Live kanaler

P1 Debat
45:00

Hvornår er sex frivilligt?

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Hvis sex ikke er frivilligt, så er det voldtægt. Det mener Straffelovrådet, der i går fremlagde sit forslag til regeringen om en ny frivillighedsbaseret voldtægtslov. Regeringen og de fleste partier i folketinget bakker op, men der er også nogen, der vil gå endnu videre. Fordi fortolkningen gør, at det stadig vil være lovligt at have sex med sin partner, selvom vedkommende forholder sig helt passivt undervejs og ikke har sagt ja. Frivillighed eller samtykke? Sex eller voldtægt? P1 Debat tager det juridiske sværdslag og sætter en grænse. P1 Debattører: Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet, Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, Michelle Kaptain, psykolog på Center for voldtægtsofre Aalborg, Trine Baumbach, professor i jura på Københavns Universitet og medlem af Straffelovrådet og Morten Bjerregaard, advokat med møderet for højesteret. Vært: Rasmus Mark Pedersen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat