Live kanaler

Danskerbingo
1:09:16

Forhadte elektrikere og råddent får mellem tænderne

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Vi starter lige på og hårdt i dag. Hånden direkte i Bjørne Corydon og afsted på jagt efter nogen, der er vågnet med en fremmed i deres hjem. Morten ringer og fortæller om dengang, han var den fremmede - på job som vinduespudser. René vågnede, fordi der var en indbrudstyv i hans soveværelse, men bevarede roen og fik håndteret situationen. I England er en mand næsten død, fordi han gav sig selv blodforgiftning, da han prøvede at få et stykke popcorn ud af tænderne. Hjemme i Danmark har Malthe formået at kile en papirclips fast mellem fortænderne, der måtte fjernes med en tang på skadestuen. Mikkel havde en træls færøsk specialitet - skærpekød - siddende i tænderne i over et døgn efter et besøg hos svigerfamilien. "Sjovt Du Sir' Det" bliver i dag overtaget af Mads, der som 13-årig var indlagt på Randers Sygehus med sukkersyge, og meldte sig som forsøgsperson til en eksamen, men blev noget overrasket over størrelsen på publikummet. Vi skal til DM i skills i morgen, og som forberedelse forsøger vi at kortlægge stridighederne mellem de forskellige faggrupper. Vi ved af erfaring, at malere og elektrikere er i evig beef, men hvorfor egentlig? Det bliver vi lidt klogere på. Vi finder på sedler henover et slag P3 Nyheder, og går på jagt efter personer, der har fået fjernet det forkerte, og hører om scene til Kolding By Night, der forsvandt. Der er en ny DR3-serie ude, der hedder PLEASER. Forfatter, instruktør og hovedrolleindehaver i serien Stine Rosenfeldt har været forbi Go' Morgen P3 og fortælle om dengang, hendes ekstreme høflighed næsten kostede hende livet. Derfor leder vi efter andre, der også er kommet i knibe, fordi de var FOR høflige. Heidi var som teenager i Spanien med sin kæreste og forstod ikke, hvordan man spiste skaldyr og endte med høvle store rejser uden at pille dem. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.