Live kanaler

Skønlitteratur på P1
55:49

Han blev kvalt i en trylleost!

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Denne gang handler Skønlitteratur på P1 om ny nordisk fortællekunst, og vi har besøg af forfatter, Peter Adolphsen. Han er aktuel med endnu et bind af sine små historier, hvor alt kan ske. F.eks. bliver en mand kvalt i en trylleost (hvad det så end er...), mens en anden har et hoved, der eksploderer hele tiden. Solen deler sig i to, og en vred humanist æder sig tværs gennem jordkloden - helt ned til Canberra - mens hun skider beton ud igen. Peter Adolphsen er en helt igennem balstyrisk fortæller! Det samme kan man måske sige om islandske Auður Ava Ólafsdóttir. I hendes seneste roman, "Miss Island", holder kvinden Hekla sig i hvert fald ikke tilbage fra at udleve sine kunstneriske drømme, selvom samfundet hellere så hende blive skønhedsdronning. Hør interviewet med hende, hvor der også er smagsprøver fra romanen. Vært: Nanna Mogensen.