Live kanaler

Kortsluttet

Programmør Mikkel Malmberg og gør-det-selv-nørd Esben Hardenberg kortslutter den teknologiske udvikling. Hver uge opfinder de løsninger og søger genveje, som giver lytterne kontrollen over deres digitale liv tilbage.

Videnskab & Teknologi

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 56:31
    Kortsluttet

    Digitale tjenere lystrer dit mindste vink

    Esben vil lave et system, der automatisk giver besked, når hans dyre yndlingsbukser er på tilbud. Men jagten på en løsning afslører, at systemer som dette kan meget mere end at overvåge priser - inklusive ting man måske helt bør holde sig fra. Derudover: En lytter har givet værterne en udfordring, de tager imod med kyshånd. Medvirkende: Simon Støvring og Lene Pries-Heje. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Ferietid er techtid

    Kortsluttet står i sommerens tegn, når Mikkel, Esben og techjournalist Anders Høeg Nissen diskuterer de bedste ferie-techtips og -projekter. Under ferien knipser vi blandt andet billeder på livet løs med smartphones og digitalkameraer, og programmet har tidligere handlet om, hvordan du bedst sorterer de mange fotos. Nu har en lytter bedt om hjælp til, hvordan fotosamlingen bedst vises frem for andre. Et simpelt spørgsmål - på overfladen i hvert fald. Medvirkende: Aicha Echammari og Anders Høeg Nissen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:11
    Kortsluttet

    Undslipper Apples fængsel

    Esben har hacket sin iPhone, hvis styresystem, iOS, normalt er hårdt kontrolleret af Apple. Nu åbner en ny metode op for en lang række ting, som Apple ikke har godkendt; men består verden udenfor Apples fængsel af spændende nye oplevelser, eller er det en gold og farlig ørken? Derudover: Gør-det-selv fanatikere fortolker computere fra 1980ernes science fiction-fortællinger. Medvirkende: Jeppe Ernst. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Hjemmelavede børnegadgets

    Mikkel og Esben kæmper med, hvordan de bedst giver deres børn adgang til digital musik og til at lave gymnastik med en virtuel træner. Den oplagte løsning er en app, men hvis poderne får en smartphone i hånden, går der kun et øjeblik, før de har glemt, hvad de egentlig ville og i stedet spiller spil. De to værter beslutter derfor at løse problemet ved at bygge børnegadgets som kun kan en enkelt ting. Derudover: Mikkel finder et mikrokosmos i sin browser, og Esben opdager et computerspil om pennevenner. Medvirkende: Vanessa Julia Carpenter. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Microsoft, en genstartet techgigant

    Du lægger måske ikke mærke til det, når du sidder ved din PC. Men Microsoft, der laver Windows-styresystemet, har gennem de seneste år undergået en forvandling. Fra at være et indadvendt kæmpefirma, der laver kontorsoftware, er techgiganten nu engageret i moderigtig computerspilproduktion og open source-teknologi. Mikkel og Esben undersøger, hvordan Microsoft er gået fra at være klassens nørd til skolegårdens seje rod. Og om forvandlingen er reel, eller om der er tale om et udspekuleret blændværk. Medvirkende: Leif Jonasson. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Har du facetimet din bedstemor i dag?

    Coronakrisen har fået mange af os til at bruge digitale løsninger i jagten på nærvær med familien. Det mest nærliggende er at ty til kendte teknologier som Facebook Messenger eller Apples iMessage. Men Esben og Mikkel har en idé om, at det nok er bedre at bruge en app, som er specialdesignet til formålet. Eller måske ligefrem selv bygge et system baseret på open source software. Derudover: Vi samler op på sidste uges tema om digital forårsrengøring. Medvirkende: Stine Liv Johansen og Carsten Nymann. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Den store forårsrengøring

    Hvor blev billederne af kusine Annas konfirmation af? Og hvorfor er der dubletter af alle dine musiknumre? Mikkel og Esben trækker i gummihandskerne og giver deres digitale pulterkammer en grundrens. For selv om de to nørder for det meste er tjekkede, er der områder, hvor det virkelig sejler, og uden systemer drukner vi i alle de data, der ellers skulle gøre vores liv bedre, og vores hjerner skarpere. Derudover: Er det på tide at puste nyt liv i 90'er-teknologien RSS og 80'ernes Walkman? Medvirkende: Helle Strandgaard Jensen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Videomøder på steroider

    Mikkel og Esben tager livtag med videostreaming, en teknologi mange har brugt under coronaen. Møder med kolleger, undervisning og den daglige kontakt med venner og familie er flyttet fra den fysiske verden over på videotelefonen. Desværre er kvaliteten ikke altid lige god. Værterne sætter derfor jagten ind på den bedst mulige oplevelse og tester grænsen for, hvor meget video- og lydgrej man kan putte ind i hjemmekontoret, før det holder op med at give mening. Derudover: En lytter har skrevet til Kortsluttet med en underlig forespørgsel, og Mikkel giver tips til sortering af links og online artikler. Medvirkende: Torill Mortensen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:11
    Kortsluttet

    Løser lytternes lockdown-problemer

    Mikkel og Esben har modtaget en bunke spørgsmål fra danskere, der har oplevet tech-problemer under coronaen. De to værter har derfor indkaldt hjælp udefra, for at finde de bedste løsninger. Det rejser spørgsmålet om, hvad et ganske almindeligt menneske egentlig skal kunne med teknologien for at klare sig igennem en it-indsovset hverdag - corona eller ej. Derudover: Karakterer i blå og grønne heldragter kæmper til døden i et computerspil. Hvad foregår der? Medvirkende: Janus Sandsgaard. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:11
    Kortsluttet

    Reddet af teknologien

    Mikkel og Esben har brugt teknologien flittigt for at få familieliv og hverdag til at hænge sammen, mens de har været under lockdown. I denne udgave af Kortsluttet deler de ud af erfaringerne og kommer med tips og tricks til lytterne. Der er dog også et spørgsmål, som nager. For er der en grænse for, hvad dimser og apps kan hjælpe os med under en pandemi? Derudover: De særlige corona-kontaktsporingsapps er lige på trapperne herhjemme, og der er delte meninger om, hvordan de bør laves. Det er nemlig ikke ligetil at lave et system, som både er effektivt, men også beskytter vores ret til privatliv. Medvirkende: Christiane Vejlø. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Genopliver legendarisk spilkonsol

    Mikkel og Esben vil genfinde deres gamle gamerlykke i anledning af PlayStation 2's tyve års fødselsdag. Men der er skår i glæden, for spillene er ridsede, laseren, der skal læse dem, er fedtet, og spillene ligner noget der er løgn på nutidens fladskærme. Så der indhentes forstærkning fra en arkadebar på Nørrebro, og fra en samler med kælderen fuld af gamle spillekonsoller og spil. Derudover: Nødhjælpsindsamling tager en uventet drejning på Twitter, og en hjemmeside vil stoppe dit ansigtspilleri. Medvirkende: Mads Jacobsen og Jens Jakob Christiansen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Sæt dine apps på slankekur

    Mikkel og Esben tager kampen op mod de almindeligste skrive- og mailprogrammer. De har gennem tiden vokset sig store og kluntede, og kan med deres utallige ikoner og muligheder komplicere selv den mest enkle opgave. Heldigvis er der hjælp at hente i specialdesignede apps og metoder, og en less is more-tilgang, der får dig til at føle, at du har digitale superkræfter. Derudover: Esben slås med det lokale biblioteks hjemmeside, og Mikkel sletter apps galore på sin telefon (ok, det bare to apps, men de er vigtige!). Medvirkende: Michael Dreves og Anders Høeg Nissen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Kaos på kontoret

    Mikkel og Esben genopliver en mere end tredive år gammel science fiction-drøm, for at komme et af hverdagens store problemer til livs. Det larmende storrumskontor! De kritiseres for at gøre os mindre produktive, mere ukoncentrerede og for at sænke vores arbejdsglæde. Kan Esben fikse sine storrumsproblemer med en hjemmebygget gadget og idéen om "ubiquitous computing"? Derudover: En hjemmeside der ligner et styresystem fra '80erne, og en protese der spiller technomusik. Medvirkende: Peter Dalsgaard. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Reklamepause

    Mikkel og Esben sætter en stopper for de digitale reklamer, der invaderer familielivet. For reklamerne dukker op overalt, når vi surfer, og i de apps vi bruger - og de ødelægger oplevelsen. Men de er samtidig årsagen til, at vi kan læse artikler og bruge sociale medier uden at betale ved kasse 1. Så er det overhovedet rimeligt at blokere dem? Og er der alternativer til blokering, hvis du bare ikke kan holde ud at kigge på dem? Derudover: TV-kendis spænder en hunderobot foran en rickshaw - Esben imponeres. Medvirkende: David Lorentzen. Aske Kammer. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Førstehjælp til dine dimser

    Mikkel og Esben leger traumelæger og sætter i denne episode ind med livsforlængende behandling til gadgets, der gisper efter vejret. For mens din fars 1980'er-højttalere sandsynligvis stadig spiller fint, gælder det ikke nødvendigvis den smarte højttaler, du købte for ti år siden. De "smarte" computerchips ældes hurtigt, og så står du med et produkt som har fin lyd, men som ikke kan bruges med de nyeste musiktjenester eller trådløse forbindelser. Men der findes løsninger! Derudover: 99 smartphones skaber trafikprop, og en amerikansk valgapp fejler totalt. Medvirkende: Anette Høyrup. Christian Villum. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Må ikke slettes!

    I samme øjeblik vores harddiske blev erstattet af skyen, stoppede vi med at slette vores filer. Så nu hober de sig op i kæmpe virtuelle datadynger. Mikkel og Esben leder efter den dybere mening med alle de data, vi skaber - skal man smide ud med fast hånd, eller gemme alt? Undervejs møder de blandt andet en aktivistisk data hoarder, der har gemt de legendariske Geocities-hjemmesider, og en privat samler der gemmer alt, selv fejlskuddene fra sit kamera. Derudover: En spillekonsol fra 90erne gør comeback i Esbens liv, og Mikkel opdager en ny skrifttype. Medvirkende: Niels Brügger. Martin Jørgensen. Jens Christian Hillerup. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Vi drukner i beskeder

    Mikkel og Esben leder efter en metode til at tøjle indbakkerne i vores digitale liv, både e-mail, sociale medier, chats og andre beskeder. Uden en god plan for hvordan al informationen skal håndteres, stikker det af, så vi bruger al vores tid på indbakkerne, og ikke på ting der rent faktisk giver mening. Derudover: Streaminghøjttalere med begrænset levetid og videotjenesten Vine vender tilbage. Medvirkende: Anne Dencker Bædkel. Peter Dalsgaard. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:41
    Kortsluttet

    Hooked på sundhedstech

    I denne første udgave af Kortsluttet sætter Mikkel og Esben sig for at udvikle deres egen sundhedsapp. Tech-giganternes gadgets og apps er nemlig dyre og låser dig til lukkede økosystemer - og så er der også det der spørgsmål om dine personlige sundhedsoplysninger. Derudover: Techmesse i Las Vegas, ipads og gadgethysteri. Medvirkende: Anders Søndergaard. Louise Opprud Jakobsen. Pernille Kjeldgaard Kristensen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

    Videnskab & Teknologi