Live kanaler

Danskerbingo
1:09:53

I konflikt med stegt flæsk og attentat mod Hitler

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Først og fremmest skal vi rundt om "stegt flæsk på dankort skandalen" og høre om andre flæsk-relaterede konflikter. Så skal vi grave os ned i billetmareridt og dagbøger, hvor sidstnævnte giver os historien om et mislykket attentat på Hitler. Vi slutter programmet af med argumenter mod kæledyr. En dansker har ikke kunne få stegt flæsk på sit dankort - skandale! I hvert fald en form for, og i den forbindelse skal vi lede efter andre danskere, der har været i konflikt pga. stegt flæsk. Her får vi fat i Allan, der næsten har været oppe at slås med en kok, og Mikkel, der har været udsat for venligsindet bacon-mobning. Andreas er fascineret af dagbøger, og i den forbindelse får vi historien om Emmas oldefar, en af nazisternes mekanikere, der planlagde at placere en bombe under Hitlers bil. Jacob har været i et personligt billet-mareridt, og vi leder derfor efter andre, der aldrig skulle have haft ansvaret for billetterne. Lars mister sine Nas-billetter i S-toget og får kontrollørerne til tage S-toget tilbage med dem, og Lasse er grundet dårlig planlægning endt til 4 Metallica-koncerter i træk. I dagens nyhedsinspirerede bingo skal vi lede efter nogen, der har fået ødelagt noget, af noget rigtig sejt, og her har Henrik en historie, der involverer fyrværkeri. Vi slutter dagen af med "argumenter mod kæledyr" og kommer derfor ind på fugleedderkopper på flugt og at slå katte ihjel ved en fejl. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.