Live kanaler

Danskerbingo
1:11:05

En forloren alfons og at miste begge ben i en togulykke

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I dagens udsendelse skal vi høre om flirte-fejl, vabler og hudrester. I den forbindelse får vi historien om at miste begge ben i en togulykke, men ikke miste modet. Vi skal også høre om et barn, der er blevet angrebet af ænder, og en teenager, der har fået upassende gaver fra sine forældre. Jacob har ved en fejl sendt en flirtende kyssemund til en ung kvinde gennem glasruden indtil P3. Vi leder derfor efter andre forlorne skørtejægere derude. Lasse får samlet en "agent provocateur" op, der mistænker ham for at være alfons. Allan får ved en fejl kysset med sin kærestes tvillingesøster til en fest. Bjørne Corydon synes, vi skal lede efter en dansker, hvor en makker-udskiftning resulterede i en mindre katastrofe. Det kan jo ske, hvis man skifter sin hest ud inden et springstævne. Jacob er fascineret af vabler og hudrester i dag, og vi skal derfor have fat i jeres bedste historier om netop dette. Patrick får pillet så meget hud af sin betændte lillefinger, at huden til sidst er helt udskiftet. Para-OL-guldvinder fortæller om en rimelig problematisk hudtransplantation, efter han mistede begge ben i en togulykke. Danmark har fået en ny samtykke-lov, og derfor skal vi have en historie om en dansker, der er kommet i problemer, fordi nogen har troet, de har sagt ja. Kristoffer tror, han svarer ja til en milkshake, men ender oppe i danmarks største rutsjebane mod sin vilje. Sidsel Ravn er dagens dommer i nyhedsbingo og bestemmer, vi skal lede efter provokerende statuer. Det bliver til historien om, hvordan Jan som 14-årig havde et fallossymbol stående på værelset. Vi slutter af med "det værste jeg kan forestille mig", der denne gang skal handle om at blive angrebet af ænder. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.