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag portrætterer deres egen aldersgruppe i tv-serien "29", hvor de både har skrevet manuskriptet og spiller hovedrollerne. I dag gæster de Klog på Sprog til en snak om hvordan man skriver replikker der afspejler en generations måde at tale på. Medvirkende: Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag og Line Pedersen. (Sendt første gang 10. januar).

    Kultur
  • 56:59
    Klog på Sprog

    Fredag 17. jul. 2020

    De fleste er i stand til at forklare lægen hvor det gør ondt. Men mange har svært ved at forklare, hvordan det gør ondt. Hvad enten det gælder fysisk eller psykisk smerte holder sproget ofte op, når vi skal sætte ord på. Birgit Bundesen er overlæge i psykiatri og har inddraget litteratur i behandlingen af sine patienter. Hun gæster programmet sammen med den nyudklækkede forfatter Anna Rieder, der blandt andet skriver om psykisk lidelse. (Sendt første gang 18. oktober 2019).

    Kultur
  • 57:00
    Klog på Sprog

    Fredag 10. jul. 2020

    Hvordan har landbruget påvirket det danske sprog? Og hvad med al vores kyst? Ahmed Akkari og Kim Leine gæster Klog på Sprog til en snak om danskhed og det danske sprog. (Sendt første gang 27. september 2019).

    Kultur
  • 57:00
    Klog på Sprog

    Fredag 3. jul. 2020

    "Rødbedeskede", "Kommunister i lysthuset" og "Tante Rosa" er alle slang for det samme: Menstruation. Men på trods af de mange udtryk er emnet stadig tabu for mange. Sangerinde Annika Aakjær har sat menstruation på dagsordenen efter en viral optræden til Zulu Comedy Galla, og komiker Natasja Brock har lavet et helt stand up-show om emnet. I dag deltager de sammen i Klog på Sprog til en underholdende snak om tabuer i sproget. (Sendt første gang 6. september 2019).

    Kultur
  • 56:10
    Klog på Sprog

    Fredag 26. jun. 2020

    Hvorfor er det danske sprog så latterligt? Standupkomikerne Mads Holm og Thomas Hartmann har begge beskæftiget sig med det sjove ved sproget på scenen. Vi taler om, hvordan man gør grammatik til komik. Medvirkende: Mads Holm, komiker, Thomas Hartmann, komiker og Sabine Kirchmeier, sprogkonsulent. Vært: Adrian Hughes.

    Kultur
  • 56:10
    Klog på Sprog

    Fredag 19. jun. 2020

    De to Jellingesten er nogle af de største nationalklenodier vi har, men det er langt de færreste danskere, der er i stand til at læse de runer, der pryder dem. Vi taler med to af dem, der ved allermest om vikingernes sprog og finder ud af om vi stadig taler det i dag. Medvirkende: Rikke Steenholt Olesen, Lektor i sprog ved Københavns Universitet. Lisbeth Imer, Seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet. Sabine Kirchmeier, Sprogkonsulent. Vært Adrian Hughes.

    Kultur
  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 5. jun. 2020

    Vi snakker ofte om indvandrersprog i Danmark, men hvad sker der egentlig med det danske sprog, når vi udvandrer til andre dele af verden? I slutningen af 1800-tallet udvandrede en del danskere til Argentina og USA, og nogle af deres efterkommere taler stadig dansk den dag i dag. Klog på Sprog handler i dag om udvandrerdansk. Medvirkende: Eva Skafte Jensen, Sprogforsker. Søren Flott, Journalist og forfatter. Joost Roger Robbe, Sprogforsker. Anna Sofie Hartling, Sprogforsker.

    Kultur
  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 29. maj 2020

    Vi har dem alle sammen, men vi vælger dem sjældent selv. Nogle elsker dem, hader dem, vænner sig til dem eller vælger at skifte dem. Det drejer sig naturligvis om vores navne. Klog på Sprog handler i dag om hvor vigtige navne er for vores identitet, mode, generationsforskelle og sociale stereotyper. Medvirkende: Katrine Kehlet Bechsgaard, Navneforsker. Eva Skafte Jensen, Sprogforsker. Anna Thygesen, Kommunikationsekspert.

    Kultur
  • 56:12
    Klog på Sprog

    Fredag 22. maj 2020

    De fleste indbyggere i Danmark har et forhold til Bibelen, uanset om de tror eller ej. Der er intet nyt under solen, størst af alt er kærligheden, lad de små børn komme til mig. Vi citerer mere eller mindre ordret bibelen i mange af livets gøremål. Midt i marts 2020 udkom Bibelselskabets nye samlede udgave af det gamle og det nye testamente, som det kalder "aftaler". Mange læsere synes at deres barndoms bibel er den rigtige, skønt ingen ønsker Christian III's bibel fra 1550 tilbage. Hvad er den mest rigtige bibel og hvordan omskriver man så følsom en tekst som Bibelen? Bibelselskabets Birgitte Stoklund Larsen og ledende redaktør ved Det danske sprog- og litteraturselskab Lars Trap-Jensen er gæst hos Adrian Hughes.

    Kultur
  • 54:26
    Klog på Sprog

    Fredag 15. maj 2020

    Hvordan taler politiske leder til hinanden under coronakrisen? I går aftes transmitterede DR1 og TV2 sammen partilederdebat om, hvordan Danmark får lukket op under den fortsatte coronatrussel. Klog på Sprog taler med Ekstra Bladets politiske redaktør Henrik Qvortrup om politikerens retoriske dagsform, og programmet undersøger også behandlersprog ved de såkaldte "børnefaglige undersøgelser" på baggrund af en grum sag om mistanker på Fanø.

    Kultur
  • 56:59
    Klog på Sprog

    Fredag 8. maj 2020

    Danmark er blevet et sprogligt geni fattigere med Yahya Hassans alt for tidlige bortgang. Vi taler om hvilket sprog han efterlader sig. Derudover ser vi endnu engang nærmere på coronakrisens sprog og retorik. Denne gang er det Udenrigsminister Jeppe Kofoed, der bliver tager under kærlig behandling.

    Kultur
  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 1. maj 2020

    Virusinfektioner behøver ikke at være kære for at have mange navne. Faktisk bliver der både forsket og udgivet retningslinjer for sprog om sygdom. Programmet i dag handler om sygdomsnavne og så ser vi også på en Corona-ordbog.

    Kultur
  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 6. mar. 2020

    En ny dialekt har set dagens lys i Aarhus Vest. Sprogforskerne Ditte Zachariassen og Pia Quist fortæller om de nye afarter af dansk i Klog på Sprog, hvor vi også taler om det helt perfekte autosvar på e-mail. Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog og Litteraturselskab tager sig af lytternes sprogspørgsmål.

    Kultur
  • 56:10
    Klog på Sprog

    Fredag 28. feb. 2020

    De færreste er klar over, at den berømte danske videnskabsmand H.C. Ørsted har bidraget med mere end 2000 ord til det danske sprog. Ørsteds bidrag til sproget er det, vi bliver kloge på i dag sammen med Linda Greve, formidlingschef ved Sciencemuseerne i Aarhus, og Frans Gregersen, professor emeritus ved Københavns Universitet. Thomas Hestbæk Andersen, Direktør i Dansk Sprognævn, tager sig af lytternes sprogspørgsmål.

    Kultur
  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 21. feb. 2020

    Det nye forskningsprojekt "Som Man Siger" undersøger mangfoldigheden i dansk talesprog. Bag projektet står sprogforsker Michal Ejstrup samt historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen. Sidstnævnte talte I øvrigt med tyk dialekt i titelrollen som "Lars Ole 5C" og Ejstrup kan tale stort set alle danske dialekter. Sammen med Thomas Hestbæk Andersen, Direktør i Dansk Sprognævn, taler de i dag om talesprog.

    Kultur
  • 56:11
    Klog på Sprog

    Fredag 14. feb. 2020

    Der er amoriner i luften, foråret er på vej og i dag er det valentinsdag. Derfor handler Klog på Sprog i dag om hvordan vi udtrykker kærlighed. Journalist Felix Katzenelson har sin egen kærlighedsbrevkasse og radiovært Line Kirsten Nikolajsen har ageret giftekniv i sit eget radioprogram om dating. Sammen gæster de Klog på Sprog. Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog og Litteraturselskab tager sig af lytternes sprogspørgsmål. Medvirkende: Line Kirsten Nikolajsen, Felix Thorsen Katzenelson og Henrik Lorentzen.

    Kultur
  • 44:30
    Klog på Sprog

    Lørdag 28. okt. 2017

    Der er forår i luften i denne efterårsudgave af Klog på Sprog, hvor Adrian Hughes gennemgår de fem kærlighedssprog. Mikael Wulff er aktuel med tv-serien "Perfekte steder" om forelskelse og han mødes af forfatteren bag kærlighedsromanen "Italiensvej", Anna Grue.

    Kultur