Orientering

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 1:50:12
    Orientering

    Torsdag 17. okt. 2019

    www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:09
    Orientering

    Onsdag 16. okt. 2019

    Den forkætrede efterløn er langt fra død - faktisk kan unge fortsat melde sig ind i efterlønsordningen. Men - nye regler gør, at den dag, hvor du gerne vil tage hul på ordningen, skal du selv betale en stor del af efterlønnen, fordi din pensionsopsparing modregnes. Vi taler med en efterlønner, som fik sig lidt af en ubehagelig overraskelse. Danmark er et af de lande, der er mest tolerante overfor muslimer. Det viser en ny, stor amerikansk undersøgelse, hvor man har undersøgt 15 vestlige landes forhold til muslimer. Men betyder det, at vi i Danmark, har et godt forhold til Islam, som en del af vores kultur? Og hvordan er spørgsmålene formuleret i forhold til de svar, de adspurgte giver? Vi taler med en ekspert senere i programmet. Facebook bryder loven, det har juridiske eksperter flere gange konstateret, når Orientering har afsløret tech-gigantens metoder. Alligevel er Facebook ikke blevet stillet til ansvar - juridisk. Hvorfor er der ikke sket noget, spørger vi en af de jurister, som har kritiseret Facebook for at behandle vores personlige data ulovligt. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:11
    Orientering

    Tirsdag 15. okt. 2019

    Folketinget er på vej til at tage statsborgerskabet fra de danske IS-krigere. Det er uklart, hvor mange der vil blive ramt af stramningen. Vi kommer med et bud i dagens Orientering. Greenpeace besætter igen en af Shells olieboreplatforme i Nordsøen. I 1995 måtte Shell efter stor politisk ballade opgive at efterlade en udslidt platform i Nordsøen. Nu forsøger Shell igen at få tilladelse. I Syrien strammer krigen til. Befolkningen flygter fra Tyrkiets bomber og granater. Men de fleste nødhjælpsorganisationer har trukket sig ud af området. Nu kræver USAs forsvarsminister NATO-sanktioner mod Tyrkiet, men det kan NATO slet ikke bruges til, siger tyskerne. Solveig Bjørnestad og Marianne Skovlund er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:09
    Orientering

    Mandag 14. okt. 2019

    Situationen i det nordlige Syrien er ikke blevet mindre kompliceret, efter at kurderne nu har allieret sig med Assad-styret i kampen mod Tyrkiet. Assads syriske hær bakkes nemlig op af Rusland. Vi ser nærmere på aftalen mellem kurderne og Assad. I dag faldt der dom over de folkelige og politiske ledere, der stod i spidsen for de catalanske separatister. De fleste af dem er blevet idømt hårde straffe på mellem 9 og 13 års fængsel. Nu strømmer demonstranter på gaden i de catalanske byer. Jørgen Laurvig, der følger Spanien for Orientering, gør os klogere. Socialdemokratiet gik til valg på mere økologi. Alligevel er der ikke afsat midler til at styrke hverken produktion, forbrug eller eksport af økologi. Det møder nu kritik fra bla. Økologisk Landsforening. Marianne Skovlund og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Søndag 13. okt. 2019

    Samarbejdet mellem konservative og liberale i Parlamentet er stærkt belastet, efter at de konservative førte an i afvisningen af den franske kommissær Sylvie Goulard. Men var der tale om et tillidsbrud, et hævntogt ligefrem, eller var den franske kommissær bare problematisk? Regeringen vil indføre lejlighedsvis grænsekontrol til Sverige. Der skal være mindre grænsekontrol, ikke mere svarer kommissionen. MEP for DF Peter Kofod mener, at et land har ret til at bevogte sin grænse, når EU ikke magter at kontrollere de ydre grænser godt nok. Morten Helveg Petersen, MEP for R, tror ikke, at øget grænsebevogtning stopper kriminelle. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:10
    Orientering

    Lørdag 12. okt. 2019

    Højprofileret klima-borgmestertræf i Danmark: C40 World Mayers Summit kæmper mod overophedning af klimaet. Og opfyldelse af Paris aftalen. Men hvad har C40 opnået siden første borgmester træf i 2005 i London? Knap havde den amerikanske præsident Donald Trump afsluttet en telefonsamtale med den tyrkiske præsident Recep Erdogan før Tyrkiet sendte tanks og bombefly indover Syrien. Hvorfor opgiver USA Syrien og sine tidligere kurdiske allierede? FOA spiller ud med forslag til tidlig pension: Frisører - sosuer - og murere skal have ret til tidlig pension. Pædagoger - butiksansatte - og mekanikere må vente. Hvor retfærdigt er det? Og så står den på finanslovsforhandlinger med milliardønsker fra den socialdemokratiske regerings støttepartier. Med baggrund i det politiske forståelsespapir kræver de 4-6 - ja op til 10 milliarder kr. ekstra for at opfylde målene. Men kan det lade sig gøre? Tilrettelægger: Thomas Tjaerendsen. Vært: Solveig Bjørnestad.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:09
    Orientering

    Fredag 11. okt. 2019

    I dag blev klimaforandringerne uhyggeligt håndgribelige, da Los Angeles borgmester måtte skynde sig hjem fra C40-mødet i København, fordi skovene omkring hans by brænder. Det har været en begivenhedsrig dag på byernes topmøde, hvor klima og social retfærdighed er blevet sidestillet. Orienterings Karen Hjulmand var selvfølgelig med på topmødets sidste dag. Sidste år indgik et enigt Folketing en stor skilsmisse-reform, der skulle nedtrappe konflikterne mellem skilsmisseforældre ved at indføre en helt ny myndighed - familieretshusene. Men der er så lang ventetid i familieretshusene - omkring 10 uger - at det i stedet kan optrappe forældrenes konflikter! Vi taler med Børns Vilkår, der kalder udviklingen en skandale. Cuba ramt af ny økonomisk krise. Der er mangel på benzin og fødevarer, og turismen svigter også. Men denne gang lover Rusland at hjælpe. Dagens værter er Marianne Skovlund og Mette Vibe Utzon. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:09
    Orientering

    Torsdag 10. okt. 2019

    Indtil for nylig havde YPG-militsen hele den vestlige, amerikansk-ledede koalition bag sig i det nordlige Syrien. Hvor stærke er de uden vestlig støtte? Regeringens sikkerhedspakke øger overvågning og indfører grænsekontrol ved dansk-svensk grænse. Hvad er det for en slags kriminalitet, som de 300 kameraer skal forhindre? Venstre vurderer, at kurdere nok skal holde IS-krigere bag lås og slå trods krig. Men hvad gør vi, hvis det sker? Dagens værter: Mathias Bay Lynggaard & Mette Vibe Utzon. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:16
    Orientering

    Onsdag 9. okt. 2019

    Når man fylder 18 år, så bruger Facebook data fra ens barndom til at målrette reklamer om gambling og alkohol. Men ifølge flere jurister kan det være på kant med loven. Lige nu er tyrkiske tropper på vej ind i de kurdisk-kontrollerede områder i det nordlige Syrien, og ifølge præsident Erdogan er den tyrkiske offensiv i fuld gang. Men hvad bliver konsekvenserne af den offensiv, der nu er sat igang? Dagens værter: Mette Vibe Utzon & Mathias Bay Lynggaard. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:07
    Orientering

    Tirsdag 8. okt. 2019

    Landmænd og dyrlæger bliver fremover nødt til enten at bruge mere antibiotika eller være indstillet på at miste flere dyr, for efter jul kan de ikke længere få udleveret såkaldte autovacciner, når DTU veterinær lukker. Vi taler med en bekymret repræsentant fra Landbrug og Fødevarer. Hvis Tyrkiet faktisk går ind i det nordlige Syrien og opretter en tyrkisk sikkerhedszone, vil det også sætte de lejre og fængsler, der huser titusindevis af IS-fanger, under voldsomt pres. Forventningen er nemlig, at de kurdiske YPG-styrker, der i dag kører lejrene, i stedet vil gå i kamp med Tyrkiet og efterlade lejrene ubemandet. Et stærkt ubehageligt scenarie også set fra EU. Det skal være lettere for børn og unge at komme til psykolog. Det mener regeringen og dens støttepartier. Hvor unge mellem 18 og 21 år i dag har mulighed for at få psykologhjælp på statens regning, skal den ordning udvides til at dække alle børn og unge mellem 6 og 24 år, ligesom det ikke længere vil kræve en lægehenvisning. Vi spørger, om det er betryggende for de unge. Søren Carlsen og Louise Windfeld-Høeberg er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:07
    Orientering

    Mandag 7. okt. 2019

    I dag er finanslovsforhandlingerne blevet skudt i gang. Finansminister Nicolai Wammen har hele dagen holdt sættemøder med Folketingets partier om finansloven for 2020. Vi snakker med finansordførerne for regeringens støttepartier, der indtil videre forventes at forhandle en 2020 finanslov på plads med regeringen og hører om deres krav og prioriteter. I en markant politisk kovending svigter USA nu sine allierede i den kurdiske YPG-milits og tillader Tyrkiet at invadere det YPG-kontrollerede område i det nordlige Syrien. Det sker efter en telefonsamtale mellem præsidenterne Trump og Erdogan. En del af aftalen er også, at Tyrkiet skal overtage ansvaret for de mange tusinde krigsfanger fra krigen mod Islamisk Stat. Hør mere om det i dagens Orientering. Politikerne vil ændre boligreguleringsloven for at forhindre, at udenlandske kapitalfonde som Blackstone opkøber danske ejendomme. Men de bebudede ændringer ser nu ud til at få store konsekvenser for op mod 160.000 danske andelshaverne. Prisen på deres andelsboliger kan nemlig falde med op til 50 procent. I dagens Orientering ser vi nærmere på konsekvenserne af at ændre boligreguleringsloven og tager en debat mellem Ejendom Danmark, som repræsenterer de store ejendomsinvestorer, og lejernes organisation, LLO. Dagens værter er Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:10
    Orientering

    Nyt migrant pres på Balkan ruten

    Vi troede vi havde fået styr på det, men nu stiger antallet af migranter på Balkan ruten igen. EU lande som Ungarn og Kroatien oplever et stigende pres og bruger ifølge hjælpeorganisationer ret så hårde metoder for at sikre at migranterne ikke kommer over deres grænse . Vi taler med to danske MEP'er om prisen for at holde migranterne væk fra EU. Så har det været kommissærhøringer denne uge. Og det har været et større drama end normalt. To kandidater blev sorteret fra af det juridiske udvalg inden høringerne gik i gang og nu er yderligere tre kommissærer dumpet i den første høring og skal svare på yderligere spørgsmål. Men var det mon deres kvalifikationer eller deres politiske farve den var gal med? I Wien kan man bo på et hotel drevet af flygtninge og man kan komme på en guidet tur med en flygtning. For på trods af Østrig har en ganske stram udlændingelov. Så forsøger Wien at være en flygtninge-venlig by. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Lørdag 5. okt. 2019

    Borgmestre tænker konkret om klimaet. De står med problemerne, når skybrud fylder kældrene, bilosen hænger tungt i byerne eller skaldet ikke bliver hentet. I næste uge samles borgmestre fra hele verden med høje klimaambitionerne i København til C40- møde. C40 er de store byers klimanetværk , og virksomhederne står i kø for at vise de grønne løsninger frem. Unge skal hjælpe andre unge i nattelivet. Fredag nat skal De Unge Ravne for første gang rundt på natklubber i København og gøre det mere trygt at være ung i nattelivet. De frivillige er selv mellem 20 og 30 år og tanken er, at de kan møde de unge i øjenhøjde. Vi får besøg af en Ung Ravn, som skal fortælle om den første nat i byen. Og så taler vi med en dansk demonstrant i Hongkong efter en skæbnesvanger uge, og vi får besøg af en sociolog med speciale i protestbevægelser, der skal fortælle, hvad der skal til for at splitte en protestbevægelse ad - og hvad der kan få den til at leve videre. Vært : Karen Hjulmand.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:48:46
    Orientering

    Fredag 4. okt. 2019

    Teledataskandalen vokser. Justitsministeriet siger, at de er blevet forholdt oplysninger om sagens alvor af Rigspolitiet. Men det passer ikke, svarer Rigspolitiet i en redegørelse. Hvis Rigspolitiet har ret, har justitsministeriet undladt at fortælle politikerne om sagen. Orientering dykker ned i sagen. Ecuadors præsident Lenin Moreno erklærede i går undtagelsestilstand. Det sker efter voldsomme protester og sammenstød mellem politi og demonstranter. Store dele af befolkningen er utilfredse med en ny økonomisk pakke, der blandt andet har droppet statsstøtten til benzin med få dages varsel. Vi får en opdatering fra Ecuadors hovedstad. Siden loven om juridisk kønsskifte blev indført i 2014, har knap 1000 mennesker benyttet sig af muligheden for at skifte juridisk køn. Men når mennesker skifter køn, opstår der dilemmaer. Det nyeste eksempel handler om en person, der for 29 år siden blev dømt for grov voldtægt og sidenhen har skiftet juridisk køn fra mand til kvinde. Hun vil nu gerne afsone sin straf i et kvindefængsel. Vi får besøg af formanden for Det Etiske Råd. Dagens værter er Søren Carlsen og Solveig Bjørnestad. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:49:27
    Orientering

    Torsdag 3. okt. 2019

    Folketingets åbningsdebat blev skudt i gang kl. 10 i morges med taler fra partiernes formænd og politiske ordførere. Jakob Ellemann Jensen var på talerstolen for første gang som formand for Venstre. Og hvordan klarede han så det? Det spørger vi om i dagens Orientering. I bjergene i det vestlige Bosnien sidder der, ifølge lokale kilder, helt op mod 3000 flygtninge og migranter. De er på vej mod EU, men risikerer at sidde fast i månedsvis i Bosnien og Serbien. Orienterings Tine Møller Sørensen befandt sig tidligere i dag i bjergene mellem Bosnien og Kroatien. Facebooks direktør Mark Zuckerberg er ufrivilligt kommet til at blande sig i den amerikanske præsidentvalgkamp. I en lækket lydoptagelse kalder han til kamp mod den demokratiske præsidentkandidat Elizabeth Warrens planer om at splitte tech-giganten op. Warrens ønske bunder i en streng amerikansk monopollovgivning med mange år på bagen. Vi spørger en ekspert i konkurrenceret, hvad ønsket om at opsplitte Facebook bunder i. Dagens værter er Brita Kvist og Solveig Bjørnestad. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:49:53
    Orientering

    Onsdag 2. okt. 2019

    Strømmen af flygtninge og migranter har igen flyttet sig og taget til ad den såkaldte Balkanrute. Orienterings Tine Møller Sørensen er på grænsen mellem Serbien og Ungarn, hvor flygtninge og migranter stadig forsøger - på trods af det ungarske hegn - at komme ind i Ungarn. Rigspolitiet har alt for mange ansatte. Det antydede statsminister Mette Frederiksen i går i sin åbningstale i Folketinget. Men hvad siger de ansatte? I dag er Danmarks bedste leder blevet kåret. Det skete ved finalen i DM i ledelse i Øksnehallen i København. Over 300 ledere fra hele landet har siden sommerferien dystet om at være bedst til at lede forandringer, tage beslutninger og sikre trivsel blandt medarbejdere. Og i dag var der så tre ledere tilbage i konkurrencen. Hvem der vandt, kan du høre i dagens program, hvor Karen Hjulmand og Solveig Bjørnestad er dagens værer. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:16
    Orientering

    Mandag 30. sep. 2019

    Der er alt for langt fra almindelige lønmodtageres pensioner til den, man får som politiker på Christiansborg. Derfor vil SFs gruppeformand Jakob Mark sænke politikernes pension. Det fortæller han om i dagens Orientering. Vi får også besøg af Venstres Karsten Lauritzen, der ikke er med på idéen. I dag begynder retssagen i "Dieselgate-skandalen", hvor 430.000 sure folkevognsejere kræver erstatning af den tyske bilkoncern Volkswagen. Vi ser på sagen i dagens Orientering. I morgen fejrer Kina 70 året for det kommunistiske styre, men det sker med uro i baghaven. Demonstranterne i Hongkong planlægger nemlig nye demonstrationer. Vi analyserer betydningen af 70-årsfejringen og hører nyt fra Hongkong om, hvordan demonstranterne vil markere sig på dagen. Dagens værter er Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Kaos før høring af kommissærer i EU

    På mandag begynder Europa Parlamentet sine høringer af de 26 kommissær kandidater. Men allerede nu er der gået knas i maskineriet. For parlamentets juridiske udvalg har allerede forkastet to kandidater. Og hvad skal der så ske med høringerne. Vi taler med to danske MEP'er om den sag. I Østrig er Frihedspartiet havnet i en større skandale før søndagens valg. Vi ser på hvad det betyder for partiet og de kommende forhandlinger om en ny regering. Og kaster et blik på hvad der er sket med det store emne fra valget i 2017, flygtninge og migration. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:11
    Orientering

    Lørdag 28. sep. 2019

    Vi går i dybden med den telefonsamtale, der nu ser ud til at føre USA's præsident Donald Trump ud i en rigsretssag. Derudover er der præsidentvalg i Afghanistan i dag. Taleban har sværget, at de vil obstruere valget med vold. Vi stiller om til Kabul for at høre, om det lykkes for den militante bevægelse. Vært: Mathias Bay Lynggaard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:09
    Orientering

    Fredag 27. sep. 2019

    Et hacker-angreb på høreapparatvirksomheden Demant har formentlig kostet over en halv milliard i tabt salg og omkostninger. Og det har igen sat fokus på de mange danske virksomheder, der ikke fatter omfanget af den trussel, de står overfor. Hver fjerde mindre virksomhed har ikke styr på basal IT-sikkerhed, lyder det fra Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne burde være meget mere åbne om, hvad de bliver ramt af, siger IT-sikkerhedschefen i Tryg. Den højt respekterede avis The New York Times er kommet i modvind i sagen om whistlebloweren, hvis klage er hovedårsagen til, at præsident Trump nu har en rigsretssag hængende over hovedet. I USA er klapjagten på whistlebloweren gået ind og New York Times beskyldes for at have givet så mange detaljer om den pågældende whistleblower, at det er muligt at genkende præcis hvem, vedkommende er. Kina forsøger at overbevise verden om, at de har lukket de udskældte genopdragelseslejre i Xinjiang provinsen. Men både efterretninger og øjenvidner fortæller en anden historie og nu er familiemedlemmer til indsatte for alvor begyndt at stå frem med deres historie Dagens værter er Louise Windfeld-Høeberg og Solveig Bjørnestad. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:11
    Orientering

    Torsdag 26. sep. 2019

    Whistleblower-sagen i USA, der har afsløret muligt magtmisbrug af Donald Trump overfor hans kollega i Ukraine, vokser dag for dag. I går blev en udskrift af telefonsamtalen mellem de to præsidenter offentliggjort af Det hvide Hus, i dag blev hele indberetningen af sagen fra en anonym whistleblower lagt frem. Vi får indholdet og dagens høring i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus analyseret. Lektor i amerikanske studier Niels Bjerre-Poulsen kalder hele sagen potentielt større end Watergate. Hvem skal betale for at renovere og vedligeholde lufthavnen i Kangerlussuaq, tidligere kendt som Sdr. Strømfjord? Grønland og det danske forsvar har indgået en aftale om at bevare Kangerlussuaq, men endnu ikke blevet enige om, hvordan regningen skal fordeles. Og dén kan løbe op i milliarder. Vores udsendte ved FNs Generalforsamling i New York, Karen Hjulmand, sætter i dag forkus på, hvordan verdensmålene skal blive overholdt, herunder målet om uddannelse for alle. Dagens værter er Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:13
    Orientering

    Onsdag 25. sep. 2019

    Den nyeste rapport fra FNs klimapanel om is og hav er dyster læsning. Klodens ismasser smelter nu som aldrig før, og konsekvenserne er stigende verdenshave med alvorlige følger for livet på Jorden. En klimaforsker og en professor i biologi gør Orienterings lyttere klogere på indholdet i den 800 siders lange rapport. Mænd bliver overset i fertilitetsbehandlingen, selvom ufrivillig barnløshed i en tredjedel af tilfældene skyldes nedsat sædkvalitet. Forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, kommer i studiet for at fortælle, hvorfor der er behov for mere fokus på mændene i fertilitetsbehandlingen. I dag fik Danmark en helt ny doktrin - en doktrin for militære cyberoperationer. Men hvorfor har vi brug for sådan en? Det fortæller to repræsentanter fra Forsvarsakademiet om i dagens Orientering. Dagens værter er Louise Windfeld-Høeberg og Brita Kvist. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:11
    Orientering

    Tirsdag 24. sep. 2019

    Dønningerne efter FNs klimadag i går i New York har bestemt ikke lagt sig. I dagens udsendelse fokuserer vores udsendte klimamedarbejder Karen Hjulmand både på skibsfartens målsætning om allerede i løbet af de næste 10 år at være klar med CO2-neutrale skibe, ligesom vi skal høre, om man nu også kan være sikker på, at de mange milliarder, der loves investeret, ikke mindst i den tredje verdens grønne omstilling, faktisk vil komme op af lommerne. Sidst på formiddagen afsagde højesteret i Storbritannien en historisk dom, da den kendte premierminister Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet i fem uger for ulovlig. Retten fastslog også enstemmigt, at premierministeren vildledte dronning Elizabeth, da han fortalte hende at, der var lovhjemmel til hjemsendelsen. Vi ser både på de politiske konsekvenser af dommen og på dens juridiske grundlag. Og så varmer vores udsendte Mariane Skovlund op til parlamentsvalget på søndag i Østrig. Også der synes en klimabølge nemlig at skylle over landet. De Grønne står i meningsmålinger til at brage ind i parlamentet med 14 pct. og kan måske være med til at ændre hele den politiske dagsorden i alpelandet. Brita Kvist og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:16
    Orientering

    Mandag 23. sep. 2019

    Dagen i dag står i klimaets tegn på FNs topmøde i New York, hvor Danmark er udvalgt til at få taletid. Orienterings Karen Hjulmand mødte Mette Frederiksen i New York, og fik mulighed for at spørge hende, hvad den taletid skal bruges til. Vi snakker også med repræsentanter for to af de pensionsselskaber, der nu vil investere 350 milliarder kroner i grøn omstilling. Imens klimaet er højt på den internationale dagsorden, er pendlerne i hovedstadsområdet begyndt at vælge den offentlige transport fra. De tager i stedet bilen på arbejde. Vi får en ekspert i trafikmodellering til at forklare udviklingen. På den græske ø Lesbos stiger antallet af flygtninge og migranter lige nu drastisk. Vi får en opdatering fra Mellemfolkeligt Samvirke, der er tilstede på øen. På en anden middelhavsø - den Italienske Lampedusa - har indenrigsministre fra Malta, Tyskland, Frankrig og Italien i dag holdt møde om, hvad der skal ske med de flygtninge og migranter, som når frem til EUs kyster. Det fortæller DR's EU-korrespondent Niels Kvale om. I studiet i dag er Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Kommer EU til at gå forrest i klimakampen?

    Det skal være slut med al den snik snak fra EU side når det gælder klimaet. I morgen vil FN's generalsekretær se noget aktion fra Europa, når alverdens lande mødes til klimatopmøde. Det er ikke sikkert han får præcis det han ønsker sig. Men måske noget der minder om det. Vi ser på EU's planer for at blive klimaneutrale i 2050. I Østrig tyder alt på at Sebastian Kurz genvinder posten som kansler, når der er valg næste søndag. Men hvorfor er østrigerne så vilde med den unge konservative politiker, der i manges øjne nærmest ikke har en personlighed? Vi taler med en dansk østriger om den sag. I Kroatien er mediefriheden kommet under pres. Senest er en journalist denne uge blevet arresteret og har fået en bøde for at skrive noget der kan ses som regerings kritiske kommentarer på Twitter. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Lørdag 21. sep. 2019

    -Kom med planer, ikke flere taler. FN´s generalsekretær vil have ambitionsniveauet hævet i klimakampen, derfor har han inviteret verdens lande til klimatopmøde i New York næste uge, men allerede i dag holder de unge topmøde. Orientering Weekend er igennem til to af de danske delegerede for at høre, hvor de især vil presse på. Dramaet om Venstres formandskab får en midlertidig afslutning når partiet lørdag vælger ny formand og næstformand. Der er ingen udfordrer til formandsposten, men kampen mellem Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby er af mange blevet kaldt for den egentlige kamp om Venstres politiske retning. Vi får en analyse af, hvilken fremtid Venstre går i møde. I Hongkong har demokratibevægelsen taget et populært internetikon til sig som maskot. Det er frøen "Pepe the Frog", der portrætteres som en tapper frihedskriger. Problemet er, at Pepe i resten af verden er blevet synonym med racisme og had. Vi undersøger det forvirrende, tvetydige internetsymbol. Vært: Karen Hjulmand.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 20. sep. 2019

    Det er Store Klimadag i dag. Over hele verden strejker og demonstrerer børn og unge for klimaet. Herhjemme har flere borgerlige partier, senest Dansk Folkepartiet tilsluttet sig regeringens mål om 70 procents reduktion af CO2 og andre drivhusgasser inden 2030. Og den tyske regering har offentliggjort en klimaplan. Alt det bærer dagens Orientering præg af. Topsocialdemokraten Henrik Sass Larsens nye job har skabt ravage. Han skal være chef for kapitalfondenes forening DVCA. Men hvem er disse kapitalfonde? Og hvorfor har de ansat Henrik Sass Larsen? Formand Christian Frigast er gæst i Orientering. Landmændene bliver ældre og ældre, mens antallet af unge landmænd er historisk lav. Det kan der være flere årsager til, bl.a. er det dyrt at lave et generationsskifte i et landbrug. Vi taler med én, der netop står overfor et dyrt generationsskifte. Marianne Skovlund og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Torsdag 19. sep. 2019

    Endnu en spiller har meldt sig på banen til den nye DAB-kanal med taleradio. Navnet er Loud, som nu vil tage konkurrencen op med Radio24syv. Men kan man lave objektiv public-service-journalistik, når man har kulturinstitutioner som Roskilde Festival, teatret Mungo Park og spillestedet Vega i ryggen? Vi spørger hende, der bliver direktør for kanalen, hvis Loud vinder udbuddet. Både Saudi Arabien og USA peger på det iranske præstestyre som dem, der stod bag weekendens angreb på saudiske olieanlæg. Men begge tøver med at slå igen militært og ingen siger ligeud, at angrebet kom fra Iran. Vi analyserer, hvad der holder dem tilbage Uganda har indgået en aftale med Rusland, der skal hjælpe det centralafrikanske land med at udvikle atomkraft og anden atomteknologi til fredelige formål. Flere andre afrikanske lande ønsker sig også atomkraft for efterspørgslen på energi er voldsomt stigende over hele kontinentet. Men er atomkraft løsningen ? Det ser vi nærmere på. Louise Windfeld-Høeberg og Solveig Bjørnestad er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Onsdag 18. sep. 2019

    Fire olieselskaber har søgt om tilladelse til nye olie- og gasprojekter i Nordsøen. Men nu advarer de økonomiske vismænd regeringen mod at give grønt lys til det, før der ligger en klimaplan fast. Vi får besøg af Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, der uddyber, hvorfor det er en dårlig idé at tillade flere boringer. Tiden er ved at rinde ud for en Brexit-løsning. Der er ingen fremskridt i de igangværende Brexit-forhandlinger mellem EU og den britiske regering. Sådan lyder meldingen fra EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, efter dagens møde i Parlamentet i Strasbourg. Vi tager temperaturen på Brexitforhandlingerne i dagens Orientering. Dansk økonomi har det ekstremt godt! Det var meldingen fra Nationalbankens direktør Lars Rohde, da han tidligere i dag præsenterede sin økonomiske vejrudsigt for Danmark. Der er dog sorte skyer i horisonten - både i form af Brexit og handelskrig mellem USA og Kina. Orienterings erhvervsreporter var med til pressemødet. Dagens værter er Mathias Bay Lynggaard og Mette Vibe Utzon. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 17. sep. 2019

    Der er masser af guld til Orienterings lyttere i dag. Den rekordlave rente har nemlig skabt guldfeber i Danmark. Vi får besøg af Christian Klingenberg, der - udover at have guld med i studiet - også gør os klogere på, hvorfor det er en god tid at handle med guld. I dag er det valgdag i Israel. Premierminister Benjamin Netanyahu har sagt, at hvis han bliver genvalgt, så vil hans regering arbejde for at annektere dele af Vestbredden. I dagens Orientering ser vi nærmere på valget, og spørger, hvad sådan en plan vil betyde for palæstinenserne. I går aftes blev den nye danske podcast-app Podimo lanceret. De tilbyder bl.a. egenproducerede podcasts og samtidig adgang til mest populære podcasts fra andre medier. Vi får besøg af to af initiativtagerne bag, Nikolaj Koppel og Morten Strunge, der satser på at gøre Podimo til podcasternes Netflix. Værterne i dag er Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Mandag 16. sep. 2019

    Droner bliver stadigt oftere brugt som våben i forskellige konflikter verden over. I weekenden blev halvdelen af Saudi-Arabiens olieproduktion lagt ned, og klimaaktivister i London forsøgte at stoppe al flytrafikken til Europas største lufthavn - i begge tilfælde ved hjælp af droner. Vi taler med direktøren for en nordjysk virksomhed, der har specialiseret sig i at bekæmpe de uvelkomne droner, og lige har indgået et udviklingssamarbejde med Pentagon. Dansk Industri kommer med et grønt udspil med 150 forslag, som de mener, kan realisere mindst 65 af regeringens klimamål på 70 procent i 2030. De sidste 5 procent har de også et bud på. Vi trykprøver planen i dagens Orientering. Efter at have drillet Danmark i årevis og kaldt vores fregat-type for "The Lidl Frigate" - efter lavpris-kæden Lidl - har den britiske Royal Navy nu ændret holdning. De har selv bestilt fem styk af samme type, med samme design som de nyeste danske fregatter, leveret af et dansk designfirma. I Orientering taler vi blandt andet med en glad chef for Søværnskommandoen. Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er værter på dagens program. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Ursulas første shitstorm

    Den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen har delt opgaver ud til sine nye kommissærer. En af dem er at "beskytte vores europæiske levevis". Den formulering er faldet mange for brystet. For det er noget som den indvandrerkritiske højrefløj i Europa kunne have sagt, lyder det fra flere sider. Krydret med ord som bizart og bekymrende. Men at "beskytte vores europæiske levevis" var også en del af den konservative politiker Manfred Webers manifest, da han forsøgte at blive formand for EU Kommissionen. Så er kritikerne gået for langt? Og skal Ursula bøje sig for shitstormen? Vi har debat om den sag med to danske MEP'er. Vi skal også se lidt nærmere på Margrethe Vestagers portefølje. Nogen mener hun får for meget magt. Men hvilken magt har man egentlig som kommissær? I Danmark er den politiske sæson også ved at komme op i gear. Fredag bad Venstre om en redegørelse for Regeringens EU politik. For den skal være mere progressiv end i dag, står der i forståelses-papiret. Vi flytter samrådet ind i studiet og får besøg af Eva Kjer-Hansen (V) og Lars Aslan Rasmussen (S). Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Lørdag 31. aug. 2019

    Det har været en meget dramatisk dag i dansk politik. Både Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og næstformanden Kristian Jensen har trukket sig fra deres poster efter længere tids uro og kaos. Og mens Lars Løkke forsvandt væk fra hovedbestyrelsesmødet ad en bagdør, så valgte Kristian Jensen at udtale sig til pressen, selv om det var svært. Dermed skal landets største borgerlige parti altså have helt nyt formandskab. Mange i partiet ønsker, at den politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen som ny formand. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Fredag 30. aug. 2019

    Donald Trump er blevet sur på sine medie-venner hos Fox News - den konservative TV-station, der er gået langt for at viderebringe præsidentens tanker og ideer til ligesindede amerikanere. Men nu er præsidenten altså blevet sur - hør i dagens Orientering, hvorfor Trump nu siger sine venner hos Fox - i hvert fald for en stund. Jorden brænder under Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. I aften og i morgen vil Venstres magtfulde organer - forretningsudvalget og hovedbestyrelsen - diskutere Løkkes fremtid og det formandsopgør, som har ulmet i baglandet i flere uger nu. Men måske har Løkke godt gang i en modstrategi , og nu får han opbakning i en ny meningsmåling, der viser at venstre-vælgere helst vil have ham som formand. Det ser vi nærmere på i eftermiddag. Hvad stiller verdenssamfundet - herunder Danmark - op med de over 40.000 børn under 12 år og deres mødre - efterladte hustruer og børn til IS-krigere - som sidder fastlåst i lejre i Syrien under kummerlige forhold efter IS fald. Regeringsskiftet til en socialdemokratisk regering har ikke ændret Danmarks officielle holdning - børn af fremmedkrigere skal ikke umiddelbart hentes hjem til Danmark, siger udenrigsminister Jeppe Kofod. Hør nærmere i dagens Orientering. Karen Hjulmand og Mette Vibe Utzon er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 29. aug. 2019

    Når tyskerne i to delstater stemmer på søndag, bliver en del af resultatet endnu et skridt mod højre. Fremgangen for højrefløjspartiets Alternative für Deutschland tegner til at blive massiv. Men også de Grønne går frem, og både de tyske konservative og de tyske socialdemokrater er under pres. I Sachsen - delstaten i det østlige hjørne af Tyskland ind mod Polen og Tjekkiet - står højrefløjspartiet Alternative für Deutschland til at gå fra knap ti til langt over tyve procent af stemmerne. Og det regerende parti, de konservative i CDU, går kraftigt tilbage. Så nu gælder kampen om hver en stemme i hver en lille by. Og i Storbritannien fortsætter den politiske kamp om JA eller NEJ til Brexit. I dag valgte den populære formand for de skotske konservative Ruth Davidson at trække sig fra formandsposten i protest mod Boris Johnson og hans aggressive kamp for et muligt No Deal Brexit. Ruth Davidson var pro-EU gennem hele valgkampen op til folkeafstemningen i 2016 - og hun har ofte været på kollisionskurs med Boris Johnson. Hvad har 3 rideheste, en dressurrytter i Aalborg og en kæmpe korruptionssag i Korea mod Samsungs øverste chef med hinanden at gøre? Tja - faktisk en hel masse - for det handler tildels om; om de 3 dressurheste er korruption eller ej - og det hele startede med en datter, der tog til ridestævne i Aalborg. Hvis du vil vide, hvad denne historie konkret går du på, så lyt med i eftermiddag i Orientering. Værter er Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Onsdag 28. aug. 2019

    Den britiske premierminister Boris Johnson tager nu det ultimative skridt for at sikre, at Storbritannien kommer ud af EU den 31. oktober. Inden for kort tid vil han gå til den britiske dronning og bede hende om at suspendere det britiske parlament, som dermed i praksis bliver sat ud af spil fra 10. september frem til 14. oktober. Derefter vil oppositionen have ekstremt lidt tid til at nå at vedtage lovgivning, som kan stoppe Storbritannien fra at forlade EU uden en aftale. Vi får flere analyser. Regeringen vil hæve arveafgiften på generationsskifte af familieejede virksomheder fra 5 til 15 procent. Centrum-venstre tænketanken Cevea mener, at det er en god idé, mens Dansk Erhverv kalder det "decideret uklogt". Vi taler med dem begge. Et af USAs største medicinalfirmaer tilbyder forlig på 80 mia. kroner og lukke hele virksomheden for at undgå opioid-sagsanlæg. Mette Vibe Utzon og Louise Windfeld-Høeberg er værter, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Tirsdag 27. aug. 2019

    Det kommer mindst til at tage 10 år, før der kommer styr på sagerne i det kriseramte SKAT, vurderer den nye skatteminister, Morten Bødskov. Vi spørger om, samfundet så bare skal affinde sig med endnu flere mistede milliarder i statskassen i mellemtiden eller om finansieringen af vores velfærd kan sikres ad anden vej, fx ved at flere kommuner gør som Helsingør og selv kradser millioner af skattekroner ind. "Gå væk - og bliv væk", siger toppen af Angela Merkels tyske konservative til en fyret og stærkt højreorienteret efterretningschef. Han er medlem af Merkels CDU og blander sig i partiets valgkamp i to tyske delstater. Men han lyder ind imellem som et medlem af det højreaktivstiske AfD-parti Derfor er han erklæret uønsket i den sidste uge før valgene på søndag. Foreningen af havbrugere er stærkt utilfreds med, at regeringen stopper for etablering af flere havbrug i Danmark, ligesom de eksisterende 19 ikke får lov at udvide. Begrundelsen er, at kystområder og de indre farvande er overbelastet af kvælstof fra bla. foder i havbrugene. Danmarks Naturfredningsforening er begejstret for indgrebet og debatterer i dagens udsendelse med havbrugernes formand. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Mandag 26. aug. 2019

    Lederne af verdens største økonomier har de sidste dage mødtes i den mondæne franske ferieby Biarritz, hvor lederne er blevet opvartet af præsident Macron. Og her er der blevet diskuteret alt fra den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina over klimakrise til konsekvenserne af Brexit og frygt for en global økonomisk nedtur. Vi har en række af emnerne på dagsordenen - også den opmærksomhed og bekymring de voldsomme brande i Amazonas regnskoven har pådraget sig. En lille behåret barkbille hærger lige nu i mange af Europas skove. To somre i træk med tørke har givet billerne frit spil under træernes bark - og hundredetusindvis af hektarer skov har måttet lade livet. Skovdøden har fået store økonomiske konsekvenser i flere lande - og i dag begynder rydningen af nogle billeinficerede-træer i Nordsjælland. Vi besøger billerne i Grib Skov og taler med en professor i skovdyrkning. Apotekernes mangel på forskellige former for receptpligtig medicin er alvorlig, ikke mindst for patienterne, mener Dansk Selskab for Almen Medicin. Selskabet har sendt den nye sundhedsminister en opfordring til at sikre forsyningerne. Søren Carlsen og Karen Hjulmand er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Søndag 25. aug. 2019

    Frankrig vil blokere EUs handelsaftale med Mercosur-landene, hvis ikke Brasilien ændrer politik og går i gang med at bekæmpe de voldsomme skovbrande. Hør i Orientering Europa diskussionen mellem Morten Løkkegaard, V og Margrete Auken, SF om en frihandelsaftale skal bruges til at presse Brasilien. Boris Johnson håber, at udsigten til et stærk samarbejde og en handelsaftale med USA kan overbevise vælgerne om, at der en positiv fremtid uden EU. Hvem ejer historien? I Tyskland forsøger partiet Alternative für Deutschland at overtage den kamp for et andet politisk system, der kulminerede med murens fald. partiet står stærkt op mod to delstatsvalg om en uge i Sachsen og Brandenburg. Vært: Brita Kvist Hansen. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:12
    Orientering

    Lørdag 24. aug. 2019

    I dag fik danske unge en ø. Det gamle Middelgrundsfort er bygget om for millioner og fejrer alle de muligheder der nu skal prøves af. Mød en af de unge, der skal bo der hele året, for at sikre, at sådan en drøm kan lade sig gøre rent praktisk og en der var der for første gang. Hør også den islandske forfatter Andri Snær Magason, der sagde farvel til den første islandske gletcher tidligere på ugen. Vært: Brita Kvist.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Fredag 23. aug. 2019

    Det amerikanske senat har givet det amerikanske forsvarsministerium Pentagon en frist indtil januar til at undersøge og anbefale egnede steder i Arktis til at anlægge en eller flere flådebaser. Og derefter har forsvarsminister Mark Esper yderligere en frist på 90 dage til at beslutte, hvilken placering han vælger. Om mindre end et år kan amerikanerne altså være i gang med at etablere en flådebase i Grønland, for de meget specifikke krav til en kommende base peger i retning af en placering netop i Grønland. Hør Andreas Krogh fra Altinget udlægge teksten. I morgen starter, i franske Biarritz, det såkaldte G-7 topmøde, hvor verdens førende industrilande - minus Rusland - skal diskutere en lang række presserende problemer. Og der er masser at tage fat på, for med Donald Trump i det Hvide Hus er det nye tider - uanset om det handler om sikkerhedspolitik, som forholdet mellem Iran - USA og handelskrigen mellem Kina og USA. Og selvfølgelig magten i EU post Brexit. Så der er rigeligt at tale om. Steffen Gram er med direkte fra Biarritz. Plastic kan godt være fantastisk, så længe vi genanvender det, siger Linse Kessler her i en reklame for dansk retursystem. Og der er kommet et større fokus på genanvendelse af plastic, både i form af pant på juice og saft flasker, men også i form af kontainere foran dit hjem, der skal være med til at sikre en bedre sortering af dit affald. Men det kan måske være spild af din tid og kræfter. I hvert fald så er det kommet frem i en artikel i fagbladet Ingeniøren, der har fået aktindsigt i interne dokumenter, at affaldsselskabet Vestforbrænding har skjult et procenttal på 31% indsamlet plastaffald i 19 kommuner, hvilket er noget lavere end de lovede 75%, som selskabet igennem flere år har lovet ville blive genanvendt. Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen er værter. Erik Weir redigerer 2 timers radio. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 22. aug. 2019

    Det har været et par turbulente døgn for den danske regering efter, at Danmark - i skikkelse af den danske statsminister Mette Frederiksen - uden varsel skrev sig ind på den absolutte verdensscene i konflikten med præsident Trump. Samtidigt var det også den relativt nyslåede statsministers ilddåb udi at tackle en stor, diplomatisk krise med den måske allervigtigste med- og nu også modspiller, nemlig USA. Hør hvad tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft mener om konflikten og Mette Frederiksens måde at takle samme på. "Bor du i Lundtoftegade og har du en uddannelse fra udlandet? Så har vi brug for dig!" Sådan begynder en lidt usædvanlig efterlysning man i disse dage kan finde på Facebook. Bag efterlysningen står beboerforeningen i det almene boligområde Lundtoftegade, der ligger på Nørrebro i København. Boligområdet er i dag på ghetto-listen, men hvis man kan finde 16 beboere, som har en udenlandsk uddannelse over grundskole niveau - ja, så kan boligområdet komme af ghettolisten. Kosher sex... Hvad i alverden er det nu for noget, kan man roligt spørge sig. Og det har Orienterings Hanne Foighel også gjort, da hun i Tel Aviv kom forbi en forretning, der hed sådan. Derfor har hun stillet spørgsmålet videre til grundlæggeren og ejeren af forretningen Chana Boteach. Men først skal vi med Hanne Foighel en tur i Tel Avivs gader. Så hvis du vil høre mere om Kosher Sex - så er det i eftermiddag - i Orientering. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter. Erik Weir redigerer løjerne. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Onsdag 21. aug. 2019

    De mange mennesker der her været beskæftiget med at forberede Donald Trumps besøg, kan nu se tilbage på mange ugers spildt arbejde. Men ud over overraskelsen, ærgelsen og skuffelsen, så sender Trump også et signal til Danmark, som vi skal lære af. Det mener Martin Marcussen, professor i diplomati ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Hør her i dagens Orientering hvad han mener. I Storbritannien står premierminister Boris Johnson fast på, at briterne forlader EU senest den 31. oktober - med eller uden en aftale. I forgårs sendte Boris Johnson et åbent brev til EU præsident Donald Tusk, hvor han opfordrede til, at EU ser med friske øjne på hele processen og åbner forhandlingerne igen - ikke mindst i spørgsmålet om grænsen mellem Nordirland og Irland. Det kom der ikke det helt store ud af - Donald Tusk var temmeligt afvisende. Nu er den britiske premierminister på vej til Tyskland, hvor han skal mødes med Kansler Merkel. På forhånd er forventningerne ikke store. I dag fremsatte SF et finanslovsforslag om at 200.000 hektar skov, der er på størrelse med Møn, Lolland, Bornholm til sammen, skal rejses inden for de næste fire år. Men hvis man i stedet ensidigt kigger på skovrejsning så går man glip af en række fordele der ville hjælpe os langt mere. Hør mere i dagens Orientering. Værter er Karen Hjulmand og Søren Carlsen. Erik Weir har udvalgt godbidderne. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Tirsdag 20. aug. 2019

    De skandinaviske stats- og regeringsledere har de sidste par dage været samlet i den islandske hovedstad Reykjavik. Og her har det altomfattende tema været: Hvad stiller vi op med klimaet - og hvad kan og vil vi gøre for, at begrænse C02 udslippet og gøre de skandinaviske lande til klimadukse? Vi skal til Island og høre hvad regeringslederne fandt ud af - og så har vi også den islandsk-danske kunstner Olafur Eliason, der nu også melder sig ind i klimadebatten, med live fra Berlin. Nu dykker vi ned i en sag, der handler om sexovergreb på mindreårige, magtmisbrug og selvmord....OG involverer mindst to amerikanske præsidenter og nu også det britiske kongehus. I går måtte Buckingham Palace nemlig ud og forsvare prins Andrew med denne udtalelse: "Hans kongelige højhed fordømmer udnyttelsen af ethvert menneske. Antydningen om, at han ville bifalde, deltage i eller opfordre til sådan opførsel er afskyelig." Den skarpe ordlyd kom, efter at en video - offentliggjort af tabloidavisen The Daily Mail - viser, at prins Andrew besøgte den amerikanske rigmand Jeffrey Epstein i 2010 og omgav sig med unge piger (udtales Æb-stin ikke som tysk stein), et år efter at Epstein havde afsonet fængselsstraf for at have sex med en mindreårig pige. Jeffrey Epstein begik sidste lørdag selvmord i et højsikkerhedsfængsel i New York City, hvor han sad varetægtsfængslet efter flere anklager om sexmisbrug og menneskehandel. Vi er live i Washington og hører mere om hele Epstein- sagen og de tråde sagen trækker i det amerikanske samfund. De er de allerfærreste af os, der har lyst til at fremmede lytter med, når vi skændes med kæresten, har sex eller har dybt private samtaler i vores eget hjem. Men det er alligevel netop, hvad store tech-virksomheder som Apple og Google har gjort - også her i Danmark. I dagens udgave af Politiken kan man læse, hvordan virksomhederne har hyret underleverandører til at gennemlytte og transskribere danske samtaler, der er blevet optaget gennem assistent-tjenester Google Assistant og Apples Siri. Tjenester der er kunstigt intelligente og findes i mobiltelefoner, ure (smartwatches) og smart-højtalere hjemme i stuen. Tre tidligere projektansatte fortæller anonymt i Politiken, at de ofte blev bedt om at lytte til samtaler, skænderier og samlejer, der tydeligvis ikke var tiltænkt andre mennesker. Dagens Orientering har mere om sagen. Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter. Erik Weir redigerer løjerne. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:54:59
    Orientering

    Mandag 19. aug. 2019

    Kongehuset er for længst gået i gang med at planlægge statsmiddagen. Politiet og efterretningstjenesten har travlt med at forberede det enorme sikkerhedsopbud. Og regeringen glæder sig til, at den amerikanske præsident Donald Trump kommer på statsbesøg i Danmark den 2. og 3. september. Men nu siger Trump, at han måske ikke kommer til Danmark alligevel. Kan man det? Vi spørger i dagens program historiker og adjunkt i samfundsvidenskab ved Professionshøjskolen Absalon, Lars Hovbakke Sørensen, som nogen vil kende som kommentator i forbindelse med kongehuset og de store begivenheder, hvor dronningen er med. Justitsminister Nick Hækkerup har i dag meddelt, at man midlertidigt ikke vil benytte teledata som bevismateriale i retssager herhjemme. Beslutningen kommer efter politiet flere gange har måtte konstatere, at der er en væsentlig risiko for fejl i oplysningerne. Dermed er sagen vokset til en kæmpe-skandale, lyder vurderingen fra flere sider. Lars Larsen, stifteren af butikskæden Jysk, er død, 71 år. Vi spørger, hvad "købmanden" har betydet for dansk erhvervsliv. Brita Kvist og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Søndag 18. aug. 2019

    30 krigsskibe fra den russiske flåde er i disse dage i gang med en stor øvelse ud for Norges kyst. Den civile lufttrafik er blevet advaret om, at der blandt andet vil blive affyret missiler fra ubåde. Den norske forsvarsminister Frank Bakke-Jensen har sagt at han ser med bekymring på sagen og at nordmændene nøje vil overvåge øvelsen. Orientering Europa ser nærmere på baggrunden for den russiske øvelse. I det nordlige Belgien ligger Europakollegiet. Her lærer kommende politikere og embedsmænd alt om EU-systemet, og hvordan man gebærder sig. Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt er blandt dem, har været igennem talentfabrikken i Brügge. Orientering Europa får besøg af to unge danskere, der om få uger begynder på den eftertragtede uddannelse. Vært: Louise Windfeld-Høeberg. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Lørdag 17. aug. 2019

    På Bornholm er de klar med et initiativ; med en 100 procent lokalt ejet havvindmøllepark, der mere end rigeligt kan gøre øen selvforsynende med energi. Ingen protester høres om, at møllerne er grimme eller larmer og pengene til projektet har det ikke været et problem at finde. Hvordan passer sådan et lokalt initiativ ind i Danmarks storstilede klima-og energiplaner, og hvorfor hører vi mest om de underdrejede kystnære havvindmølle-projekter i debatten? Demonstrationerne i Hong Kong er taget til i styrke over de seneste uger, og vi har hørt demonstranterne sige mange gange, at de anser det for tomme trusler, at Kina vil slå ned på gadeuorden. Sådan siger de ikke mere. Orientering Weekend er igennem direkte til Hong Kongs demonstranter for at høre, hvorfor stemningen er forandret nu. Vært: Karen Hjulmand.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:12
    Orientering

    Fredag 16. aug. 2019

    Mange fik nok morgenkaffen galt i halsen ved nyheden om, at USA's præsident Trump har set sig varm på at købe Grønland. Intet mindre. Vi taler med grønlændere, der afviser, at Grønland er til salg, ligesom vi ser nærmere på de juridiske muligheder for overhovedet at sælge denne betragtelige del af Rigsfællesskabet. Vi taler også med en ekspert om USAs interesser i Arktis - ligesom vi interviewer journalisten fra Wall Street Journal, der afslørede præsidentens ellers hemmelige overvejelser. Aktiemarkederne tog i denne uge nogle gevaldige rutchebaneture og økonomer, politikere og medier i store dele af verden taler stadig mere højlydt og skingert om risikoen for en global økonomisk recession. Vi taler med en økonom om udfordringerne i Tyskland, der som et af Europas industrielle lokomotiver skranter, ligesom vi får en analyse af årsagerne til og de reelle risici for en ny, global, finansiel krise. Og så ser vi nærmere på, hvilke muligheder boligminister Kaare Dybvad har for at ændre loven, så kapitalfonde - som fx den amerikanske Blackstone - ikke længere kan tjene stort på at købe ejendomme og presse lejepriserne op. Og de er ganske mange, mulighederne, siger en boligekspert. Søren Carlsen og Mathias Bay er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 31. jul. 2019

    Usædvanligt voldsomme skovbrande breder sig i Rusland, hvor myndighederne opgiver at slukke dem. Brandene, der får lov at brænde ud, har fat i jordbunden og frigiver store mængder sod og Co2 med store konsekvenser for natur og miljø ikke bare i Rusland, men også på Arktis. To ud af tre danskere har en kronisk sygdom. Det fortalte vi i går. Men nu kritiserer de praktiserende læger opgørelsen fra forskere på Ålborg universitet. Undersøgelsens konklusioner er for bastant, lyder kritikken. Partiet De Grønne har stor succes hos vælgerne i Tyskland. Partiet har haft fremgang ved flere delstatsvalg, ved Europaparlamentsvalget og står i meningsmålinger som landets næststørste parti. Det smitter af på de konservative i Tyskland. Nu vil Bayerns ministerpræsident Markus Söder fra konservertive CSU tage kampen op med at gøre Bayern til den første klimaneutrale delstat. Dagens tema er Venezuela, der er kørt fuldstændig i sænk økonomisk, og hvor mange lande blander sig i, hvem der skal have magten i fremtiden. Brita Kvist er vært, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 30. jul. 2019

    Et politisk flertal i Folketinget er parat til at give børn ret til ændre deres cpr-nummer, så det på papiret stemmer overens med det køn, de identificerer sig med. Det såkaldte juridiske kønsskifte har siden 2014 været lovligt for personer over 18 år, men det vil Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, og Venstre lave om på. De har endnu ikke lagt sig fast på en ny aldersgrænse, men henviser til Norge, hvor børn ned til seks år kan få juridisk kønsskifte. Det er alt for tidligt, mener psykolog Kuno Sørensen, Red Barnet, der gæster dagens program. I Tyrkiet er stemningen overfor landets næsten 4 millioner, syriske flygtninge vendt. Myndigheder er i gang med at slå ned på flygtninge, der opholder sig i byer, som de ikke er registrerede i, ligesom der er meldinger om, at syriske flygtninge med tvang bliver deporteret til Syrien. Og så bruger vi en hel time på at debattere det borgerlige Danmarks fremtid. For i kølvandet på de borgerlige partiers kæmpe nederlag ved folketingsvalget står partierne måske mere splittede end i mange år. Mathias Bay er vært, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 29. jul. 2019

    I Gentofte er man træt af at vente forgæves på politiet, når indbrudstyve har været på spil i kommunen nord for København. Derfor har 10 borgere og fem politikere, sat sig for at få stablet et lokalt vægterkorps på benene. I spidsen for initiativet står Gentoftes konservative borgmester Hans Toft, som vi taler med. Boris Johnson er lige nu på charmeoffensiv i anti-brexit-land - Skotland, Wales og Nordirland. Løfter om millioner af pund til udvikling og en reklamekampagne til 100 mio pund skal overbevise blandt andre de stærkt skeptiske skotter, walisere og nordirere om at Johnsons "no-deal-brexit" er godt for Storbritannien. Vi får en analyse. Det nye politiske år begynder med sommergruppemøder i næste uge. Og kulminerer ud på efteråret med finansloven, der skal levere valgløfterne. Men er Mette Frederiksens regering manøvredygtig nok? Holder musketer-eden i rød blok når det kommer til stykket? Det og mange andre spørgsmål rejser vi i dagens udsendelse og har sat en hel time af til svarene. Mathias Bay er vært, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Boris satser alt i risikabel manøvre

    Boris Johnson har indtaget 10 Downing Street og er begyndt nedtællingen til Brexit med at kræve en ny forhandling med EU. Det får han formentlig ikke noget ud af. Og det er heller ikke meningen. Det skal blot bruges som trædesten frem mod et nyt parlamentsvalg, hvor Boris Johnsons konservative vil udradere både Labour og Brexit partiet, lyder analysen. Vi ser Boris Johnsons plan efter i sømmene. For briternes opbakning til ham halter noget i meningsmålinger. Vi fortæller også hvorfor brugte papskilte fra Brexit-demonstrationer har indtaget sit eget hjørne i Kunsthal Charlottenborgs udstilling Europa Endlos. Og så er en europæiske alliance klar til aktion i Hormuzstrædet. Vil det eskalere situationen eller være med til at sikre atomaftalen med Iran overlever? Vi taler om den sag og har desuden fokus på EU's Udenrigstjeneste og den afgående chef Federica Mogherini. For Iran aftalen er i manges øjne hendes svendestykke. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:58
    Orientering

    Lørdag 27. jul. 2019

    Fortnite er et af verdens mest populære computerspil, og i denne weekend afholdes det første Fortnite-verdensmesterskab. Der er mange millioner dollars på højkant, og deltagerne er teenagere, der som elitesportsudøvere er fuldtidsansat med bindende kontakter. Mød moren til den eneste danske deltager, og to Fortnite-entusiaster, som fortæller, hvad der er så fantastisk ved overlevelsesspillet. Somalia på Afrikas horn har været hærget af borgerkrig og islamistisk terror i mere end 30 år. Men i ubemærkethed er Somalia i løbet af de seneste år blevet kampplads for endnu en konflikt, hvor flere af Mellemøstens regionale stormagter bekriger hinanden. Begge sider træner og forsyner forskellige somaliske grupper med våben og konkurrerer om at kontrollere havne i landet. Vi ser nærmere på den ødelæggende proxykonflikt. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 26. jul. 2019

    EU-kommissionen åbnede i går en ny sag mod Ungarn. Denne gang pga. de forhold som afviste migranter og asylansøgere bliver budt, mens de venter på at blive sendt ud af landet. Ungarn kritiseres ligesom flere andre lande for brutalitet og umenneskelighed ift migranter, men EU er ikke selv i stand til at finde de store løsninger og accepterer fx at Italien skærper straffene for at hjælpe druknende flygtninge i Middelhavet. Vi spørger to politikere, hvad EU kan gøre i stedet. På dagen hvor tusinder af unge har fået svar på deres ansøgninger til diverse uddannelser, ser vi nærmere på, hvorfor interessen er voksende for at blive sygeplejerske og svindende for at blive pædagog. Begge fag omtales ofte som underbemandede og stressende og begge fag har fået stor politisk bevågenhed. Mange plejehjem kan ikke levere den nødvendige behandling og pleje til ældre, demente borgere. Derfor køber de og deres familier sig til ydelser fra private firmaer, der udbyder alt fra rengøring og besøg i svømmebade til nærvær, pleje og omsorg. Vi taler med en privat udbyder og med en forsker om, hvornår plejeopgaver er et offentligt eller privat anliggende. Brita kvist er vært, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 25. jul. 2019

    I Øst-og Sydeuropa melder flere NGO'er om stigende, voldsom fremfærd over for migranter - i strid med både EU-lovgivning og internationale forpligtelser. Udover de grænsehegn, der nu er rejst i adskillige land, så har Kroatien i stor stil korporligt skubbet flygtninge og migranter ud af landet, Slovenien har sat hæren ind, mens Ungarn har forsøgt at lovliggøre at folk bliver afvist uden videre sagsbehandling og sendt tilbage til Serbien. Heller ikke i dag lykkedes det Spanien at få en ny regering. Et flertal stemte nej til, at vinderen af valget fra den 28. april, Pedro Sánchez, kunne danne regering. Dermed øges sandsynligheden for, at spanierne endnu engang skal til valgurnerne igen til efter sommerferien. En historie om manglende vilje til at indgå kompromisser og dårlig kemi er nogle af ingredienser i den politiske krise i Spanien. Dagens sommertema tager os til Armenien. Blandt de fattigste lande i EU og næsten omgivet af fjender prøver armenierne at holde liv i fløjsrevolutionen fra sidste år. Brita Kvist har besøgt landet og har blandt andet mødt den 31-årige dansk-armeniere Tatevik Revazian. Hun er gået fra at være demonstrant til at blive direktør for den statslige lufthavnsmyndighed. Vært er Brita Kvist, Orhan Gökçen redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 24. jul. 2019

    Tyrkiet har opsagt tilbagesendelses-aftalen med EU. Aftalen har bl.a. betydet, at flygtninge og migranter, der er ankommet til EU fra Tyrkiet, umiddelbart kunne blive sendt tilbage, og aftalen er ofte blevet nævnt som en væsentlig del af grunden til, at det lykkedes at stoppe flygtningestrømmen. Den velkendte familielæge, der har egen praksis og følger sine patienter i årevis, får i stigende grad konkurrence fra lægehuse, regionsklinikker og private virksomheder. Konkurrencen består blandt andet i, at de større praksisser kan tilbyde lægerne fordele som flere kolleger, fleksibel arbejdstid, og gør det muligt at være ansat fremfor ejer. Vi ser på hvad det betyder - både for lægerne og for os patienter. En af sommerens mest bemærkelsesværdige kampe for USA's præsident Donald Trump er hans forsøg på at få løsladt en amerikansk rapper, der er varetægtsfængslet i Sverige. Trump har ringet til den svenske statsminister - og nu er højt profilerede kunstnere i gang med en kampagne, der vil boykotte Sverige for på uretfærdig vis at tilbageholde en uskyldig, sort mand. Hør hvordan Sverige håndterer det ubehagelige rampelys. Dagens vært er Louise Windfeld-Høeberg, og Orhan Gökçen redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 23. jul. 2019

    Storbritanniens næste premierminister bliver Boris Johnson. Det står klart efter at resultatet af den månedlange afstemning blandt det konservative partis 160.000 medlemmer blev afsløret i dag. Afstemningen galdt formandsskabet i partiet, men dermed overtager Boris Johnson også Theresa Mays residens i Downing Street 10 i morgen. Manden er blevet kaldt alt fra klovn til genial, vi ser nærmere på, hvad han kommer til at betyde økonomisk og politisk. Spændingerne i Hormuzstrædet spidser til. Fredag beslaglagde Iran en britisk olietanker i området. Det skete i følge Vogternes Råd i Iran som gengældelse for Storbritanniens rolle i beslaglæggelsen af en iransk olietanker for to uger siden. I går appellerede Storbritannien så til en række europæiske lande, herunder Danmark, om at deltage i en flådemission, som skal beskytte den internationale skibsfart i strædet. Din shampooflaske er lavet af plastik, dine tomater er pakket ind i plastik, din indkøbspose er af plastik og din tandbørste er plastik. Siden 1964 er plastikproduktionen tyvedoblet. Noget ender i skraldespanden, noget bliver genanvendt, noget bliver brændt og andet bliver smidt i naturen og ender måske i havet. Det har vi sat en hel time af til at tale om. Louise Windfeld-Høeberg er vært, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 22. jul. 2019

    Den såkaldte ghetto-plan slår nu igennem i københavnske boligforeninger. Her er der fra 1 juli opstillet nye kriterier for hvem, der må flytte ind i boligerne i visse områder. Det betyder at man fx skal være i arbejde eller under uddannelse, hvis man skal gøre sig forhåbning om at flytte ind. Men det er ikke en idé, der er vokset i foreningernes egne baghave - lyder det. Indien lykkedes i dag i andet forsøg med at få sendt en raketsonde, Chandrayaan 2, afsted mod månen. Missionen er Indiens anden og skal efter planen til september lande et modul på månens sydpol, hvor den skal lede efter vand. Det er første gang. vi mennesker besøger Månens sydpol. Volodymyr Selenskij trillede lige ud af fjernsynet og ind i præsidentpaladset i Ukraine i foråret. Medierne flød over af overskrifter om komikeren der ville være politiker. Hos en del af dem, der sad på høje poster i Ukraine er der ikke mere at grine af, for han har også vist, at han slår til med en hård næve og fyrer dem, han synes er inkompetente, hvis han kan komme til det. I foråret fik han over 70 procent af stemmerne, og de gamle kendte ansigter i ukrainsk politik fik en lang næse og ved parlamentsvalget i går tegner det til en storsejr til Selenskijs parti. Vi bruger hele anden time i dagens udsendelse på Ukraine. Brita kvist er vært, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Søndag 21. jul. 2019

    De højrenationale partier fik ikke et ben til jorden, da de vigtige poster i Europa Parlamentet blev fordelt. For DR pro-europæiske grupper er gået sammen om at holde den EU skeptiske højrefløj ude, selvom det bryder med parlamentets egne regler for hvordan poster skal fordeles. Er det fair? Vi spørger to danske MEP'er. Og så ser vi nærmere på hvorfor det mon var belgieren Charles Michel og ikke fx Lars Løkke Rasmussen der blev formand for Det Europæiske Råd. Og hvad det betyder for de beslutninger EU's stats og regeringschefer skal træffe de kommende år, at Michel er gode venner med den franske præsident. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Lørdag 20. jul. 2019

    Det er 50 år siden, vi nåede et af de største højdepunkter menneskehedens historie. NASA satte mennesker på månen. For blot fjerde gang i historien har verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklæret en international sundhedskrise. Det gør den, fordi ebola-virussen i det centralafrikanske land Congo spreder sig med hastige skridt. Vi får besøg af en læge, der har kæmpet mod virussen i Congos ebolacentre. Vært: Mathias Bay Lynggaard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 19. jul. 2019

    Regeringen er kørt ind i en forhindring. For som loven ser ud i dag, er ét af regeringens mest centrale klimamål i strid med europæisk lovgivning. Folketingets Europaudvalg har nemlig fået svar på, om Danmark må forbyde nye diesel- og benzinbiler fra 2030. Den europæiske lovgivning kan dermed være en stor sten i skoen for et af regeringens mest ambitiøse mål. På søndag skal japanerne til valg Overhuset i det japanske parlament. Sikkert er det, at den siddende premierminister Shinzo Abes parti vinder valget. Men spørgsmålet er, om Abe og hans støtter kan samle et flertal på 2/3. For sker det, så kan Abes store projekt med at vriste Japan fri af selvforståelse som taberne af 2. Verdenskrig. Og det skal ske ved at ændre den japanske forfatning, så Japan kan få et forsvar, der matcher landets politiske og økonomiske status. I dagens sommertema ser vi på regeringens muligheder for at levere valgløfterne på velfærdsområdet. Det gør vi ved at se nærmere på de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi og forhandlingerne om udligningsordningen mellem kommunerne. Søren Carlsen er vært, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 18. jul. 2019

    USAs forbud mod at lade NATO-landet Tyrkiet købe superkampflyet F-35 er udtryk for en dyb og alvorlig krise i den vestlige alliance. Det amerikanske nej til Ankara kan også skabe problemer for de andre europæiske lande der køber Joint Strike Fighteren, blandt dem Danmark. For stykprisen for F-35 afhænger af, hvor mange der bliver bygget i alt. Det skal være slut med salg af cigaretter i 2030. Det budskab ville måske ikke være så overraskende, hvis ikke det kom fra den amerikanske tobaks-gigant Philip Morris, som blandt andet ejer de danske tobaksmærker Cecil og Prince. Men til gengæld for at udfase smøgerne, opfordrer firmaet sundhedsmyndighederne til at støtte alternative nikotin-produkter. Men hvor klogt er det at erstatte én last med en anden? For under et år siden fik vi det, der blev kaldt et paradigmeskifte i dansk flygtningepolitik. Det havde bred opbakning i folketinget - og handler om, at flygtninge ikke skal blive i Danmark for evigt. I dagens tema ser på dansk flygtningepolitik i praksis. Søren Carlsen er vært, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 17. jul. 2019

    Von der Leyen blev kommissionsformand for Europakommissionen - en overraskelse af de mindre, da hun først var kørt i stilling. Men til gengæld ventede der en stor overraskelse på de indre tyske linjer, da kansler Angela Merkel præsenterede sin nye forsvarsminister efter von der Leyen - og det blev til alles store overraskelse Annegret Kramp-Karrenbauer - CDU's nuværende formand - og ifølge hende selv har hun overhvoedet ikke været interesseret i at være minister - men pludselig ville hun så alligevel godt være forsvarsminister. Den var der ikke mange der havde set komme. Lykke Friis - Berlingskes korrespondent analyserer. Søndag er der parlamentsvalg i Ukraine. Tilbage i maj måned blev skuespilleren Volodimir Zelenskij valgt som Ukraines præsident efter at have fået 73 procent af stemmerne til præsidentvalget. På søndag skal hans nye parti, Folkets Tjener, så forsøge at vinde flertallet i parlamentet, og hvor de ifølge meningsmålinger står til mellem 40 og 50 procent af stemmerne. Hør sidste nyt fra Kiev. Sommertema - "Big Brother is watching you". Har du en telefon i lommen, en gps i bilen eller et NemID i pungen, så bliver du overvåget af staten, som ved, hvor du er, hvem du taler med, og hvad der står i dine papirer om alt fra skridtsvamp til børnepenge. Har du en smarthøjtaler fra Google eller Amazon i stuen, eller en Facebook-profil på nettet, så ved virksomhederne, hvem du taler med, hvad I taler om, hvor du bor og muligvis også, hvem du stemmer på og dyrker sex med. Og hvis du orker at se Brøndby IF spille fodbold på stadion, så skal du regne med at få dit ansigt scannet. Det skal vi tale om den næste time, hvor vi skal finde ud af, hvad der er god overvågning, der gør vores liv tryggere og nemmere - og hvad der er dårlig overvågning, der i et et urimeligt omfang krænker den ret til privatliv, vi har i mindre og mindre omfang. Mathias Bay Lynggaard er vært og Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 16. jul. 2019

    Det var en passioneret og engageret Ursula von der Leyen der tidligere i dag talte i Europa Parlamentet i Strasbourg. Og blandt andet fortalte at hendes far havde sammenlignet Europa med et langt ægteskab - hvor kærligheden måske ikke vokser med årene men bliver dybere. Men uanset de pæne ord, bliver hun så kommissionsformand?? Det taler vi mere om i Orientering. Henover weekenden satte Donald Trump et frontalt angreb ind på 4 kvindelige medlemmer af den amerikanske kongres - med anden etnisk baggrund end hvid amerikansk - det gik på, at de bare kunne tage tilbage til de kriminalitets inficerede lande, som de kom fra - og igår fortsatte han på trods af massive protester fra demokrater og sit eget parti. De går ind for socialisme - hader Israel og USA og gør ikke noget godt for demokraterne. Protesterne er væltet ind - Trump kaldes white supremacist - hvidt overherredømme og racist - og i går tog de 4 kvindelige politikere - Ayanna Pressley - Ilhan Omar - Rashida Tlaib og Alexandra Ocasio-Cortez til genmæle på en pressekonference i Washington. Og så har vi Orienterings sommertema. Der handler om fertilitet og svangerskab i en sen alder. Halvdelen af danske kvinder har svært ved at få børn naturigt. Ofte fordi de venter for længe med at forsøge sig. Derfor er hver tiende barn i dag kommet til verden ved assisteret befrugtning. Men selvom teknologien kan give os børn langt efter det biologiske ur har sagt stop - så er det ikke alle der kan få hjælp til at få de børn de ønsker sig. For som loven er nu kan kvinder over 46 år glemme alt om at få børn - mens der ingen grænser er for mænd. Marianne Skovlund er dagens vært og Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Søndag 30. jun. 2019

    Kabalen om topposterne i EU skal til at falde på plads. Og måske er der en post til Magrethe Vestager. Men ellers er det småt med kvindelige kandidater og det duer ikke. Der bør være mindst to men hvorfor kan alle fem poster ikke gå til kvinder? Det skriver en række europæiske forfattere i et åbent brev. Mød en af dem, Janne Teller, der selv har arbejdet i EU systemet og kender de barrierer kvinder støder på. Mød også Socialdemokraternes nye MEP, Marianne Vind, der afløser Danmarks nye udenrigsminister. Hun bliver nu kastet hovedkulds ind i spillet, om ikke bare topposter, men også egne poster. Hør hendes tanker om det - og hvad kollegaen Morten Løkkegaard fra Venstre har fået på sin tallerken. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:46
    Orientering

    Lørdag 29. jun. 2019

    Donald Trump har endnu engang skabt dårlig international stemning forud for weekendens G20 topmødet i Osaka. Værtslandet Japan kom i skudlinjen allerede flere dage inden topmødet, da Donald Trump bebrejdede dem for, at de ville nøjes med at se med på deres SONY tv, hvis USA kommer under angreb en dag. Taktikken virker tilsyneladende, for Japan har fjernet dele af klimadagsordenen fra topmødet for at behage USA's præsident. Vi følger mødets afslutning. Orientering Weekend besøger også frømandskorpsets elevskole en formiddag, hvor de otte elever, der stadig er tilbage, skal gennem en fysisk test: To gange 1600 meter løb, 100 kropshævninger, 200 armbøjninger og 300 sqats. Tonen er ubarmhjertig, hård og stressende. Og det er absolut med vilje, for målet for en frømand skal ikke være ros - men at få opgaven løst. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 28. jun. 2019

    For få dage siden blev en såret, 13-årig dansk dreng hentet ud af den berygtede al-Hol flygtningelejr i Syrien. I dag kan Orientering fortælle, at en anden dansk dreng - kun syv måneder gammel - ligger syg i den samme lejr. Vi har talt med hans pårørende i Danmark, som frygter, at den lille dreng risikerer at dø, hvis han ikke får tilstrækkelig behandling. I dag mødes verdens ledere i Osaka i Japan til G20-topmøde, hvor den japanske premierminister Shinzo Abe er vært. Vi spørger ind til, hvordan Abe håndterer topmødet, der forventes at blive domineret af samtaler om handel, geopolitiske spændinger og klimaforandringer. Rent drikkevand står højt på politikernes ønskeseddel. Men det kan blive svært at hente rent drikkevand op i fremtiden, hvis man ikke tager mere hensyn til de steder, hvor vandet skal hentes op. Vi ser nærmere på drikkevandet, der blandt andet er udsat, når man udvider byer, veje og industri. Solveig Bjørnestad og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 27. jun. 2019

    Statsminister Mette Frederiksen præsenterede i dag sin regering og dens 19 andre ministre. I dagens Orientering ser vi nærmere på den socialdemokratiske regering. Vi analyserer på, hvilke udfordringer de nye ministre kan se frem til, og så taler vi blandt andet med tidligere ministre om, hvad der venter deres yngre kollegaer. I Tyskland er fem personer nu tilbageholdt i forbindelse med mordet på en højtstående politisk embedsmand for tre uger siden. Mordet kan forbindes til det højreekstreme miljø, siger anklagemyndigheden. Og den tyske efterretningstjenesten vurderer i dag, at truslen fra det yderste højre er taget til både i styrke og omfang det seneste år. Et skib med 42 flygtninge og migranter har sejlet rundt i Middelhavet i to uger. Italien nægter at lade skibet lægge til, og ingen andre lande har indtil videre taget imod det. Vi spørger ind til, hvorfor det er så svært, at få de europæiske lande til at tage imod skibe med flygtninge og migranter ombord. Søren Carlsen og Solveig Bjørnestad er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 26. jun. 2019

    Mette Frederiksen bliver Danmarks næste statsminister. Det er konklusionen på de seneste ugers regeringsforhandlinger mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. De fire partier har indgået en såkaldt fælles forståelse om en politisk retning for Danmark. Vi taler med politikere og eksperter om den nye retning. Otte medlemmer af Amagerbankens tidligere ledelse skal betale 225 mio. kr. plus renter i erstatning. Det fremgår af dommen fra Østre Landsret, der blev offentliggjort i dag. Den omstøder en dom fra 2017, hvor den tidligere ledelse blev frikendt. Vi spørger ind til, hvorfor ledelsen nu er kendt skyldig i ansvaret for bankens konkurs i 2011. I aften og i morgen debatterer 20 demokratiske præsidentkandidater mod hinanden for første gang. Aldrig før har der været så mange om buddet - vi spørger ind til, hvorfor feltet er så stort, og hvem der har en chance for at vinde. Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 25. jun. 2019

    Danske Bank har bevidst krævet for høje gebyrer af kunder, der har benyttet sig af bankens "Flexinvest Fri" produkt, hvilket kostede en direktør jobbet i går. Men flere andre banker gør formentlig det samme, vurderer Finanstilsynet og har derfor sat en større undersøgelse i gang. Vi taler med Forbrugerrådet Tænk om, hvordan man kan få mere gennemskuelighed, når man som forbruger sætter sine penge i et bestemt finansielt produkt. Det bliver ikke dyrere at få elektricitet fra havvindmøller og solceller til en million elbiler, varmepumper og til industrien, det skal bare gøres klogt. Det mener Hans Henrik Lindboe, Partner i et konsulentfirma, der rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet. Polen brød EU's love da de vedtog nye regler for hvornår højesteretsdommere skal på pension. Det har EU-domstolen nu slået fast. Reglerne betød at pensionsalderen blev sænket fra 70 til 65 år og det kostede hver tredje dommer jobbet og blev set som en krænkelse af de polske domstoles uafhængighed. Vi hører, hvad polakkerne siger til dommen og hvad EU kan gøre for at håndhæve den. Louise Windfeld-Høeberg og Karen Hjulmand er værter, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 24. jun. 2019

    152 amerikanske medarbejdere fra IT-firmaet Epic har haft adgang til personlige oplysninger om danske patienter. Oplysningerne kommer fra Sundhedsplatformen, der er Region Sjælland og Region Hovedstadens IT-system. Vi spørger ind til, hvordan man beskytter borgernes personfølsomme data mod, at de havner i de forkerte hænder. En hedebølge er på vej ind over Europa i denne uge. Især Frankrig forventes at blive hårdt ramt. De ekstreme vejrhændelser forbindes med menneskeskabte klimaforandringer - og i Danmark mener førende klimaforskere, at vi har brug for et nationalt klimaforskningscenter til klimavarsling. Vi taler med en af forskerne om, hvorfor det er nødvendigt. Gå af. Det var nogle af slagordene i går, da omkring 250.000 mennesker demonstrerede i Prag. Siden april har der været demonstrationer mod regeringslederen, Andrej Babis - og demonstrationerne er kun blevet større og større. Vi spørger ind til, hvorfor befolkningen har fået nok af Babis. Mathias Bay Lynggaard og Karen Hjulmand er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Søndag 23. jun. 2019

    Mange vælgere, der bor i et andet EU-valg gik forgæves, da de ville stemme til Europaparlamentsvalget. Kampagnen Deniedmyvote dokumenterer, at problemet er endnu større, end man først troede. En planlagt tysk vejafgift blev vippet af brædter af EU Domstolen. Hør hvorfor, og hvordan et oprør mod vejafgifter vokser sig større og større i Norge. Vi runder også EU topmødets manglende enighed om klimaet. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Orientering

    Lørdag 22. jun. 2019

    Danmark tager for første gang stilling til, om sikkerheden i dele af Syrien er god nok til, at vi kan sende flygtninge tilbage. De to første to sager behandles fredag, og Orientering ser nærmere på afgørelserne - og hvad de betyder for andre syriske flygtninge her i landet. Med regeringsforhandlingerne klimaaftale lægger Danmark sig hestehoveder foran de fleste andre lande i verden. Samtidigt lykkedes det ikke på topmødet i EU at nå til enighed om klimaneutralitet i 2050. Er Danmarks mål for dyrt og ambitiøst eller kan det tværtimod trække andre lande med? Vi får besøg af to eksperter. Vært: Karen Hjulmand.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 21. jun. 2019

    De europæiske ledere måtte i går opgive at blive enige om en aftale, der skal gøre EU klimaneutral i 2050. Det stod klart efter, at en række østeuropæiske lande med Polen i front gav afslag på det under EU-topmødet i Bruxelles. Vi ser nærmere på, hvorfor flere lande mod øst er modstandere af bindende klimamål, og hvordan man sikrer fælles aftaler i EU - ikke kun i forhold til klima, men også når det gælder flygtninge. I dag er det Grønlands nationaldag og samtidig 10 år siden, at landet blev selvstyrende. Vi var med til fejringen i Det Grønlandske Hus i København. Vi får også nogle bud på, hvordan det grønlandske samfund har udviklet sig de sidste 10 år, og hvor det er på vej hen. Danskerne kan få en mere bæredygtig garderobe ved at købe tøj, der er certificeret som bæredygtigt. En af de mest udbredte tøjcertificeringer er Global Organic Textile Standard, også kendt som GOTS. Vi spørger ind til, hvad man får, når man køber GOTS-certificeret tøj - og om bæredygtighedskravet rent faktisk bliver overholdt. Mette Vibe Utzon og Louise Windfeld-Høeberg er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 20. jun. 2019

    Den russiske præsident Putins årlige telefonshow blev i dag afholdt. I showet kan befolkningen ringe ind og stille spørgsmål til præsidenten om tilstanden i det russiske samfund. Orientering lyttede med, da Putin blandt andet blev spurgt ind til elendige lønninger, ophobede skraldedynger og lokale myndigheders magtmisbrug. En historisk bedrift. Sådan lyder det fra flere grønne organisationer efter Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten onsdag aften blev enige om, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Vi spørger to eksperter om, hvad det helt præcist kræver at nå det ambitiøse mål. Tidligere vicepræsident Joe Biden fører i kampen om at blive det demokratiske partis præsidentkandidat i USA i 2020. Det gør han blandt andet, fordi han tilsyneladende har fået fat i eks-præsident Obamas store database over mulige supportere. Vi prøver at klarlægge, hvordan de data er havnet hos Biden, og hvilken betydning det vil få i valgkampen. Mette Vibe Utzon og Solveig Bjørnestad er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 19. jun. 2019

    70 millioner mennesker var i 2018 på flugt på grund af krig, forfølgelse og konflikter. Tallene kommer fra en rapport om globale flygtningetendenser, som FNs Flygtningeorganisation, UNCHR, har udgivet i dag. Det er samtidig det højeste antal flygtninge i 70 år. Vi ser nærmere på, hvorfor så mange har forladt deres hjem. Før valget gik Lars Løkke Rasmussens regering og Dansk Folkeparti til valg på at nedlægge regionerne. Men Mette Frederiksen og de øvrige partier i rød blok var ikke tilhængere af det forslag. Vi tager en debat i studiet, hvor vi spørger om, hvordan fremtiden ser ud for regionerne efter en sejr til de røde partier ved folketingsvalget. Flere jurister og eksperter kalder det en skandale, at partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Petersen kunne stille op til folketingsvalget, fordi de udnyttede et hul i lovgivningen. Vi spørger dem om, hvorfor det er så problematisk, at de nye partier fik en opstillingsberettigelse. Mette Vibe Utzon og Solveig Bjørnestad er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:49:58
    Orientering

    Tirsdag 18. jun. 2019

    10.000 straffesager skal kigges efter i sømmene efter en fejl i politiets IT-system. Systemet behandler data fra teleselskaber, så det kan bruges i efterforskning - men politiets indhentning og opbevaring af data er i sig selv også problematisk. Vi spørger ind til politiets dataindsamling i dagens program. En kommende regering har ingen penge at slå sig løs for de næste fire år. Sådan lyder det nedslående budskab fra de økonomiske vismænd i dag. Hvis en kommende regering vil bruge flere penge, så er den derfor nødt til at udskrive nye skatter. Vi får en politisk analyse af, hvordan det påvirker regeringsforhandlingerne. Egyptens tidligere præsident Mursi blev begravet i dag. Han hyldes som martyr af sit parti, Det Muslimske Broderskab, der anklager militærstyret for at have dræbt ham. Den officielle dødsårsag er hjertestop - vi taler med en ekspert om de forskellige forklaringer. Karen Hjulmand og Louise Windfeld-Høeberg er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 17. jun. 2019

    Nordkorea har fået flere atomvåben det seneste år, trods USA's atomdiplomati overfor landet. Det skriver det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI i sin årsberetning, der kom i dag. Også Pakistan, Kina og Israel har fået flere atomvåben, mens USA og Rusland har skåret ned i deres arsenaler. Alt i alt er der grund til at være pessimistisk, siger instituttet. Orienterings sikkerhedspolitiske medarbejder Tage Baumann har læst rapporten. Før valget gik Lars Løkke Rasmussens regering og Dansk Folkeparti til valg på at nedlægge regionerne. Rød blok var til gengæld ikke var interesseret i at sige farvel til regionerne. Nu har rød blok så vundet, men hvor efterlader det de fem regioner? Stoffet Chlorpyrifos, der er et giftigt insektmiddel, er forbudt i Danmark. Men alligevel findes det forsat i knap hver tredje importerede citrusfrugt. Flere studier peger på at stoffet kan give hjerneskader hos børn. Karen Hjulmand og Louise Windfeld-Høeberg er dagens værter. Birgitte gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Søndag 16. jun. 2019

    EU vil gerne være grøn bannerfører i klimakampen. Men det kniber med at få taget de rigtige beslutninger. Næste uges topmøde er sidste mulighed for at vedtage EU's langsigtede klimaplan, hvis fællesskabet skal have noget konkret med til FN's klimatopmøde i september. Lige nu ser det meget svært ud. Især Tyskland træder på bremsen. Og det er skadeligt både for EU og klimaet, siger Greenpeace. Hør hvad to nyvalgte MEP'er, der gik til valg på en grøn dagsorden, mener om den sag. Orientering Europa får også bud på hvilken dansk EU politik der vil blive ført med Socialdemokratiet for bordenden. Partiet har blandt andet sagt at de danske forbehold er fredet og vil kæmpe for en social protokol i EU. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:58
    Orientering

    Lørdag 15. jun. 2019

    Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 31. maj 2019

    Udsigten til, at en række chefer i Nets kan tjene op til syv milliarder kroner gennem et hemmeligt aktieprogram, vækker ikke kun politisk røre, men også forargelse og vrede i erhvervslivet. Nets er ejet af to kapitalfonde og står for lukrative, digitale redskaber som Dankortet og NemID, og indgår som sådan i Danmarks kritiske infrastruktur, påpeger formanden kapitalfondenes brancheforening, DVCA. Forholdet mellem USA og Mexico er igen sat på en hård prøve, efter at præsident Trump i nat tweetede, at han vil ramme alle mexicanske varer med en straftold, hvis ikke Mexico sætter en stopper for illegal immigration over grænsen. Vi får en analyse fra vor reporter i Washington DC. Og så er det formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, der i dag står for skud i Orientering valgekstra, Bag linierne. Solveig Bjørnestad og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 29. maj 2019

    www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 28. maj 2019

    Facebook er blevet en vigtig reklamesøjle for politikere her i den aktuelle valgkamp. Men mange af de politiske annoncer er ulovligt målrettet til tusindvis af danskere, siger tre jurister. Ifølge juristerne bliver Persondataloven overtrådt. Liberal Alliance og Radikale har et forslag, der sikrer, at politikerne kan annoncere mere ansvarligt på Facebook Nu har Canada også indgivet sine krav til FN om retten til havbunden ved Nordpolen. De overlapper i høj grad de krav som Danmark og Grønland indleverede i 2014 , og også de russiske krav . Det kan betyde at freden i Arktis er slut. Og så kommer Rasmus Paludan i studiet for at forklare og forsvare Stram Kurs' politik i anledningen af Folketingsvalget på næste onsdag. Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard og Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/Orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 27. maj 2019

    Ved gårsdagens valg til Europa-Parlamentet fik Folkebevægelsen mod EU ingen mandater. Det markerede en foreløbig ende på 40 års tilstedeværelse i Bruxelles for partiet. Vi tegner et portræt af den danske EU-modstand med Jens Peter Bonde og Drude Dahlerup, der begge har været med i årtier. En grøn bølge er tilsyneladende skyllet ind over EU. I Tyskland er de Grønne blevet det næststørste parti med en stor vælgertilgang af især unge. Vi ser nærmere på den grønne politik, der også har vundet frem i blandt andet Holland, Belgien, Frankrig, Irland, Finland og Storbritannien. Den liberale spidskandidat til topposten som formand for EU-kommissionen, Margrethe Vestager, var godt tilfreds med valget til Europa-Parlamentet i går. Den høje stemmeprocent er et boost til demokratiet i Europa, sagde hun, da valgresultatet stod klart. Vi får en analyse af hendes chancer for at blive ny EU-kommissær. Karen Hjulmand og Brita Kvist er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Lørdag 25. maj 2019

    Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 24. maj 2019

    Valgkampen til Europa-Parlamentet har bugnet med grønne planer. Syv ud af ti partier, der stiller op herhjemme, har klimaet på toppen af dagsordenen. Men selvom størstedelen af partierne synes klimaet er vigtigt, kan der godt være forskel på, hvad man kan enes om i EU. Vi ser nærmere på klimapolitikken i EU, og tager en debat i studiet. -Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få opbakning til vores aftale med EU, men desværre lykkedes det ikke. Sådan lød ordene fra Theresa May, da hun i dag bebudede sin retræte fra posten som Storbritanniens premierminister. Vi spørger blandt andet ind til, hvad det er for et Storbritannien hun overlader til sin efterfølger. I går blev Indiens premierminister Narendra Modi genvalgt med massiv opbakning. Det betyder, at han nu står styrket i sin ambition om at gøre Indien til en stormagt, økonomisk og militært. Det drejer sig blandt andet om, at Indien skal have rumvåben på samme niveau som dem USA, Kina og Rusland er i besiddelse af. Vi taler med en ekspert om, hvad det kan betyde. Solveig Bjørnestad og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 23. maj 2019

    I dagens Orientering har vi fokus på valget til Europa-Parlamentet, som nu er i fuld gang i blandt andet Storbritannien og Holland. Et af de store temaer, også ude i Europa, er migration. Og det selvom der de seneste år er kommet langt færre flygtninge og migranter til EU, og de ydre grænser er blevet forstærkede - vi spørger ind til, hvor migrationsdebatten er i dag. I Indien ser den nuværende præsident Narendra Modi ud til at få et historisk genvalg. Modis modstandere anklager ham for at skabe splittelse og frygt i befolkningen for at bevare magten, og hans egne vælgere ser ham som en stærk og ydmyg leder, der arbejder hårdt for at gøre Indien til en stormagt. Vi får en rapport fra New Delhi. Uden medbragt ilt nåede bjergbestigeren Rasmus Kragh i nat dansk tid toppen af Mount Everest som den første dansker i historien. Hans støtter har fulgt med på hver en meter af opstigningen på de sociale medier. Vi spørger ekspeditionens medieansvarlige om, hvorfor begivenheden skulle dokumenteres på så omfattende vis. Mathias Bay Lynggaard og Solveig Bjørnestad er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 22. maj 2019

    I eftermiddag kan man for første gang opleve kampflyet F35 Joint Fight Striker i luften over Danmark. Forsvaret skal overbevise naboerne til Flyvestation Skrydstrup ved Vojens om, at støjen fra flyene er til at leve med, for der er indkøbt 27 af slagsen, som flytter ind på flyvestationen i 2023. Vi er med til overflyvningen i Sønderjylland. I Østrig er Frihedspartiets ministre trådt tilbage efter en skandale, der har fået navnet "Ibiza-gate". Skandalen afslørede, at parties formand, Heinz-Christian Strache, havde tilbudt at tage imod bestikkelse fra en russisk kvinde på en ferie til Ibiza. Desuden medførte skandalen et nyvalg, som skal afholdes til september. Vi ser nærmere på den politiske situation i alpelandet. Venstre har på flere punkter brugt de sidste fire år på at føre en anden politik, end den, de nu går til valg på. I Orienterings valgmagasin, Bag Linjerne, taler vi i dag med Sophie Løhde - vi spørger hende blandt andet, om Venstre stadig er partiet, man ved, hvor man har. Solveig Bjørnestad og Mathias Bay Lynggaard er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 21. maj 2019

    Venstre er klar til at fjerne uddannelsesloftet. Sådan lød meldingen fra partiet i dag. Loftet, der blev indført i 2016 og senere justeret, begrænser muligheden for at tage mere end en uddannelse på samme niveau. Vi spørger ind til, hvordan det har påvirket de studerende, og hvad en afskaffelse af loftet kan betyde. Med både et Folketingsvalg og et Europa-Parlamentsvalg forude er der kamp om vælgernes opmærksomhed. Orientering er i dag taget til et af de steder i landet, hvor stemmeprocenten var lavest, sidst der skulle stemmes til Europa-Parlamentet - Lolland. Her var det kun halvdelen af vælgerne, der gik i stemmeboksen. De to en halv million indbyggere i Libyens hovedstad, Tripoli, har nu igen vand i hanerne, efter to dage hvor vandforsyningen til den belejrede by har været afbrudt. Afbrydelsen af vandressourcerne kalder FN for en krigsforbrydelse. Vi spørger ind til kampen om Tripoli, der har kostet mindst 510 mennesker livet den seneste måned. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 20. maj 2019

    Klimaet ligger fortsat højt på vælgernes og politikernes dagsorden i valgkampen. Og i en debat på TV2 i går erklærede både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen deres høje ambitioner for klimapolitikken. Vi får besøg af en klimaekspert, som mener, at selvom ambitionerne umiddelbart er skruet op hos de fleste partier, så er det ikke nok. Det er nødvendigt at tage klimamålene seriøst og gøre dem bindende. I Australien tog valget til parlamentet en uventet drejning, da Australiens regerende konservative parti løb med sejren. Målinger op til valgdagen i går havde ellers vist, at arbejderpartiet, The Australian Labour Party, ville få flest stemmer. Vi ser nærmere på, hvordan det lykkedes de konservative at bevare regeringsmagten. I Orienterings valgmagasin, Bag linjerne, har vi i dag besøg af formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Vi taler blandt andet med ham om, hvorfor partiet dykker så stejlt i meningsmålingerne - og hvad det er for en klemme partiet sidder i, når både Socialdemokratiet og to nye partier til højre æder sig ind på deres udlændingepolitik. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Søndag 19. maj 2019

    I en lille landsby i det sydøstlige Spanien lever en gruppe unge mennesker fra hele Europa sammen, helt afskåret fra moderne bekvemmeligheder som rindende vand og elektricitet. Det gør de som protest mod deres forældres generation og deres "brug og smid væk" kultur, som de unge oplever som et fatalt svigt af en hel generation. Mød polske Agnes, der forlod storbyen Warszawa til fordel for fællesskabets enkle liv. Vi runder også kampen om topposten i EU og byder på den sidste debat mellem de danske kandidater til Europaparlamentsvalget - denne gang med Socialdemokratiet og Venstre. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Lørdag 18. maj 2019

    Selvom firmaet bag i USA får milliardbøder for at nedtone risikoen for at udvikle kræft, så stiger forbruget af ukrudtsmidlet Roundup i Danmark. Det er i sær landbruget der bruger midlet, vi spørger dem, om de slet ikke er bekymrede for deres medarbejderes helbred? Og så ser vi mod Tyskland, hvor højrenationale kræfter har medvind, også når drejer det sig om det kommende valg til Europaparlamentet. Vi får en rapport om Alternative für Deutschland. Vært: Solveig Bjørnestad.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 16. maj 2019

    Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbner nu op for et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre efter valget. Det bliver konkluderet i hans nye bog "Befrielsens øjeblik", som i dag blev lanceret. Vi spørger ind til, om Løkkes udmelding er panik før lukketid eller om den kan blive til virkelighed. I Polen er det hverken klima eller migration, der fylder i valgkampen op til Europaparlamentsvalget. Et af de hedeste emner er derimod homoseksuelle og kønsdebat. Lederen af Lov og Retfærdighedspartiet, Jaroslav Kaczinsky, kalder blandt andet homoseksualitet for en trussel mod landet. Og her i weekenden har afsløringer af pædofili i den katolske kirke bragt de polske sind i kog. Vi ser nærmere på EP-valgkampen i Polen. I vores valgdækning, Bag linjerne, sætter vi fokus på Socialdemokratiet, der står til en overbevisende sejr ved folketingsvalget. Vi taler med Dan Jørgensen, næstformand i folketingsgruppen, om et eventuelt samarbejde med Venstre, og partiets udvikling siden årene med Helle Thorning-Schmidt som leder. Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 15. maj 2019

    Alt for mange børn og unge mister livet hvert år, fordi de falder forkert. Derfor har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, valgt at sætte fokus på faldulykker. Det prøver man nu også på Nordfyn, hvor man lærer børn og unge at falde rigtigt ved at bruge teknikker fra kampsport. Vi spørger en af underviserne om, hvorfor det er så vigtigt at falde rigtigt. Sudans militær og oppositionsledere er blevet enige om en treårig overgangsperiode til et civilt styre. Sådan lyder den første aftale i de forhandlinger, som har stået på siden den 11. april, hvor landets mangeårige præsident, Omar Al-Bashir, blev tvunget fra magten. Vi ser nærmere på, om den nye aftale kan indfri befolkningens forventninger om demokrati. Hun er blevet kaldt vikaren fra himlen, og er hurtigt blevet en af folketingsvalgets mest omtalte personer. Kan Isabella Arendt være lederen, der bringer Kristendemokraterne i Folketinget efter mange års ørkenvandring? Det spørger vi hende om i dagens valgdækning. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 14. maj 2019

    Ukrudtsmidlet Roundup fik i 2017 fornyet sin godkendelse i EU med fem år. Forud var gået en lang strid, der gik på, om midlet kunne være kræftfremkaldende. I går fik et amerikansk ægtepar så tilkendt 13 milliarder danske kroner i en erstatningssag - de har begge fået kræft og domstolen finder det sandsynligt, at det skyldes Roundup. Vi ser på, om den dom trækker spor til EU. Vi spiser for meget kød, og det går ud over klimaet. Kødproduktionen står for en stor del af den samlede udledning af drivhusgasser - og en af løsningerne kan være såkaldt holistisk afgræsning, som skal gøre produktionen i landbruget mere cirkulær. Vi spørger ind til, hvad holistisk afgræsning går ud på, og om landbruget vil være klar til at gå den vej. I Orienterings valgdækningen ser vi i dag nærmere på Liberal Alliance. Lige nu står partiet til både at miste regeringsmagten og at blive noget nær halveret i flere målinger. Vi spørger Anders Samuelsen, om hans parti har sine bedste år bag sig. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 13. maj 2019

    I Syrien har voldsomme luftbombardementer af Idlib-provinsen dræbt over 50 mennesker og jaget over 150.000 på flugt i løbet af den forgangne uge. Idlib-provinsen er det sidste store område, som syriske oprørere har kontrollen over, men nu er de under voldsomt pres, og civilbefolkningen lider. Birgitte Bischoff Ebbesen, Chef for Røde Kors' internationale arbejde, har netop været i Syrien, og i dag er hun i studiet hos Orientering. Plastikaffald kan ikke længere dumpes i andre lande uden regeringers tilladelse. Det kan sætte en stopper for eksport af skrald til asiatiske lande, der typisk har skilt sig af med det via floder, hvor det ryger videre gennem floderne ud i havet, til skade for dyr og natur. Det har næsten alle verdens lande - dog minus USA - aftalt. I rækken af partier, der gæster Orienterings studie, får vi i dag besøg af Enhedslistens Pernille Skipper. Og vi spørger hende blandt andet, hvor stor en drøm, det er for hende at blive statsminister. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 30. apr. 2019

    Venstre er præget af fraktioner, elendig debatkultur og dyb mistillid, hvor alle lurer på hinanden. Det er en af pointerne i den selvbiografi, som venstrepolitiker og tidligere forsvarsminister Carl Holst har udgivet. Vi taler med ham om bogen og de beskyldninger, han retter mod sit eget parti. Den magtfulde amerikanske lobbyorganisation, National Rifle Association, er havnet i en krise. NRA har ofte været udsat for kritik fra politiske modstandere, men nu ser truslen ud til at komme fra organisationen selv. En netop afsluttet årlig konference, der blandt andet havde præsident Trump som æresgæst, afslørede en voldsom intern magtkamp blandt lederne af våbenlobbyisterne. Vi får en rapport fra Washington D.C. Hver tredje gymnasielærer kan ikke længere stå inde for kvaliteten af sin undervisning. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening. Vi ser nærmere på gymnasierne, der har været udsat for besparelser på 1,7 milliarder kroner, siden regeringen gennemførte sit omprioriteringsbidrag i 2016. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Mandag 29. apr. 2019

    Genmodificerede fødevarer har i mange år været udskammet blandt forbrugerne. Men nu har Det Etiske Råd foretaget en kovending og mener, at det bliver nødvendigt at bruge flere af de såkaldte GMO-afgrøder. Vi ser på rådets anbefaling af GMO-afgrøder, der blandt andet skal hjælpe samfundet med at stå imod udfordringer som overbefolkning og klima. Verden bruger nu flere penge på militær end i den kolde krigs sidste år. Det viser en opgørelse fra det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI, der udkom i dag. USA og Kina er de lande, hvor militærudgifterne stiger hurtigst, viser tallene. Vi ser nærmere på rapporten, der også viser, at USA er sakket bagud overfor Kina, når det kommer til højteknologiske missilvåben. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er klar til at se på, hvordan nedslidte danskere kan gå tidligere på pension. Det vil han blandt andet gøre ved at justere reglerne for danskernes pensionsalder fra 2040. Vi spørger ind til, hvorfor forslaget kommer netop nu - efter at statsministeren tidligere har skoset Socialdemokraternes pensionsudspil. Og så tager vi en debat i studiet. Søren Carlsen og Karen Hjulmand er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:57
    Orientering

    Søndag 28. apr. 2019

    For fem år siden vil den franske højrefløjs førstedame, Marine Le Pen, have Frankrig ud af EU. Eller om ikke andet så bare ud af Euroen. I dag går hendes parti Rassemblement National til europaparlamentsvalg på at reformere EU indefra. Men følger Le Pen en folkestemning, nu hvor Brexit gør folk mere EU glade, eller har hun reelt skiftet mening? Vi forsøger får svar under Le Pens besøg i Danmark. Vi har også debat mellem spidskandidaterne fra SF og DF. Vi taler om klimaet som er en af SF's mærkesager, men ikke er blandt DF's topprioriteter. Det er social dumping til gengæld. Hvorfor nu det? Og så er der valg i Spanien søndag. Her står socialisterne til at vinde. Sker det så fortsætter arbejder med at åbne massegravene efter borgerkrigen. Det betyder at spanske Lorena kan give sin morfar en kristen grav. Hvis de borgerlige vinder må han blive liggende hvor han er. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Orientering

    Lørdag 27. apr. 2019

    Konflikten mellem Rusland og Ukraine er blevet optrappet på flere områder i den forgangne uge. Først indførte Rusland forbud mod eksport af olie og kul til Ukraine. Så tilbød den russiske præsident Putin indbyggerne i de to udbryder-regioner, at de nu let vil kunne få et russisk pas. Samtidig har Rusland sendt tusindvis af tropper til grænseområdet, mens det ukrainske parlament har vedtaget en ny sproglov, der betyder, at det nu skal være ukrainsk, der skal benyttes hos myndigheder og medier, selv om et stor gruppe ukrainere har russisk som modersmål. Orientering har besøgt landet, som gennemgår store forandringer netop nu. Grønland har modtaget sin første flygtning nogensinde. Han har fået humanitær opholdstilladelse efter flere års komplicerede behandlingstid, der er foregået i stilhed. Orientering weekend ser nærmere på, hvem denne flygtning er, og hvorfor den grønlandske regering ikke har involveret offentligheden. Vært: Louise Windfeld Høeberg.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Fredag 26. apr. 2019

    De seneste dage er antallet af vælgererklæringer til Rasmus Paludans parti, Stram Kurs, steget voldsomt. Partiet er lige nu oppe på næsten 18.000 underskrifter, og er dermed tæt på de 20.109, som udløser en opstillingsberettigelse til det kommende folketingsvalg. Vi ser på, hvilken betydning partiet kan få i en valgkamp, og så taler vi med en Stram Kurs-tilhænger. Hver tiende EU-vælger vil "helt bestemt" stemme yderst til højre, og hver tyvende vil stemme helt til venstre. Det viser en ny vælgerundersøgelse i 12 EU-lande om det kommende valg til Europa-Parlamentet. Vi har læst undersøgelsen, der blandt andet også viser, at midterpartierne skal være meget forsigtige med at overtage populisternes argumenter. Tre ud af fire psykisk syge kriminelle har fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling. Det fastslår en ny rapport. Hvis behandlingen havde været bedre, kunne drab og overfald begået af psykisk syge dermed være undgået. Vi spørger ind til, hvad man kan gøre for at forbedre behandlingsmulighederne. Mathias Bay Lynggaard og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Torsdag 25. apr. 2019

    Europæisk elektronikaffald forgifter fødevarer i Ghanas hovedstad, Accra, viser en ny undersøgelse. Når vi i Danmark sender forældet computerudstyr videre til lande, som måske kan få gavn af vores gamle PC-skærme, så er der en risiko for, at det ender som ulovligt elektronikaffald på giftige kæmpelossepladser i Afrika. Vi ser nærmere på, hvad Danmark gør for at undgå at komme problemet til livs. EU-kommissionen beskylder nu Rusland for at optrappe konflikten i det østlige Ukraine og for at krænke Ukraines suverænitet. Det sker efter, at den russiske præsident Putin har meddelt, at han vil tilbyde indbyggerne i de to udbryder-regioner, Donetsk og Lugansk, et russisk pas. Vi har været i Ukraine, hvor vi blandt andet har talt med den ukrainske forsvarsminister. I morgen kommer de fleste fly fra luftfartsselskabet SAS måske slet ikke på vingerne - simpelthen fordi piloterne ikke er der til at flyve dem. Til midnat har næsten alle SAS-piloter i Danmark, Sverige og Norge nemlig varslet en konflikt. Vi forsøger at rede trådene ud i den faglige konflikt mellem piloterne og SAS. Mathias Bay Lynggaard og Søren Carlsen er værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Onsdag 24. apr. 2019

    Vi helmer ikke, før hver eneste borger fra Kosovo er tilbage. Det sagde Kosovos justitsminister, Abelard Tahiri, på et pressemøde i går. Det er et stort dilemma for mange europæiske lande, om man bør tage fremmedkrigerne hjem fra Syrien eller ej - men ikke for Kosovo. I weekenden ankom de første 110 borgere, heraf 74 børn. Vi ser nærmere på, hvorfor landet på Balkanhalvøen henter sine fremmedkrigere og familier hjem. Flere danske fødevarevirksomheder har modtaget breve, der indeholdt hvidt pulver. I brevene var også en trussel om at forgifte kunderne, hvis der ikke blev betalt 300.000 euro i kryptovaluta. Vi taler med Danish Crown, der har fået et af afpresningsbrevene, og spørger en kriminalitetsforsker, om vi skal til at tjekke madvarerne i køledisken efter en ekstra gang. Selvom statsministerduellen for nogle uger siden lagde op til en hård valgkamp, så spekulerer flere medier nu i mulighederne for en SV-regering efter valget. Vi spørger ind til, hvad der taler for, at de to ærkerivaler skulle ende med at falde hinanden om halsen efter et valg. Marianne Skovlund og Søren Carlsen er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:55:00
    Orientering

    Tirsdag 23. apr. 2019

    Terrorbevægelsen Islamisk Stat har i dag taget ansvaret for bombeangrebene i Sri Lanka, der fandt sted søndag. Tre kirker og tre hoteller blev angrebet, og omkring 500 mennesker blev sårede. De seneste oplysninger er, at 321 mennesker har mistet livet i angrebene. Vi ser nærmere på situationen i Sri Lanka, og hvad der har gjort landet til et mål for terrorangreb. Muslimske friskoler er ikke gode nok til at underrette kommunen om børn, som mistrives derhjemme. Det konkluderer en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Vi spørger ind til, om der er grund til at være bekymret for børnene på de muslimske friskoler. I USA skal landets befolkning spørges, om de er amerikanske statsborgere, når USA i 2020 går i gang med landets store folketælling. Det mener præsident Donald Trump og hans regering. Delstaten New York har derfor lagt sag an mod det amerikanske handelsministerium, og i dag er USAs højesteretsdommere i gang med at udspørge parterne om sagen. Vi får en reportage fra Washington. Mathias Bay Lynggaard og Marianne Skovlund er værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

    Nyheder & Aktualitet