Radiofortællinger

Radiofortællinger er P1s program med de krøllede, storslåede og hemmelige historier. Her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama, til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier.

Dokumentar

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 26:56
    Radiofortællinger

    Jeg vælger mig selv

    Maria ser intenst op på pigeværelsets plakat af David Beckham, men føler ikke alt det, som veninderne gør. Skridt for skridt må hun ændre syn på sig selv, ligesom omgivelserne gør det - og til sidst står hun overfor sit livs sværeste valg. Et valg der skal vise sig at have voldsomme konsekvenser. Tilrettelæggelse og lyddesign: Mads Bjørn Lundsgaard. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Dokumentar
  • 27:00
    Radiofortællinger

    Er du sindssyg 1:6 - Psykosen

    Et sammenbrud bragte forfatteren Karen Fastrup ind i det psykiatriske system. Hun blev indlagt i en psykose og tager nu tilbage og opsøger stedet og den psykiater, der tog imod hende, for at prøve at forstå, hvad der skete. Karen Fastrup har erfaret, at hvis vi taler åbent om psykisk sygdom, bliver den meget lettere at leve med og forstå. Medvirkende: Line Hansen, Anne Fastrup, Niels Fastrup. Fortæller: Karen Fastrup. Tilrettelægger: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på mmw@dr.dk

    Dokumentar
  • 27:03
    Radiofortællinger

    Er du sindssyg 6:6 - Styrken

    Det er skamfuldt at være psykisk syg. Så skamfuldt at mange holder det hemmeligt for både familie og venner. Forfatter Karen Fastrup har erfaret, at det har givet hende en styrke at være ærlig om sin diagnose og sin angst. Også over for sin nye kæreste. Karen Fastrup mener, at hvis vi taler åbent om psykisk sygdom, bliver den meget lettere at leve med og forstå. Medvirkende: Line Hansen, Nana Lund Nørgaard og Henrik Beltner. Fortæller Karen Fastrup. Tilrettelægger Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på mmw@dr.dk

    Dokumentar
  • 27:10
    Radiofortællinger

    Er du sindssyg 5:6 - Diagnosen

    Nogle psykiatriske diagnoser er finere end andre, og borderline er den absolut værste. Det mente forfatter Karen Fastrup. Da hun fik diagnosen selv, opdagede hun, at den giver mening og hjælper hende med at navigere i livet. Karen Fastrup har erfaret, at hvis vi taler åbent om psykisk sygdom, bliver den meget lettere at leve med og forstå. Medvirkende: Nana Lund Nørgaard, Ida Helene Asmussen. Fortæller: Karen Fastrup. Tilrettelægger: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på mmw@dr.dk

    Dokumentar
  • 27:09
    Radiofortællinger

    Er du sindssyg 4:6 - Skrivekrisen

    Da en lammende skrivekrise ramte, tvivlede forfatter Karen Fastrup på, at hun nogensinde kom til at skrive igen. Men da hun lagde små opslag fra sin indlæggelse på den psykiatriske afdeling på Facebook, fik hun hul på at skrive igen og en forlagsredaktør kunne se potentialet. Karen Fastrup har erfaret, at hvis vi taler åbent om psykisk sygdom, bliver den meget lettere at leve med og forstå. Medvirkende: Julie Paludan-Müller, Niels Fastrup og Anne Lindhardt. Fortæller Karen Fastrup. Tilrettelægger Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på mmw@dr.dk

    Dokumentar
  • 27:18
    Radiofortællinger

    Er du sindssyg 3:6 - Indlæggelsen

    Efter en tid med tiltagende angst blev forfatter Karen Fastrup indlagt i en længere periode. Tid og terapi fik hende tilbage på sporet. Karen Fastrup har erfaret, at hvis vi taler åbent om psykisk sygdom, bliver den meget lettere at leve med og forstå. Medvirkende: Ida Helene Asmussen og Per Hansen. Fortæller: Karen Fastrup. Tilrettelægger: Mette Willumsen. Redaktionen kan kontaktes på mmw@dr.dk

    Dokumentar
  • 25:44
    Radiofortællinger

    Krigsfotografen, fruen og folkemordet

    Journalistægteparret Helle Maj og Jørn Stjerneklar kommer på en alvorlig prøve, da folkemordet i Rwanda bryder ud i 1994. Ondskaben overrumpler dem. Ægteskabet belastes maksimalt, da Jørn Stjerneklar, som krigsfotograf og reporter, ender ude i ekstremer, som truer med at ødelægge ham. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar og Helle Maj. Redaktør og lyddesign: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Dokumentar
  • 26:48
    Radiofortællinger

    Hvordan får jeg en ven 5:5 - Bålhygge i haven

    Bodil er flyttet til en lille landsby på Djursland uden at kende et øje og det har været op ad bakke at skaffe sig en ny omgangskreds. Hun tager i genbrugsbutik med en potentiel ven og kender nu så mange mennesker på Djursland, at hun kan invitere til bålhygge i haven. Bodil opsøger tv -og radiovært Chris Pedersen, der minder Bodil om, at hun skal være modig, når det gælder venner. Bodil Richardt er 32 år og er flyttet fra København til Djursland med sin mand og søn. Hun har efterladt alle vennerne i hovedstaden og er nu i færd med at bygge nye relationer op og finde nye venner. Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen.

    Dokumentar
  • 26:51
    Radiofortællinger

    Kolonien 5:5 - Thøgers ånd

    I løbet af 1980erne kollapser kolonien. De fleste tager tilbage til Danmark, men en del danskere flytter til en lille landsby i nærheden. Mens nogle af indbyggerne der er trækker spor af hashhandel og kriminalitet efter sig, er Thøgers børn og børnebørn begyndt at vende tilbage til husene, hvor Thøgers drøm startede. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision.

    Dokumentar
  • 26:34
    Radiofortællinger

    Kærlighed og fald

    Marie lever det vilde frie liv - indtil hun møder Jakob, og hele hendes singleidentitet sættes på prøve. Men alt går godt, indtil Jakob falder ud fra 5. Sal. En fortælling om kærlighed. Medvirkende: Marie Broberg, Jakob Rørbæk Breinholt og Mikkel Lotzfeldt. Tilrettelæggelse: Rie Hededal Nielsen. Produktion: Torben Brandt og Anders Morgenstierne. (Sendt første gang 18. maj 2017).

    Kultur
  • 26:57
    Radiofortællinger

    Hvordan får jeg en ven 4:5 - På udebane

    Bodil er kommet på udebane, efter hun er flyttet til Djursland, og det er svært. Måske især fordi hendes mand Dennis er på hjemmebane. Filminstruktør Lotte Svendsen har også prøvet at være på udebane, da hun flyttede med kæreste og barn til Beograd. Bodil Richardt er 32 år og er flyttet fra København til Djursland med sin mand og søn. Hun har efterladt alle vennerne i hovedstaden og er nu på jagt efter mennesker, der kan blive hendes nye venner. Men hvordan kan hun gribe det an, når hun ikke kender en sjæl det nye sted - og gerne vil finde nogen at hænge ud og drikke vin med hurtigst muligt? Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen.

    Dokumentar
  • 26:01
    Radiofortællinger

    Kolonien 4:5 - Den utaknemmelige

    Simon er taget hjem til sin far, der stadig bor i en lille by i nærheden af kolonien. Med sig har Simon en del spørgsmål omkring farens tid i kolonien og sin egen opvækst, der var præget af perioder med kaos, utryghed og svigt. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision.

    Dokumentar
  • 26:06
    Radiofortællinger

    Kat ud over alle grænser

    Kim og hans nye kæreste er ved at krydse USA i en lækker cabriolet, da de må lave en hård opbremsning for ikke at ramme en vild skovkat. Endnu et kærlighedsforhold tager sin begyndelse, nu til katten som de kalder Sebastian - et kærlighedsforhold fyldt med uforudsete dramaer på tværs af kontinenter. Medvirkende: Kim. Tilrettelæggelse: Maya Zachariassen. Producer & vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 21. september 2017).

    Kultur
  • 26:47
    Radiofortællinger

    Hvordan får jeg en ven 3:5 - Teater er for tosset

    Bodil forsøger at følge forfatter og klimaaktivist Signe Wennebergs råd om ikke at lede efter mennesker, der ligner hendes selv, når hun skal finde venner. Bodil overvinder sin indre storbysnob, og opsøger formanden for byens teaterforening. Bodil Richardt er 32 år, er lige flyttet fra København til Djursland med sin mand og søn og har efterladt alle sine venner i hovedstaden. Nu vil hun gerne møde nye venner. Men hvordan kan hun gribe det an, når hun ikke kender en sjæl det nye sted og gerne vil finde nogen at hænge ud og drikke vin med hurtigst muligt? Tilrettelæggelse: Bodil Richardt. I redaktionen: Lise Thorsøe, Anders Aamand og Mette Willumsen.

    Dokumentar
  • 26:56
    Radiofortællinger

    Kolonien 3:5 - Pigtråd i Syregaden

    Sammenholdet i dele af kolonien begynder at slå sprækker, da nye beboere indfører fælleseje og flad struktur. Stadig flere misbrugere kommer i pleje, men de to kollektiver i kolonien har et meget forskelligt syn på, hvordan de skal blive clean, og en tragisk hændelse chokerer beboerne. Tilrettelagt og fortalt af: Simon Moser og Emil Rothstein-Christensen. Mix og lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH med støtte fra Nordvision.

    Dokumentar
  • 26:45
    Radiofortællinger

    På kant med døden - og loven

    Helle har et nært forhold til sin far. Så hun tøver ikke, da han beder hende om hjælp til at dø, hvis han en dag skulle blive alvorligt syg. Mange år senere ringer han og siger, at nu er det nu. Hun gør sit bedste for at holde sit gamle løfte. Og her tager historien en ganske overraskende drejning. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar. Producer og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 27. oktober 2016).

    Kultur
  • 26:44
    Radiofortællinger

    Den første fest

    Behrouz er 15 år, klar til livet og kærligheden og til at drikke sig fuld for første gang. Alt forberedes grundigt. Udstyret er i orden. Tøjet sidder perfekt, håret sidder, som det skal, han har det han skal drikke. Det hele flasker sig, i hvert fald til en start. Medvirkende: Behrouz Bigdeli. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Vært og producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:04
    Radiofortællinger

    Aborigier og krokodiller

    Alexander og Julie har rejst i Australien i syv måneder. Men nu vil de hjem, hvilket indebærer, at de skal køre otte tusind kilometer henover det nordlige Australien. En rejse som skal vise sig at byde på såvel livsfare som kulturchok. Tilrettelæggelse: Lasse Jensen. Medvirkende: Alexander og Julie. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:55
    Radiofortællinger

    Nye lyster

    Lena lever i et kærligt og ligeværdigt forhold. Men det kniber med erotikken. Et helt særligt møde, med en mand hun ikke kender, lukker op for sider af hende, som hun ikke anede eksisterede. En rejse ind i ukendt land kan begynde. Tilrettelæggelse: Rie Hededal Nielsen. Redaktør og produktion: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk.

    Kultur
  • 27:00
    Radiofortællinger

    Med beduiner i førersædet

    Nanna og Ditte møder en overvældende gæstfrihed hos beduinerne i Jordans ørken, men det er en gæstfrihed, som sætter deres tålmodighed og venskab på prøve. En historie om turistens dilemmaer og kulturer der mødes - eller støder sammen? Tilrettelæggelse: Astrid Louise Jensen. Medvirkende: Ditte og Nanna. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 2. september).

    Kultur
  • 26:57
    Radiofortællinger

    Når frie børn leger bedst 4:4

    - historien om Børnemagt. I starten af 70'erne besætter en flok børn et hus på Christiania under parolen "Børnemagt Nu!". Huset bliver et fristed for børn på flugt fra fordrukne og voldelige forældre, børnehjem, børneværn - "voksenfascisterne" som de kalder dem. Et varmt fællesskab opstår. Et fællesskab hvor alle hjælper alle og alle deler alt, fra tøj til tjald. - Men ikke alt ender lykkeligt, skal det vise sig. I dette afsnit oplever vi Børnemagts anden bølge, båret af børnebandet Parkering Forbudt, men med en understrøm der skal ende med at ødelægge meget. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen. Medvirkende: Grev Lyhne, Erik Bock, Niko og Zig-Zak. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 25:37
    Radiofortællinger

    Når frie børn leger bedst 3:4

    - historien om Børnemagt. I starten af 70'erne besætter en flok børn et hus på Christiania under parolen "Børnemagt Nu!". Huset bliver et fristed for børn på flugt fra fordrukne og voldelige forældre, børnehjem, børneværn - "voksenfascisterne" som de kalder dem. Et varmt fællesskab opstår. Et fællesskab hvor alle hjælper alle, og alle deler alt, fra tøj til tjald. - Men ikke alt ender lykkeligt, skal det vise sig. I dette afsnit betales frihedens pris med narkomani, prositution og misbrug af børn. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen. Medvirkende: Morten, Pip, Katrine, Sanne, Rene, Grev Lyhne og Erik Bock. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:47
    Radiofortællinger

    Asperger indtager Hollywood

    Lukas nørder inde på sit værelse og taler gerne og længe om det. Faktisk så meget at far og resten af familien næsten holder op med at lytte - altså, indtil det går op for dem, at Lukas styrer direkte mod stjernerne - på trods af eller måske takket være hans syndrom. Tilrettelæggelse: Jarl Therkelsen Kaldan. Vært og producer: Torben Brandt. (Sendt første gang 15. september 2016).

    Kultur
  • 26:59
    Radiofortællinger

    Når frie børn leger bedst 2:4

    - historien om Børnemagt. Børnene er på flugt fra fordrukne, voldelige forældre, børnehjem og børneværn - "voksenfascisterne", som de kalder dem. De vil skabe et fristed for børn under parolen "Børnemagt nu". Så i starten af 70'erne besætter de et hus på Christiania og flytter ind. Et varmt fællesskab opstår. Et fællesskab hvor alle hjælper alle, og alle deler alt, fra tøj til tjald, og hvor fri sex hersker. - Men ikke alt ender lykkeligt, skal det vise sig. I dette afsnit oplever vi hverdagen i børnehusets kollektiv, fyldt med kærlighed, lus og lyden fra myndighedernes banken på døren og så, de politiske aktioner på gaden, men også i en kirke. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen. Medvirkende: Morten, Pip, Katrine, Sanne, Rene, Grev Lyhne og Erik Bock. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:45
    Radiofortællinger

    Når frie børn leger bedst 1:4

    - historien om Børnemagt. Børnene er på flugt fra fordrukne, voldelige forældre, børnehjem og børneværn - "voksenfascisterne", som de kalder dem. De vil skabe et fristed for børn under parolen "Børnemagt nu". Så i starten af 70'erne besætter de et hus på Christiania og flytter ind. Et varmt fællesskab opstår. Et fællesskab hvor alle hjælper alle, og alle deler alt, fra tøj til tjald, og hvor fri sex hersker. -Men ikke alt ender lykkeligt, skal det vise sig. I dette afsnit oplever vi den første eufori og gennemgår det ideologiske grundlag. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen. Medvirkende: Morten, Pip, Katrine, Sanne, Rene, Grev Lyhne og Erik Bock. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:08
    Radiofortællinger

    Onkel Per - englen og dæmonerne 1:2

    Onkel Per begik selvmord for mange år siden, men lever stadig videre i familiens erindring. Maria, som ikke husker sin onkel Per, sætter sig for at lære ham at kende gennem de efterladtes fortælling og ender med at se ind i en verden fuld af godhed og ondskab. En verden som hun nu også bliver en del af - på godt og ondt. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang (Unsinkable Sam). Medvirkende: Familien. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 18. februar).

    Kultur
  • 27:00
    Radiofortællinger

    Mig og Anja

    Anna og Anja er på mange måder det perfekte rejsepar. De har det altid sjovt sammen, og båndene styrkes yderligere efter, at de kommer i livsfare under et væbnet røveri. Herefter er det svært at forestille sig, at der skal komme en dag, hvor smilene pludselig stivner. Tilrettelæggelse: Matias Porsborg Pedersen. Medvirkende: Anna Svea Buur Bækgaard. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 27:00
    Radiofortællinger

    Flugten fra det spanske juletræ

    Jens og drengene rejser til solkysten, drikker kedsomheden væk og ender i et 4 år langt tovtrækkeri med det spanske politi - alt sammen på grund af et kunstigt juletræ. En historie om at miste følelsen af udødelighed. Tilrettelæggelse: Jóhann Eivind Dammert og Torben Brandt. (Sendt første gang 20. april 2017).

    Kultur
  • 26:53
    Radiofortællinger

    Mine dage med Murder Machine 2:2

    Charlotte flytter til New York og finder et fællesskab på Coney Island, hvor gode fortællinger lever og ånder. Hun stortrives, men inden længe bliver hun selv hvirvlet ind i en fortælling om en dyster mafiafortid, som byder på både blod, kunst og drab. Fortæller: Charlotte Østervang. Tilrettelæggelse: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 23. november 2017).

    Kultur
  • 26:53
    Radiofortællinger

    Mine dage med Murder Machine 1:2

    Charlotte flytter til New York og finder et fællesskab på Coney Island, hvor gode fortællinger lever og ånder. Hun stortrives, men inden længe bliver hun selv hvirvlet ind i en fortælling om en dyster mafiafortid, som byder på både blod, kunst og drab. Fortæller: Charlotte Østervang. Tilrettelæggelse: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 16. november 2017).

    Kultur
  • 26:34
    Radiofortællinger

    Hunden, hashen og hende

    Sigurd ryger hash - meget hash. Et højskoleophold får ham imidlertid ud af sin afhængighed, uden de store problemer. Men på den længere bane, er det dog ikke helt så enkelt. En historie om at tabe alt på gulvet, inden den lange kamp for uafhængighed kan begynde. Tilrettelæggelse: Flora Juul Holst. Medvirkende: Sigurd og hans hund. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:05
    Radiofortællinger

    Den hvide boks 2:2

    I 30 år var Marias forhold til faderen fyldt med smerte og uforsonlighed. Ved hans død efterlader han hende en hvid boks, som ifølge hans enke, Constance, indeholder hans liv. I de fem år der er gået, siden Marias far gik bort, har hun ikke turdet åbne den hvide boks en eneste gang. Men nu beslutter hun sig alligevel for at løfte låget - i håb om at finde en vej til den forsoning og tilgivelse, som hun har brug for, for at komme videre med sit eget liv. Tilrettelæggelse: Anne Katrine Skjoldborg og Torben Brandt. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:32
    Radiofortællinger

    Fra terrorist til kandidat

    Nikolaj læser meget, drikker meget og ryger meget, og en dag vågner han op og opdager, at han nu også er anklaget for terror. Kampen for at genvinde normaliteten kan starte. Tilrettelæggelse: Mette Wallach. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:23
    Radiofortællinger

    Man kan da, hvad man vil

    Mads er målrettet ud over det sædvanlige, uanset om det så gælder at leve, som om at han ikke var handicappet, eller om at blive elitesportsmand. Men pludselig en dag står han overfor sit livs udfordring. Tilrettelæggelse: Camilla Boraghi. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendes også 21.03, lørdag 15.33, søndag 00.05 og tirsdag 5.30).

    Kultur
  • 26:12
    Radiofortællinger

    Dates der driller

    Det er langt fra alle dates, der er vellykkede, og hvor det bare gælder om at komme videre. Men ind imellem er der mislykkede dates, som nægter at gå i glemmebogen. Radiofortællinger følger denne gang en række dates på nærmeste hold - med tilbageholdt åndedræt. Tilrettelæggelse: Rebekka Lorentzen Storgaard og Cecilie Sølvsten. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:35
    Radiofortællinger

    Slynglen og syvsoveren

    Maya har et godt sovehjerte, for at sige det mildt. Hun sover faktisk hvor som helst, når som helst og nogen gange længe, så der venter ofte en overraskelse, når hun vågner op igen. Men denne gang adskiller sig fra alle de andre og har konsekvenser på tværs af landegrænser. Fortæller: Maya Zachariassen. Tilrettelæggelse: Maria Dønvang. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:26
    Radiofortællinger

    Med røverne i bagagerummet

    Gurli, Curi og Mariannes ferietur ved Viktoriasøen i Kenya afbrydes brat af et væbnet røveri, og en absurd jagt på de skyldige tager sin begyndelse. Medvirkende: Gurli Nielsen, Curi Thraner og Marianne Vedel. Tilrettlæggelse: Cecilie Sølvsten. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:38
    Radiofortællinger

    Gennemtjekket og gennemhullet

    Jacob er kampvognskommandør på en dansk kampvogn i Helmand provinsen. En dag ender han i en umulig situation, alene foran sin egen kampvogn, hvor en snigskytte har ham på kornet, som vælger kun at såre Jacob igen og igen - ligesom livet har såret ham igen og igen. - En historie om viljestyrke og heltedåd. Tilrettelæggelse: Kasper Søegaard. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk (Sendt første gang 24. august).

    Kultur
  • 26:36
    Radiofortællinger

    Baby i havsnød

    Marie og Bue tager på backpacker-tur til Sydøstasien med deres nyfødte Elin, og deres omgangskreds splittes i lige dele beundring og bekymring. På vej til Komodoøerne sker dét, der ikke må ske, og panikken breder sig, ligesom den stadig gør det fra tid til anden, her mange år efter. Medvirkende: Marie og Bue. Tilrettelæggelse: Camilla Boraghi. Vært og producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:44
    Radiofortællinger

    Søvnen - en kampzone

    Søvnen skulle jo komme helt af sig selv, ligesom vi bare skulle glide ubesværet ind og ud af den. Men sådan er det ikke altid, og så bliver søvnen pludselig en grusom fjende. I denne fortælling møder vi Mette, som ikke kan sove, og Anthony, som ikke kan lade være. Medvirkende: Mette Wallach og Anthony Lepage. Tilrettelæggelse: Mette Wallach og Torben Brandt. Vært og producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:43
    Radiofortællinger

    Mistænkt

    Er Peter terrorist - er Villads bankrøver? Det kommer fuldstændigt bag på dem begge pludselig at være under anklage. To historier om hvordan det opleves at blive ofre for tilfældighedernes lunefulde spil. Medvirkende: Peter Martensen, Villads og Sine. Tilrettelæggelse: Jonas Bang og Camilla Boraghi. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 25:55
    Radiofortællinger

    Med dæmoner i hælene

    Lars, veteran, har været udsendt til Irak og Afghanistan. I dag løber han marathon efter marathon, for ikke at skade sine nærmeste. Men dæmonerne i Lars' liv skyldes ikke fjender fjernt fra Danmark, men noget der er tæt på. Medvirkende: Lars Wolf. Tilrettelæggelse: Jørn Stjerneklar. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:53
    Radiofortællinger

    Held i uheld - uheld i held

    Thomas ender uheldigvis i en situation, hvor han vil dø. Men så er heldet med ham - eller er det skæbnen, eller guds vilje? Samtidig er Carsten ramt af uheld på vej til Indien, men så oplever han noget usandsynligt heldigt i Jordan - eller er det nu også så heldigt endda? To historier som beviser, at hverken heldet eller uheldet kun følger de tossede. Medvirkende: Carsten Aner og Thomas Gerstrøm. Tilrettelæggelse: Maya Zachariassen og Camilla Boraghi. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:51
    Radiofortællinger

    En flygtning fra en anden tid

    Lili, 93 år, sidder i sin dagligstue og ser på flygtningestrømmene i TV. "Jeg har selv prøvet at gå der på landevejene med en lille kuffert", siger hun alt imens hjemmehjælpen støvsuger omkring hende - og tankerne strømmer tilbage i tiden. Tilrettelæggelse: Celine Klint. Producer og vært: Torben Brandt. (Sendt første gang 8. december 2016).

    Kultur
  • 25:36
    Radiofortællinger

    Forkert nummer - rigtig kærlighed

    Morten er på Roskilde Festival, og selvom han har en kæreste, flirter han med en pige fra nabolejren. Da kammeraterne fra lejren senere holder et afterparty, beslutter de sig for at ringe til de nye bekendtskaber fra sommerens festival. Morten ringer op til flirten fra nabolejren - men det er bare ikke hende han får fat på.... Tilrettelæggelse: Rikke Mia Skovdal. Vært og producer: Torben Brandt. (Sendt første gang 22. september 2016).

    Kultur
  • 26:07
    Radiofortællinger

    Skide forelsket

    Elias flytter til København og går på jagt efter en affære. Til sidst lykkes det at finde den rigtige, Martin. Men forholdet går i stykker. Alligevel tager Elias efter en tid chancen og opsøger Martin igen - med fatale følger, tror Elias i første omgang. Medvirkende: Elias og Martin. Tilrettelæggelse: Anders Morgenstierne. Producer & vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:41
    Radiofortællinger

    Blaffere og bejlere

    Peter og hans kæreste skulle have været til Frankrig og plukke druer. Men eventyrlysten fører dem ud på en længere blaffertur gennem Nordafrika. En tur der skal vise sig at blive noget af en prøvelse, især for Peter. Fortæller: Peter Martensen. Produceret af Cecilie Sølvsten og Torben Brandt. Vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:18
    Radiofortællinger

    Sporløs afsporet

    Hele livet har Hannah drømt om at møde sin argentinske far, som rejste hjem til fædrelandet da hun var ganske lille. Sammen med veninden Sabrina tager hun ned for at finde ham - den tidligere frihedskæmper. Projektet lykkes, som var det TV programmet "Sporløs" - i hvert fald i første omgang. Tilrettelæggelse: Cecilie Kubert. Producer og vært: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

    Kultur
  • 26:40
    Radiofortællinger

    Min bortførte bror

    Blod er tykkere end vand. Men hvor tykt er blod egentlig, hvis man er opvokset langt fra hinanden uden at kende til hinandens eksistens? Det er spørgsmålet, som Mette har tumlet med, siden hun som 15-årig fik en skæbnesvanger nyhed om en ukendt bror i et ukendt land. Tilrettelæggelse: Nanna Nielsen. Producer og vært: Torben Brandt.

    Kultur
  • 25:33
    Radiofortællinger

    Mand får tvillinger

    Ole og hans kæreste er gravide med tvillinger. De tror, at graviditeten går efter planen, men pludselig går vandet alt, alt for tidligt. Det sætter Ole i en helt uventet og til tider ganske isoleret position. En position, som kræver sin mand. Medvirkende: Ole Huld Jakobsen. Interview: Thomas Winther Overby. Redigering: Nanna Nielsen. Lydproducer og vært: Torben Brandt.

    Kultur
  • 26:58
    Radiofortællinger

    Den amerikanske invasion af vore drømme

    Vi hører meget om amerikansk politik, nogen gange mere end om vores egen lokale politik. Så meget hører vi, at den ind imellem trænger langt ind i vore drømme - måske mareridt... Hovedpersonerne i denne Radiofortælling er Hillary Clinton, Donald Trump og Barack Obama. Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt. Redigering og lyddesign: Stine Rosenfeldt Bjerregaard. (Sendt første gang 6. oktober).

    Kultur
  • 26:41
    Radiofortællinger

    Den syriske revolutions børn

    Man siger, at revolutionen æder sine egne børn, at dem der gør oprør og laver revolution altid taber, ikke på den lange bane, men oftest allerede på den korte bane. Mød den syriske revolutions børn og døm selv. Tilrettelæggelse og vært: Torben Brandt.

    Kultur
  • 26:41
    Radiofortællinger

    Om natten skriver vi porno

    Om dagen er han naturvidenskabsmand. Om natten skriver han, fra sin sofa på Amager, erotiske bøger, a la "50 Shades of Grey" - med sig selv og Liz i hovedrollerne. Hvis det altså er ham selv, og hvis det ellers er Liz, der skriver med og redigerer pr. chat fra Salt Lake City? Medvirkende: Daniel og Marylin. Tilrettelæggelse: Torben Brandt og Anne Katrine Skjoldborg. Vært: Torben Brandt.

    Kultur
  • 26:44
    Radiofortællinger

    Nattevagt på hospice - med krop og sjæl

    Agnete har nattevagt på hospice. Midt i stilheden og roen trænger erindringerne om efterspillet omkring hendes egen mors og fars død sig på. Forlader sjælen kroppen, når man dør - og hvor går den så hen? Medvirkende: Agnete Møller. Tilrettelægger og vært: Torben Brandt. Musikdesign: Carsten Wolf Andersen.

    Kultur
  • 26:49
    Radiofortællinger

    Flink kunde

    Det er ubehagligt at være den, der skal råbe "kan I ikke åbne en kasse til?", når køen i supermarkedet er blevet uoverskueligt lang. Men når man så hører en højttalerstemme sige "En flink medarbejder til kasseåbning" - kan ubehaget udvikle sig til afmagt og raseri og spørgsmål, der står i kø. Medvirkende: Olga Bastian og Jon Albris. Tilrettelægger og vært: Torben Brandt. Research: Celine Klint.

    Kultur
  • 25:13
    Radiofortællinger

    Larmende døv

    Man skulle tro, at der bliver helt stille, når man bliver døv. Man skulle også tro, at kunstig hørelse giver én sit gamle liv tilbage. Men sådan er det slet ikke, opdager Hanne. Og begge gange ændres hendes forhold til omverdenen. (PS! Lyttes bedst med hovedtelefoner). Tilrettelægger: Celine Klint. Producer og vært: Torben Brandt. (Genudsendelse fra 3. november).

    Kultur
  • 25:59
    Radiofortællinger

    Nye toner fra smedjen

    Simon og Thomas, brødre fra Thy, havde en barndom med en bedstefar som kom til at præge dem mere end de selv anede - ikke mindst fordi aftensmaden hos bedsteforældrene altid blev afløst af håndspillet musik - vals og polka på harmonika og banjo. Her mange år efter hans død, går de på opdagelse i erindringerne og inspireres til ny musik til deres eget orkester, Jonah Blacksmith, opkaldt efter bedstefaderen som var smed - blacksmith. Tilrettelæggelse: Claus Vittus Producer og vært: Torben Brandt.

    Kultur
  • 26:43
    Radiofortællinger

    Eventyr, forlis & mågeæg

    Tre mænd drager ud for at samle mågeæg i Anholts Ørken og ender som drivtømmer med kurs mod Sverige - eller måske Rusland... En oplevelse der styrker sammenholdet mellem de tre "forlispartnere". Tilrettelæggelse: Celine Klint. Producer og vært: Torben Brandt.

    Kultur
  • 26:51
    Radiofortællinger

    Vi havde det virkelig sjovt

    Emilie mistede sin bror, Matthias da hun var 6 år. Gennem 17 år har sorgen antaget stadig nye former, og udfordret hende filosofisk, nogen gange religiøst - med og uden ritualer. Og tankerne fortsætter foran mindevæggen for broderen. Tilrettelæggelse: Claus Vittus. Vært og producer: Torben Brandt.

    Kultur
  • 26:22
    Radiofortællinger

    En verden fuld af parykker

    Da Nabila begyndte at tabe sit smukke kraftige røde hår, styrtede hendes verden først i grus. Men med tiden fik hun et helt nyt liv og er i dag ekspert i parykker og har skabt en tryg og sikker havn for alle de andre skaldede - en havn hvor man med jævne mellemrum tager stilling til, hvordan folk ser på én - med eller uden hår. Tilrettlæggelse: Cecilie Sylvest Carlsen og Torben Brandt. Vært og producer: Torben Brandt.

    Kultur
  • 27:15
    Radiofortællinger

    Stjernedrømme med Indie

    Bjarke og vennerne fra Ålborg drømte kun om én ting - at bryde igennem med deres band The Alpine. Men ikke for enhver pris. Hele vejen til stjernerne og tilbage igen gjaldt det om at holde fast i bandets Indie-profil. Det lykkedes i en vis forstand? En Radiofortælling der på godt og ondt kommer rundt i alle afkroge af rock-land. Tilrettelæggelse: Torben Brandt. (Sendes også 21.03, lørdag 2.03, søndag 14.32 og mandag 5.30).

    Kultur