P1 Dokumentar
- det ugentlige magasin med og om undersøgende journalistik og dokumentarisme. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Telefon: +45 87654321 Krypteret besked via appen Signal: +45 2843 0252 God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.
Seneste udsendelse
Alle udsendelser
- 27:36P1 Dokumentar
Baby på bestilling 3:3: For barnets bedste
Louise og Christian har et problem. De er ikke begge to officielt forældre til deres datter, men de har hørt om en metode, der måske kan hjælpe dem. Problemet er bare, at den metode ikke er lovlig. Spørgsmålet er, om det er lovgivningen eller Louise og Christian, der er på afveje?
Dokumentar - 27:21P1 Dokumentar
Baby på bestilling 2:3: Babyfabrikkerne
Rugemorindustrien kommer pludselig under hård kritik i Ukraine, og den kontrakt, som Ukrainske rugemødre skal underskrive, kommer pludselig offentligt frem. Den giver et unikt indblik i alle de ting, som rugemødrene skal give afkald på under graviditeten, og viser de barske betalingsbetingelser, som de skal leve med. Samtidig kommer Louise og Christian tættere på at få deres drøm opfyldt, end nogensinde før.
Dokumentar - 26:59P1 Dokumentar
Baby på bestilling 1:3: Kapløbet mod corona
I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.
Dokumentar
- 27:09P1 Dokumentar
Dan Rachlin og ludomanien 4:4 - En alvorlig snak
Dan Rachlin er blevet nervøs for om hans lidenskab for gambling og spil har smittet af på sønnen, så de to tager en alvorlig snak. Han møder også sit helt store idol, pokerspilleren Gus Hansen. Og så slutter de 14 dages spilcølibat, som Dan har pålagt sig selv for at undersøge, om han helt kan stoppe med at spille om penge. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk (Sendt første gang 31. oktober 2019).
Dokumentar - 27:06P1 Dokumentar
Dan Rachlin og ludomanien 3:4 - Stop spillet
Du kan næsten ikke se en sportudsendelse uden at støde på reklamer for betting. Det undrer Dan, og han opsøger Jakob Haugaard, som er en af de mange kendte mennesker, som har reklameret i en spillereklame. Og så forsøger Dan for første gang nogensinde at stoppe helt med at spille. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk (Sendt første gang 24. oktober 2019).
Dokumentar - 27:06P1 Dokumentar
Dan Rachlin og ludomanien 2:4 - Sandhedens time
Dan Rachlin går all in på at finde ud af, om han lider af ludomani, når han besøger en psykolog. Han opsøger også en gammel ven, som udlever Dans helt egen drengedrøm. Og så er det sandhedens time for Dan, når hans kone fortæller ham, hvor mange penge han egentlig har spillet for. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk (Sendt første gang 17. oktober 2019).
Dokumentar - 27:01P1 Dokumentar
Dan Rachlin og ludomanien 1:4 - Problemspilleren
Dan Rachlin elsker at gamble om penge. Men nogle gange tager det overhånd. Hans kone holder øje med, hvor meget han spiller for, og han opsøger for første gang professionel hjælp for at blive klogere på om hans lidenskab for gambling måske har taget overhånd og er ved at udvikle sig til ludomani. Tilrettelæggelse: Jonas Damstrup Fried. Redaktør: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på jodf@dr.dk (Sendt første gang 10. oktober 2019).
Dokumentar - 27:10P1 Dokumentar
Hjælp mig, jeg slår min kæreste
Line er lige nået op ad trappen til Patricks lejlighed, da de kommer op at skændes. Patrick er vred. Han tager fat i en reol og kyler den ned ad trappen. Så skubber han Line samme vej. Flere af Patricks forhold er gået i stykker fordi han har været aggressiv og voldelig overfor sine kærester, så nu vil han have hjælp. Men da han har taget mod til sig og rækker ud efter hjælpen, får svaret ham til at miste modet. Foran ham står 157 andre voldsmænd i kø. Tilrettelagt af Cecilie Nisgaard og Stine Gliese. Montering og lyddesign: Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
Dokumentar - 26:35P1 Dokumentar
Min bedste ven har slået ihjel
Bo og Marie mødte hinanden for syv år siden. Han var 37 år og afsonede en fængselsdom på 12 år for drab. Hun var 19, lige flyttet hjemmefra, og skulle i gang med at læse molekylær medicin. De blev naboer på Pension Skejby i Aarhus, et usædvanligt bofællesskab, hvor kriminelle og ikke-kriminelle bor sammen. Det blev starten på et tæt, og for mange uforståeligt, venskab. I dag bor de sammen i en lejlighed i Aalborg. Medvirkende: Bo og Marie, Klaus Schelander, enhedschef på Pension Skejby. I redaktionen: Galit Malkiel Nielsen og Anders Aamand. Tilrettelæggelse: Bettina Ohlsen. Redaktør: Mette Willumsen.
Dokumentar - 27:27P1 Dokumentar
Asbestlaboratoriet
292 dage om året kommer vinden fra sydvest og blæser ind over Aalborgs tage. I et halvt århundrede betød det, at skyer af gråhvidt asbeststøv fra Dansk Eternitfabrik blæste ind over boligblokkene og de folkeskoler, der lå i vindretningen. Et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital viser, at ikke bare arbejdere og deres nærmeste familier risikerer at få den sjældne, men ekstremt aggressive sygdom lungehindekræft - men også personer, som har boet eller gået i skole omkring eternitfabrikken har 7 gange større risiko for at udvikle sygdommen end andre danskere. Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 11. april).
Dokumentar - 27:13P1 Dokumentar
Flyvevåbnets sorte lørdag
Flyvevåbnet er i gang med at omstille sig til spritnye amerikanske F35-jagerfly, og med erfaring og gennemtestede arbejdsgange, er det sjældent, vi hører om flystyrt og dødsfald i Flyvevåbnet. Men under Flyvevåbnets opstart i 50´erne var erfaringerne både dyre og blodige. Det gik stærkt med uddannelse og udstyr, da Danmark kom med i NATO i 1949 og fik 244 jagerfly af typen F84 foræret af amerikanerne. Ud af de 244 fly havarerede de 76. Og 39 danske piloter omkom. En lørdag i 1958 styrtede hele fire fly til jorden. Hvordan det kunne gå så galt, fortæller tre af de mænd, der var med dengang i 1958. Medvirkende: Pilot Wagn Langebek. Flyveleder Leif Fuglsang. Pilot Viktor Høj. Tilrettelæggelse: Uffe Bregendahl. (Sendt første gang 7. november 2019).
Dokumentar - 27:02P1 Dokumentar
Anbragt bag tremmer
17-årige Julie er psykisk syg. Hun er anbragt på en sikret institution, hvor der er høje hegn, lås på alle døre, videoovervågning og aflåste vinduer med tremmer for. Den type institutioner er der otte af i Danmark, og de er først og fremmest beregnet til ungdomskriminelle, der afsoner en dom eller sidder i varetægt. Men Julie er ikke kriminel - hun er en del af en statistik, hvor børn og unge, der er psykisk syge eller har sociale problemer i stigende grad bliver anbragt bag lås og slå. Tilrettelæggelse og klip: Sarah Golczyk og Jais Nørgaard. (Sendt første gang 18. april 2019).
Dokumentar
- 27:05P1 Dokumentar
Whistleblower 3:3 - Soldatens længste kamp
I samfundet hylder vi det at 'whistleblowe'. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Tredje og sidste afsnit i serien hedder 'Soldatens længste kamp' Det handler om en soldat, der gik i mod sit korps, sin familie og hele forsvarstoppen i en sag, han troede på. Nemlig at soldater skal overholde konventionerne, der skal sikre at intet menneske bliver tortureret i fangenskab. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 20. december 2018).
Dokumentar - 27:12P1 Dokumentar
Whistleblower 2:3 - Retfærdighed i fængsel
I samfundet hylder vi det at 'whistleblowe'. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det er en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Andet afsnit i serien hedder 'Retfærdighed i fængsel'. Det handler om en ung, idealistisk kvinde, som er i gang med at blive fængselsbetjent. Men da hun en dag bliver vidne til et overgreb på en indsat, kommer hun i tanke om et gammel løfte - om altid at sige fra når hun møder uretfærdighed. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 13. december 2018).
Dokumentar - 26:31P1 Dokumentar
Whistleblower 1:3 - Luftige milliarder
I samfundet hylder vi det at 'whistleblowe'. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det er en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Første afsnit i serien hedder luftige milliarder. Det handler om en ung direktør i virksomheden Nordisk Fjer, som i 1990 beslutter at stå frem med, at der foregår svindel for milliarder. Svindel som både vil sværte ham selv til og trække højt respekterede erhvervspersonligheder med ned. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 6. december 2018).
Dokumentar - 27:41P1 Dokumentar
Efterlyst for folkedrab - beskyttet af Danmark
I Danmark bor en flygtning, som Rwanda mistænker for folkedrab. I mere end et årti har de rwandiske myndigheder ønsket at få denne mand udleveret til retsforfølgelse, fordi de mener han var leder af en milits, og stod bag mord og udrensninger under folkedrabet i Rwanda i 1994. Men selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har givet grønt lys til, at han kan udleves til Rwanda, er Danmark blevet hans helle. Hør hvorfor i P1 Dokumentar. Tilrettelagt af Jørn Stjerneklar, Helle Maj og Katrine Baunkjær. Redaktion: Gry Hoffmann, Emil Eusebius Olhoff Jakobsen og Alberte Zacho. Redaktør: Anne Skjerning.
Dokumentar - 27:18P1 Dokumentar
Mistænkt på forhånd
Hedayat Alefi har aldrig gjort noget strafbart. Han læser til ingeniør, har studiejob og en lejlighed i København. Men han føler sig behandlet som en kriminel. For politiet stopper ham konstant. Det sker så ofte at han ikke længere har tal på det. Men hvorfor bliver Hedayat Alefi stoppet hele tiden? Og hvad gør det egentlig ved tilliden til politiet, når man hele tiden bliver stoppet og sigtet for noget man ikke har gjort? Dagens P1 Dokumentar er lavet i samarbejde med DR2 Dokumentar. Tilrettelæggelse: Anna Thyrri. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann og Frederik Hugo Ledegaard. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 24. maj 2018).
Dokumentar - 27:21P1 Dokumentar
'Jeg kunne ikke elske mit barn'
Det er fædre, der bliver vrede, der bliver aggressive og som isolerer sig. Det er fædre, som havde glædet sig til at holde deres nyfødte barn i armene, og opleve følelsen af ubetinget kærlighed. Men det, der skulle have været et af deres livs største øjeblikke, bliver hurtigt erstattet af et mareridt, for det er fædre, der ikke kan overskue deres nyfødte babyer. Det er fædre med fødselsdepression. Op mod hver 10. mand oplever psykiske vanskeligheder, når han bliver far, men kun 5 ud af de 98 kommuner har behandling til fædrene, så de fleste får ikke den hjælp, de behøver. Og det kan have store konsekvenser for parforholdet og for barnet på sigt. I dag handler P1 Dokumentar om, hvordan nogle mænd går ned med flaget, når de ikke kan udvikle følelser for deres babyer. Lea Katrine Dam har besøgt Rasmus Nielsen og Nicolaj Augustinus, der fortæller om det kæmpestore tabu, det er, ikke at kunne mande sig op og være far og mand for sin familie. Tilrettelagt af Lea Katrine Dam. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 3. januar).
Dokumentar - 27:07P1 Dokumentar
Dit tag er farligt
Der drysser asbestfibre fra de over en million danske huse, skoler og andre bygninger, der har asbesttag. Og indånder vi bare nogle få fibre, risikerer vi at blive ramt af den sjældne, men dødelige lungehindekræft. Produktionen af asbesttagplader blev forbudt for mere end 30 år siden, så de eksisterende asbesttage er gamle, og jo ældre de bliver, des flere fibre frigiver de. I Holland er en lov på vej, som kræver alle asbesttage fjernet inden udgangen af 2024. Vi bør gøre det samme, mener flere eksperter i asbestsygdomme. Tilrettelæggelse: Søren Flytkjær. Redaktør: Mette Willumsen.
Dokumentar - 27:06P1 Dokumentar
Dronekrigeren 9:9 - Bomben i kødhakkeren
I 2017 forsøger to brødre angiveligt at få en bombe ombord på et fly med 400 mennesker, der skal fra Sydney til Abu Dhabi. Bomben er gemt i en kødhakker, og angrebsforsøget trækker tråde til Basil Hassan. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:22P1 Dokumentar
Dronekrigeren 8:9 - Bilvaskeren i Bursa
En af de sigtede i netværket har været internationalt efterlyst i over et år, men alligevel er det ikke lykkedes for dansk politi at fange ham. Så Puk Damsgård tager afsted mod den bilvask, hvor han måske opholder sig, for at spørge ham ind til hele dronesagen. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:00P1 Dokumentar
Dronekrigeren 7:9 - Anholdt på arbejde
To personer anholdes og knyttes til det formodede netværk, der har sendt droner til Islamisk Stat og pludselig viser det sig, at politiet har kendt til netværket i årevis. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:28P1 Dokumentar
Dronekrigeren 6:9 - Forklædt som Basil Hassan
Basil Hassan får udbetalt næsten 150.000,- kroner i dagpenge, selvom han er internationalt efterlyst af politiet og slet ikke befinder sig i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:33P1 Dokumentar
Dronekrigeren 5:9 - Krigsfangerne i Basils hus
Leyla Talou bliver solgt som slave otte gange, og ender til sidst hjemme hos Basil Hassan. Her beslutter hun sig for at forsøge at flygte ud af IS-kalifatet. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:00P1 Dokumentar
Dronekrigeren 4:9 - Bombemålet Basil Hassan
Puk Damsgård rejser ind i det tidligere IS-kalifat for at finde ud af, hvad Basil Hassan har lavet, hvor han opholdt sig og hvorfor han bliver betragtet som en af de farligste personer på den amerikanske terrorliste. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:30P1 Dokumentar
Dronekrigeren 3:9 - Danmarks farligste terrorist
Hvordan ender en dreng, der er vokset op i Askerød med at være med til at opfinde et helt nyt terrorvåben til Islamisk stat? Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:03P1 Dokumentar
Dronekrigeren 2:9 - På hemmelig mission for PET
En tidlig morgen bliver dronesælgeren Toke vækket af to personer fra PET - De vil have hans hjælp til at afsløre en mulig terrorist. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:27P1 Dokumentar
Dronekrigeren 1:9 - Terrordroner
Et møde på en cafe med en hemmelig kilde leder Journalist Troels Kingo på sporet af, at flere danskere har sendt droneudstyr til Islamisk Stat - og at en af Danmarks mest eftersøgte mænd mistænkes for at sidde i IS-Kalifatet og styre et netværk i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar
- 26:59P1 Dokumentar
Når lort redder liv
Danskerne donorer flittigt blod, sæd, væv, knoglemarv og organer. Men faktisk kan også din afføring være med til at redde andre danskere. 59-årige Jens Viltoft-Hansen er én af Danmarks kun 28 fæcesdonorer. Og hans afføring er med til at hjælpe nogle af de op mod 4000 danskere, der årligt bliver ramt af en dødbringende tarmsygdom. P1 Dokumentar fortæller her historien om, når lort redder liv. Tiilrettelagt af Andreas Jeppesen.
Nyheder & Aktualitet - 27:32P1 Dokumentar
Skud i sneen 4:4
En decembernat i 2001. To biltyve bliver skudt og dræt af politiet i et industrikvarter i Tilst uden for Århus. Betjentene handlede i nødværge, det har alle retsinstanser i Danmark fastslået. Men de pårørende har svært ved at slutte fred med det, der skete, for de synes stadig, der er huller i hændelsesforløbet. P1 Dokumentar har fået unik adgang til fire timers politiradio og et stort efterforskningsmateriale og ruller hele dagen op for at forsøge at trænge til bunds i uoverensstemmelserne. Tilrettelagt af Jakob Rasmussen og Cecilie Nielsen. I redaktionen: Mikkel Skovgaard og Maria Sofia Neergaard Lorentsen. Klip og montage: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Skud i sneen er også produceret som podcastserie. Find den på dr.dk/radio/p1/skud-i-sneen.
Dokumentar - 27:02P1 Dokumentar
Skud i sneen 3:4
En decembernat i 2001. To biltyve bliver skudt og dræt af politiet i et industrikvarter i Tilst uden for Århus. Betjentene handlede i nødværge, det har alle retsinstanser i Danmark fastslået. Men de pårørende har svært ved at slutte fred med det, der skete, for de synes stadig, der er huller i hændelsesforløbet. P1 Dokumentar har fået unik adgang til fire timers politiradio og et stort efterforskningsmateriale og ruller hele dagen op for at forsøge at trænge til bunds i uoverensstemmelserne. Tilrettelagt af Jakob Rasmussen og Cecilie Nielsen. I redaktionen: Mikkel Skovgaard og Maria Sofia Neergaard Lorentsen. Klip og montage: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Skud i sneen er også produceret som podcastserie. Find den på dr.dk/radio/p1/skud-i-sneen.
Dokumentar - 27:16P1 Dokumentar
Skud i sneen 2:4
En decembernat i 2001. To biltyve bliver skudt og dræt af politiet i et industrikvarter i Tilst uden for Århus. Betjentene handlede i nødværge, det har alle retsinstanser i Danmark fastslået. Men de pårørende har svært ved at slutte fred med det, der skete, for de synes stadig, der er huller i hændelsesforløbet. P1 Dokumentar har fået unik adgang til fire timers politiradio og et stort efterforskningsmateriale og ruller hele dagen op for at forsøge at trænge til bunds i uoverensstemmelserne. Tilrettelagt af Jakob Rasmussen og Cecilie Nielsen. I redaktionen: Mikkel Skovgaard og Maria Sofia Neergaard Lorentsen. Klip og montage: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Skud i sneen er også produceret so podcastserie. Find den på dr.dk/radio/p1/skud-i-sneen.
Dokumentar - 27:31P1 Dokumentar
Skud i sneen 1:4
En decembernat i 2001. 2 biltyve bliver skudt og dræbt af politiet i et industrikvarter i Tilst uden for Aarhus. Betjentene handlede i nødværge, det har alle retsinstanser i Danmark fastslået. Men de pårørende har svært ved at slutte fred, med det der skete, for de synes stadig, der er huller i hændelsesforløbet. P1 Dokumentar har fået unik adgang til 4 timers politiradio og et stort efterforskningsmateriale og ruller hele sagen op for at forsøge at trænge til bunds i uoverensstemmelserne. Tilrettelagt af Jakob Rasmussen og Cecilie Nielsen. I redaktionen: Mikkel Skovgaard og Maria Sofia Neergaard Lorentsen. Klip og montage: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Skud i sneen er også produceret som podcastserie. Find den på dr.dk/skudisneen.
Dokumentar - 27:11P1 Dokumentar
Virkelighedens Skam-piger
De får høje karakter, har masser af venner og ser ud til at leve et perfekt og fejlfrit liv på de sociale medier. Men det er ikke hele billedet. En række forskningsprojekter har de seneste år slået fast, at det står skidt til for mange gymnasiepiger. Under den perfekte overflade døjer mange med diagnoser som stress, angst, depression. Tilrettelæggelse: Michael Müller. Redaktion: Jens Vithner Hansen. Vært: Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 4. januar).
Dokumentar - 26:59P1 Dokumentar
Katastrofens specialister
D. 8. september 1989 styrtede et norsk fly i havet nord for Hirtshals. 55 personer mistede livet i den værste flykatastrofe nogensinde i Danmark. En af de personer, der deltog i opgaven med at identificere ofrene, var retsmedicineren Markil Gregersen. Nu - 29 år senere - besøger han den fiskeriauktionshal på Hirtshals havn, hvor identifikationen foregik. Tilrettelæggelse Jakob Kehlet.
Nyheder & Aktualitet - 27:00P1 Dokumentar
Kan vi få noget ro
Fra natklubben overfor. Fra en bakkende lastbil, der leverer varer klokken 05 om morgenen. Fra naboens hund. Støj kan komme mange steder fra. Mens de fleste af os bor i områder, hvor man ikke må larme, fordi det er reguleret af myndighederne, så er der nogen der ikke kan slippe væk fra larmen. De kæmper i årevis for at leve i ro. Men kampen stopper ikke ved støjen - for mange danskere, hvis liv bliver ødelagt af støj og støv, kæmper først og fremmest mod noget helt andet: Lokalplaner, som er de rammer, der beskriver de områder, vi bor i, efterlader nogle danske boligejere desperate - for det, der står i lokalplanen, stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Tilrettelagt af Oliver Kjærhauge Okkels og Nikolaj Schultz Kirkegaard. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Emil Eusebius og Maria Neergaard Lorentsen. Vært: Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 24:59P1 Dokumentar
Min mentor mangler
I 2010 havner Jane Pihlmann midt i en bilulykke, der ændrer hendes liv for altid. Fra at være en travl kvinde med fuldtidsjob og en stor vennekreds ender hun på kort tid som en isoleret kvinde på kontanthjælp i en handicapbolig. Fire år senere hyrer Københavns Kommune en mentor fra et privat firma, der skal hjælpe Jane med at få det bedre. Men ifølge Jane Pihlmann hjælper mentoren hende slet ikke i det omfang, som der er aftalt med kommunen. Det skal vise sig, at Jane Pihlmann ikke er den eneste borger, der har fået tildelt en mentor af kommunen, der har oplevet det samme problem. P1 Dokumentar undersøger i samarbejde med DR1-programmet "Afsløret", i hvor høj grad de mange hundrede millioner kroner, kommunerne hvert år bruger på mentor-hjælp, går til dem det hele handler om: Udsatte borgere. Tilrettelæggelse: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 26:59P1 Dokumentar
Med udsigt til møller
Danmarkshistorien største sag om værditab på vindmøller udspiller sig netop nu på den jyske vestkyst. Op mod 600 naboer kræver erstatning, fordi de får udsigt til næsten 200 meter høje møller lige foran solnedgangen. Mød blandt andre naboerne Tove Lisby, Jens Kaasgaard og Preben Greibe. Tilrettelæggelse: Helge Røjle.
Nyheder & Aktualitet - 27:40P1 Dokumentar
Et år uden Anja
I oktober 2016 begik Anja Holdt selvmord ved at springe ud fra Rundetårn i København, kun 17 dage efter at hun og kæresten Anders var blevet forældre til deres første barn, Alfred. Anja var blevet ramt af en kraftig fødselsdepression, som hverken sygehuset eller kæresten Anders indså omfanget af, før det var for sent. P1 dokumentars Jonas Damstrup Fried møder Anders et år efter tragedien for få historien om en far, der pludselig står alene med et lille spædbarn, efter at barnets mor har taget livet af sig selv. Tilrettelagt af Jonas Damstrup Fried. I redaktionen: Jens Vithner Hansen og Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Jesper Hyhne. Vært: Gry Hoffmann. (Sendt første gang 2. november). Jonas Damstrup Fried har vundet Werther-prisen 2018 for dokumentaren. Werther-prisen uddeles af Center for Selvmordsforskning. Den gives til en journalist, som har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde. Forslag, tips og kommentarer kan sendes til p1dokumentar@dr.dk.
Nyheder & Aktualitet - 27:07P1 Dokumentar
Når tilliden til politiet forsvinder 2:2
I december 2017 blev en 16-årig dreng anholdt af politiet under en demonstration foran den amerikanske ambassade. Han havde råbt 'Fuck Donald Trump' til en demonstration mod netop Donald Trump foran den amerikanske ambassade. Det var en voldsom anholdelse og den 16-årige Tarek mente, at politiet gik langt over stregen. Da hans mor med sin yngste datter på 11 i hånden tager ind på politistation for at hente sin søn, bliver hun også anholdt på voldsom vis. Familien mener ikke, de har gjort noget forkert. Tværtimod mener de, at politiet har handlet særdeles groft over for dem. Men det er familien som nu risikerer bøde eller fængsel. Dette er den anden af to dokumentarer hvor vi undersøger to anholdelser - af en 16-årig og hans mor. Tilrettelæggelse: Anna Thyrri. I redaktionen: Jens Vithner Hansen, Frederik Hugo Ledegaard og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 17. maj).
Dokumentar - 27:31P1 Dokumentar
Når tilliden til politiet forsvinder 1:2
I december 2017 blev en 16-årig dreng anholdt af politiet under en demonstration foran den amerikanske ambassade. Det var en voldsom anholdelse og den 16-årige Tarek mente, at politiet gik langt over stregen. Da hans mor med sin yngste datter på 11 i hånden tager ind på politistation for at hente sin søn, bliver hun også anholdt på voldsom vis. Familien mener ikke, de har gjort noget forkert. Tværtimod mener de, at politiet har handlet særdeles groft over for dem. Men det er familien som nu risikerer bøde eller fængsel. Dette er den første af to dokumentarer hvor vi undersøger to anholdelser - af en 16-årig og hans mor. Tilrettelæggelse: Anna Thyrri. I redaktionen: Jens Vithner Hansen, Frederik Hugo Ledegaard og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:27P1 Dokumentar
Hjælp mig, jeg er pædofil 2:2
Hvad sker der, når en pædofil træder frem i lyset? P1 Dokumentar har talt med en række unge pædofile mænd, der aldrig kunne finde på at udleve deres seksuelle fantasi. De vil gerne have hjælp, men tør ikke at række hånden ud. Men hvis pædofile ikke får hjælp i tide, så øger det risikoen for, at flere børn bliver udsat for seksuelle overgreb. I dagens program møder du Jacob på 24 år, der har fortalt til venner, familie og psykologer at han er pædofil. Tilrettelagt af Anne Skjerning og Frederik Hugo Ledegaad. Vært og redigering: Jens Vithner Hansen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 7. juni).
Dokumentar - 27:12P1 Dokumentar
Hjælp mig, jeg er pædofil 1:2
Kan man være pædofil og samtidig modstander af enhver form for overgreb på børn? P1 Dokumentar har talt med en række unge pædofile mænd, der aldrig kunne finde på at udleve deres seksuelle fantasi. De vil gerne have hjælp, men tør ikke at række hånden ud. Men hvis pædofile ikke får hjælp i tide, så øger det risikoen for, at flere børn bliver udsat for seksuelle overgreb. En af de unge pædofile i dokumentaren er Oliver - han er 18 år og han har aldrig sagt ordet 'pædofil' højt, før han snakkede med journalisterne fra P1 Dokumentar. De unge pædofile mænd lever det meste af deres liv på internettet, hvor de skriver med andre 'dydige pædofile'. I denne og næste uges dokumentar dykker vi ned i et af tidens største tabuer. Tilrettelagt af Anne Skjerning og Frederik Hugo Ledegaard. Vært og redigering: Jens Vithner. Redaktør: Jesper Hyhne.
Dokumentar - 27:15P1 Dokumentar
Lottomysteriet 2:2
I 2002 træder en mand ind i Strandvejens Kiosk i Sædding ved Esbjerg. Med sig har han en lottokupon. Men inde i kiosken bliver han utålmodig, og derfor går han forbi køen og op til disken, hvor han lægger lottokuponen og beder ekspedienten tjekke den ved lejlighed. Derefter forlader han butikken uden at vide, at der var 9,3 millioner kroner på kuponen. Vinderen er som sunket i jorden, og man har aldrig været i stand til at finde ham. Men i september 2017 sagde Danske Spil, at de stadig er villige til at udbetale præmien, hvis den rette vinder dukker op. Derfor er P1 Dokumentar gået på jagt efter den mystiske lottomillionær. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen og Jens Vithner Hansen. Klip og montage: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 8. marts).
Dokumentar