Skønhedskontrakten

Skønhedskonkurrencen Miss Danmark har siden 1926 tiltrukket unge smukke kvinder med løfter om glitter og glamour. Konkurrencen fremstår sober og ordentlig på overfladen. Men nu stiller tidligere deltagere sig frem og fortæller for første gang nogensinde om en konkurrence præget af social overvågning og en nedbrydende mobbekultur, foretaget af konkurrencens direktør Lisa Lents. Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann.

Dokumentar

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 27:10
    Skønhedskontrakten

    Skønhedskontrakten 1:5

    Mange unge kvinder har oplevet ubehagelige ting, men tør ikke tale med P1 Dokumentars journalister, fordi de er bundet af en kontrakt. Et katalog af krav, forpligtelser og en livslang tavshedspligt. Og så kommer det frem, at deltagernes Facebooksider viser et helt andet billede, end deltagerne selv fortæller. Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann.

    Dokumentar
  • 29:18
    Skønhedskontrakten

    Skønhedskontrakten 2:5

    P1 Dokumentars journalister har endelig fået sidste års vinder af Miss Danmark i tale, og hun vil aldrig anbefale konkurrencen til nogen. Og så kommer det frem, at deltagerne betaler en høj pris, når de bliver sendt til udlandet i internationale skønhedskonkurrencer. Tilrettelæggelse: Mille Ørsted og Gry Hoffmann.

    Dokumentar