Live kanaler

Danskerbingo
1:06:56

Blodtørstig familiehund og belejlig overvægt

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Heldigvis blev Jacob ikke bollet ihjel af en kamel på sin fødselsdag i går ligesom en stakkels australsk kvinde for 13 år siden. Men historien kickstarter en dag i de vanvittige dyrs tegn. Vi leder efter sindssyge kæledyr, der har forsøgt at slå hinanden ihjel. Marks oksefrøer kommer nogle gange til at spise hinanden, og Hannes glubske jagthund har det lidt presset med døtrenes kaniner. Vi trækker en seddel fra Bjørne Corydon og leder efter nogle, der har gravet deres egen grav. Det fik Maria, bogstavelig talt, lov til at prøve i et 12 timers ekstremsports løb. I "Sjovt Du Sir' Det" fortæller Glenn om dengang, han på en backpacker tur med kæreste og svigermor vågnede, mens han i søvne var i gang med at tisse ned i jeres bagage. Kan det være farligt at lyve om vægt? I hvert fald når man skal på ski, men også andre steder? Programmets kære ven James ringer og fortæller om dengang, han blev kasseret fra militæret pga. hans vægt og en sjusket sessionslæge. Nyhedsbingo, Petringo, Nyhedswisser? Lige nu har det kære barn, som er vores nyhedsspil, mange navne. Og værkstedet er stadig åbent. På baggrund af nyheden omkring en græshoppe-plage i Østafrika, leder vi efter danskere, der har fået spist deres mad af dyr. Vi tager endnu en runde på hunde, som bare ikke kan styre sig, og det går både ud over store fødselsdagslagkager og frosne Pekingænder. 9-årige Victor har fået aflyst sin legeaftale, så det bliver en ensom omgang Fortnite i dag. Og Morten er kørt fast på en mudret vej og har smækket sig ude af sin bil. 11.45 er og bliver Ugens Værste Tidspunkt. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.