Ugens gæst

Pia Røn inviterer hver lørdag en af ugens centrale personer i studiet. Kom gerne med spørgsmål på ugens@dr.dk, P1's Facebook-side eller via Twitter #ugensgæstp1.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 44:59
    Ugens gæst

    Naser Khader

    Kokosnød, præmieperker, grøftegraver. Hadet af nogen, elsket af andre. Ugens gæst på P1 er Naser Khader - manden hvis portræt, den danske IS-kriger Ahmad el-Haj, skød til måls efter. Naser Khader (K) mener, at alle fly med IS-krigere på vej til Danmark skal vendes i luften, Naser vil oprette en krigsforbryderdomstol i det nordlige Irak og han sammenligner danske IS-krigere med landsforrædere fra 2. Verdenskrig. Det kommer til at handle om at være i krig med islamister, om moral fremfor retssikkerhed, om at være lodret uenig med landets forsvarsadvokater, om at have lovet sin mor at stoppe med at kalde folk idioter og om at finde sit politiske ståsted, mens det borgerlige Danmark kollapser. Dit spørgsmål kan stilles, ris eller ros kan gives, til Naser Khader på tlf. 70 21 1919 - eller sms 1212. Vært: Gitte Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:33
    Ugens gæst

    Er: Simon Emil Ammitzbøl-Bille og Christina Egelund

    Det er ikke hver dag, at Folketinget får et nyt parti, men det skete altså i går. Partiet hedder Fremad og bag det står to personer, der begge havde centrale poster i Liberal Alliance inden valget - nemlig Christina Egelund, der var politisk ordfører og Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der var økonomi og indenrigsminister. Nu har de forladt Liberal Alliance og stiftet et nyt parti. Men hvad skal vi med et nyt parti i den borgerlige lejr? Hvad tilbyder Fremad, som vi ikke finder i de andre partier? Og kan vi stole på, at partiets formand Simon Emil ikke skrider fra et parti for fjerde gang? Du kan stille dit spørgsmål til de nye partistiftere, Simon Emil Ammitzbøl-Bille og Christina Egelund. Ring til 70211919. Vært: Kasper Hartmann.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:10
    Ugens gæst

    Jens Rohde

    Han har været kendt som venstremand, radikal, radiomand og løsgående missil. Nu vil Jens Rohde redde Radio24syv og siger med åbne øjne, at han knægter armslængdeprincippet, når han blander sig. Men hvorfor? Forlod han Venstre, fordi han ikke kunne få nok magt? Er liberalismen i Danmark blevet bange og nationalkonservativ? Og hvor uenig kan man være med sine partifæller? Er det hele noget rod, Rohde? Vært: Kristoffer Meinert.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:07
    Ugens gæst

    Simon Emil Ammitzbøll-Bille

    Kan man stole på Simon Emil Ammitzbøll-Bille? Er manden radikal, ultraliberal eller noget helt tredje? Hvorfor stemmer han nej når han mener ja - og omvendt? Hvorfor er manden fra Hillerød så mega dårlig til fodbold? Er han en af dem, der altid skrider, når han ikke får sin vilje? Simon Emil Ammitzbøll-Bille er ugens gæst på P1. Det kommer til at handle om at være politisk swinger, om at blive kaldt illoyal og om at være småbørnsforældre. Du kan stille dit spørgsmål til Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Ring til 70211919. Vært: Gitte Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 45:00
    Ugens gæst

    Pernille Skipper

    Skaber mere overvågning, mere tillid? Skal fremmedkrigere miste passet? Flere fængselsstraffe til voldskriminelle og mindre samfundstjeneste? Det mener Pernille Skipper ikke. Men det gør Regeringen. Så hvor længe kan Enhedslisten støtte en regering, som de konstant er uenige med? Hvad skal Enhedslistens mandater egentlig gå til, hvis det står til Skipper? Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, er Ugens Gæst. Har du et spørgsmål til Pernille, så ring på tlf. 70 21 1919. Eller sms 1212 til P1. Vært: Kasper Hartmann.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:09
    Ugens gæst

    Ida Auken

    Hellere kælling end kylling. Hellere vindmøller end kul. Hellere Greta end Trump. Hellere Radikal end SF. Ida Auken er ugens gæst på P1, radikal klimatosse - og rap i replikken. Det kommer til at handle om at flygte fra Auken-dynastiet, om at være endt som sin mor, som uddannet præst og politiker. Om at være hurtig på de sociale medier, om at tilbyde præsident Trump en god handel med vindmøller, om at blive elsket af pornostjernen Stormy Daniels og om at insistere på et håndtryk. Ida Auken, klimaordfører fra det radikale venstre, er Ugens gæst. Har du et spørgsmål til Ida, så ring på tlf. 70 21 1919. Eller sms 1212 til P1. Vært: Gitte Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:59
    Ugens gæst

    Nicolai Wammen

    "Man kan ikke få det hele på én gang, pengene skal passe" Nej, citatet stammer ikke fra TV3s Luksusfælden men fra Nicolai Wammens præsentation af regeringens finanslovsudspil. Er det godt nok, for de forældre, som har stemt rødt i forventning om flere voksne i daginstitutionerne? Eller for de, der stemte grønt og nu kigger langt efter finansiering af de ambitiøse klimamål? Og hvad med erhvervslivet, som regeringen indbyder til partnerskab, men samtidig pålægger flere udgifter? Der er åbningsdebat i Folketinget, men finansminister Nicolai Wammen dropper frokostpausen og er Ugens Gæst på P1. Stil dit spørgsmål til finansloven på 7021 1919 eller send en SMS til 1212. Vært: Pia Røn.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:06
    Ugens gæst

    Trine Bramsen

    "Ønsker man en karriere i det danske forsvar, skal man selvfølgelig leve op til de værdier, vi kæmper for ude i verden", lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen, der har fået nok. Fra klap bagi til voldtægtsforsøg og kvindelige udsendte, der sover med en kniv under hovedpuden - trods 15 års indsats imod krænkelser i Forsvaret - stiger antallet af sager om seksuelle overgreb. Nu søsætter Trine Bramsen og forsvarschefen fem konkrete initiativer, der skal stoppe overgreb og krænkelser i det danske forsvar. Hvorfor tror forsvarsministeren, det lykkes denne gang? Trine Bramsen er gæst i en uge, hvor hun som forsvarsminister har haft både sex-chikane og cyberkrig på blokken. Hør om hendes vej fra Thurø til Forsvarsministeriet, om visionerne for et moderne forsvar og om altid at være bevæbnet med en tartelettang. Stil spørgsmål på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Vært: Pia Røn.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:13
    Ugens gæst

    Morten Bødskov

    Supersygehuse eller stenrige sheiker? Først blev SKAT svindlet for 12 mia. Nu viser det sig, at en canadisk pensionskasse og saudiarabiske fonde også har haft glæde af danske skattekroner. Som ny skatteminister er der nok at tage fat på for Morten Bødskov. Hvornår stopper skandalerne? Hvordan vil skatteministeren genoprette tilliden til SKAT og betaler han selv sin skat med glæde? Stil spørgsmål til skattefar på 70211919 eller send en SMS til 1212. Vært: Pia Røn.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:14
    Ugens gæst

    Ellen Trane Nørby

    Hun bliver kaldt myreflittig og visionær. Hun ville nedlægge regionerne og har skabt sig en del fjender i det Jylland, som hun er rundt af, fra nord til syd. Kan hun være med til at samle landets største borgerlige parti? Ellen Trane Nørby er ugens gæst på P1, men er hun også Venstres næste næstformand? Vært: Kristoffer Meinert.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:10
    Ugens gæst

    Stephanie Lose

    Rørt brik skal flyttes! Sagde hun og brugte Lars Løkkes eget skakudtryk, da hun opfordrede ham til at gå af som formand for Venstre. Løkkejæger, blev hun kaldt på forsiden af BT. Bare en pige, der passer sit arbejde, kalder hun sig selv. Stephanie Lose (V) formand for Danske Regioner er Ugens gæst på P1. Det kommer til at handle om at vokse op i Løgumkloster, om som barn at gå rundt på gården og snakke politik med morfar, landmanden, mens han passede sine køer og de sønderjyske marker. Om at melde sig ind i Venstres Ungdom som 14-årig, med Uffe Ellemann-Jensen som forbillede. Om at have røv i bukserne, kæmpe for Regionerne, og gøre Løkke rasende. Har du et spørgsmål, ris eller ros til Stephanie Lose, så ring på tf. 70 21 1919 eller sms 1212. Vært: Gitte Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:09
    Ugens gæst

    Lars Løkke Rasmussen

    I ugevis har oprøret ulmet og glødet i Venstre, og flere partifæller opfordrer nu direkte Lars Løkke til at trække sig som partiets formand. Hvordan vil han slukke branden i baglandet, mens han selv puster til gløderne på facebook? Hvor højt er der egentlig til loftet i Venstre, når kritik af formanden bliver udlagt som mobning? Og hvad mener Venstre, nu de ikke længere behøver tage hensyn til de andre i blå blok? Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er ugens gæst. Ring ind med dit spørgsmål på 70 21 19 19 eller send en sms på 1212. Vært: Bille Sterll.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:14
    Ugens gæst

    Jeppe Kofod

    Donald Trump blev sur og aflyste, da han ikke fik lov til at købe Grønland. Hvad betyder det for Danmarks forhold til USA? Og er vi så tæt allieret, som mange af os tror? Nu skal udenrigsminister Jeppe Kofod rydde op. Han har selv studeret i USA, og da Trump blev valgt som præsident, kaldte Kofod ham et mareridt. Hvad kalder han ham nu? Jeppe Kofod droppede Bruxelles for posten som udenrigsminister, fordi han drømmer om at ændre verden til det bedre. Hvor skal han begynde? Send dit spørgsmål til Jeppe Kofod på SMS til 1212 eller ring på 7021 1919. Vært: Bille Sterll.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:11
    Ugens gæst

    Claus Oxfeldt

    Bomber eksploderer i Københavns gader, statsministeren kalder sikkerhedsudvalget sammen, Regeringen vil skærpe kontrollen ved den dansk-svenske grænse og øge overvågningen af offentlige bygninger. Har vi fået svenske tilstande i Danmarks hovedstad? Kan politiet løse opgaven med en overarbejdspukkel på over 800.000 timer? Claus Oxfeldt formand for Politiforbundet er Ugens Gæst på P1. Det kommer til at handle om terrorangreb, om Trumps besøg i Danmark, om politikere der skal mandsopdækkes af livvagter, om kritik af et hårdhændet politikorps, om en politimand fra Køge med et heftigt temperament, der har guffet en hel del citronmåner, om at tro at man skal dø, og om at overleve. Du kan ringe med dit indspark på tlf. 70 21 1919. Vært: Gitte Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 44:42
    Ugens gæst

    Peter Hummelgaard

    Sommeren har budt på mere arbejdstøj end badebukser for Peter Hummelgaard. Som ny beskæftigelsesminister gik han straks i gang med at forhandle en aftale om økonomisk hjælp til fattige familier. Onsdag meldte han ud, at aftalen er indenfor rækkevidde og torsdag begyndte så de forhandlinger, der skal sikre Socialdemokratiets store valgløfte om tidlig pension til nedslidte. Kan de luftige valgløfter forvandles til en konkret aftale og lukke munde på alle dem, der er klar til at råbe "løftebrud"? Peter Hummelgaard er blevet kaldt alt fra "blikkenslagertenor" til sin generations største socialdemokratiske talent - selv kalder han sig et gadekryds. Hør hvorfor, når han runder en travl uge af som Ugens Gæst på P1. Send dit spørgsmål på SMS til 1212 eller ring på 7021 1919. Vært: Pia Røn.

    Nyheder & Aktualitet
  • 43:53
    Ugens gæst

    Pernille Skipper

    Igen og igen har Pernille Skipper talt om "det demografiske træk" på vej ind og ud af forhandlingerne, om en ny regering. Nu er regeringen på plads, så mangler de bare at finde pengene. Har vi overhovedet råd til al den velfærd, regeringen lover os? Kan Enhedslisten og de Radikale blive enige om, hvem der skal betale for at redde klimaet? Og hvordan tackler Enhedslisten rollen som ansvarligt støtteparti efter et langt liv som kritisk opposition? Pernille Skipper er ugens gæst. Ring 70211919 med dit spørgsmål eller send en sms til 1212. Vært: Bille Sterll.

    Nyheder & Aktualitet