Verdenspressen
57:00

Søndag 9. sep. 2018

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Verdenspressens Mette Vibe Utzon diskuterer de svenske mediers dækning af valgkampen op til dagens valg i Sverige. Denne søndag i selskab med LO's EU-konsulent Peter Waldorf, investeringsdirektør i Saxo Bank Steen Jakobsen og tidl. udenrigsminister Per Stig Møller. DR-korrespondent Anna Gaarslev giver et indblik i, hvordan hun har oplevet de svenske mediers dækning af valget her de sidste uger op til afstemningen. I Tyskland sætter debatten om migration sine spor i medierne. Det er tid at sige fra overfor fremmedhad og diskrimination. Det mener i hvert fald elektronikgiganten Siemens, som har sendt budskabet i et brev til 4.300 ansatte. Brevet kommer i kølvandet på de voldsomme sammenstød i byen Chemnitz mellem højre-nationale demonstranter og moddemonstranter og politi. Og så har avisen The New York Times trykt noget så usædvanligt som en anonym kommentar, der angiveligt skulle være skrevet af en person i inderkredsen omkring Trump. Nu går den vilde jagt ind på skribenten - men hvordan påvirker balladen et i forvejen splittet USA frem mod midtvejsvalget? Det taler vi blandt andet om i "Verdenspressen" denne søndag. Vært: Mette Vibe Utzon.
  • Mediepolitisk valgskandale i Sverige

    00:44
  • Siemens opfordrer sine ansatte i den tyske delstaten Sachsen til at gå imod fremmedhad

    23:20
  • Handelskrigen mellem USA og Kina

    35:11
  • Situationen i den syriske Idlib-provins

    43:32
  • Ugen der kommer

    51:58

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet