Den daglige dosis

Der er tusindvis af nyheder derude, men kun én historie er vigtig for dig i dag. Den daglige dosis er P3s daglige nyhedspodcast. Vi dykker ned i den historie, der fylder og forundrer i verden lige nu. Så du kan tale med om det vigtige. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 21:51
    Den daglige dosis

    Christine har seks psykiske diagnoser - nu er hun startet på job

    Bulimi, angst, personlighedsforstyrrelse og PTSD. Det er bare nogle af de diagnoser, man kan læse om i 25-årige Christine Thomsens lægejournal. På trods af adskillige psykiske lidelser har Christine kæmpet for at få sit første fuldtidsjob - og nu er det lykkedes. Men hvad betyder jobbet for Christine? Og hvor vigtigt er det for personer med psykiske lidelser at have et arbejde at stå op til? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup-Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:03
    Den daglige dosis

    Ishockeyspiller sigtet for vold - men hvor voldelig kan man tillade sig at være i sport?

    Under en kamp gav ishockey-spilleren Kristian Jensen en modspiller en knytnæve lige i ansigtet. Han er nu sigtet for vold - og han er langt fra den eneste i Danmarkshistorien, der har lagt den sportslige opførsel i omklædningsrummet. Flere fodboldspillere har gennem tiden modtaget domme for vold. Men hvor går grænsen egentlig mellem en hård tackling og decideret vold? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:44
    Den daglige dosis

    Klima-trilogien del 3: Hvad er løsningen på klimaforandringerne?

    Når vi hører hvor slemt det står til med klimakrisen, er det svært at holde humøret oppe. For som det ser ud lige nu bliver vejret mere og mere ekstremt. Men hold lige på bekymringerne lidt endnu. For løsningerne er i gang, og der er endnu flere på vej. Vi skal bare lige finde ud af, hvilke løsninger der kan løse problemet. Så hvordan kommer kloden på rette spor igen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:32
    Den daglige dosis

    Klima-trilogien del 2: Hvilken tilstand er vores klode i?

    Isen smelter - vandstanden stiger - verden bliver varmere - og naturkatastroferne kommer oftere og er mere ekstreme. Vi hører konstant og hele tiden om de konsekvenser, klimaforandringerne har - eller kommer til at have - for vores klode. Men hvor meget af det her er skræmmescenarier? Og hvilken tilstand er vores klode egentlig i lige nu? Det undersøger Den daglige dosis på klimamissionens dag to. Tilrettelægger: Theodora Renard. Reporter: Agnes Rasmussen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:04
    Den daglige dosis

    Klima-trilogien del 1: Her er forklaringen på forandringerne

    Klimakatastrofen nærmer sig med hastige skridt. Det bekymrer os mere end nogensinde før - og mens havene stiger og vejret bliver mere ekstremt, så svømmer klimadebatten rundt i fakta, der kan være svær at finde hoved og hale i. De næste tre dage går Den daglige dosis i klimaterapi for at få styr på tankemylderet. Vi får en klimaforsker til at lægge de helt rigtige facts på bordet - og vi får en psykolog til at hjælpe os med at håndtere den fakta, vi får, bedst muligt. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:04
    Den daglige dosis

    Orgasme? Det er da noget mænd får! Derfor har kvinderne tabt orgasmeræset

    Når mænd går ud fra soveværelset er det i de fleste tilfælde med armene i vejret og en afslappende følelse i kroppen. De har fået deres orgasme. Det har kvinderne til gengæld ikke. Men bare rolig, det er hverken mændenes eller kvindernes skyld. Ifølge forskning kommer mænd langt oftere end kvinder. Og de fleste kvinder går slet ikke ind til sex med en forventning om at komme. Så hvordan får vi mere ligestilling i sengen? Ved at tale om det. Så det gør Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:07
    Den daglige dosis

    Bekymringer i biffen: Kan 'Joker' opildne vrede, hvide mænd til vold?

    Anmeldere verden over har allerede udnævnt filmen 'Joker' som et nybrud inden for superheltegenren - og måske er hovedrolleindehaver Joaquin Phoenix allerede i gang med at skrive et udkast til en Oscar-tale. Men filmen møder også kritik - nogle mener, at filmens portræt af den forskruede hovedkarakter 'Jokeren' er for sympatisk - og at det i sidste ende kan få unge, vrede mænd til at retfærdiggøre og begå voldelige angreb. Er der noget om snakken - har vi noget at frygte? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:36
    Den daglige dosis

    Frankrig har rundet 100 partnerdrab i år: Hvorfor dræber mænd kvinder?

    I Frankrig bliver 12 kvinder hver eneste måned dræbt af deres partner eller ex-partner - og nu har demonstrationer fået politikere til at handle. Men det her problem eksisterer overalt i Europa - fra Spanien til Rumænien - og Danmark. Men hvad er det, der får særligt mænd til at dræbe partnere, de har elsket og levet sammen med? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:26
    Den daglige dosis

    Junglelov i lufthavnen: Derfor gik bagage-arbejdere amok på vikar

    "Føj for satan, hvor er du klam - du får ikke én kammerat herude!" Sådan sagde to baggagemedarbejdere til en vikar, da han ikke ville melde sig ind i den samme fagforening som resten af flokken. Sagen har skabt stor debat både blandt politikere og fagforeningsfolk. Det giver sig selv, at kollegerne her er gået langt over grænsen - men hvorfor reagerer bagage-arbejderne så stærkt, når det handler om valget af fagforening? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:45
    Den daglige dosis

    Den usynlige mobning: Hvorfor overser vi mobning på ungdomsuddannelserne?

    Vi ved, at mobning er et problem i folkeskolen - og på arbejdspladsen. Det er til gengæld sjældent, at vi taler om mobning på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser - men det betyder ikke, at den ikke eksisterer. Mobningen er bare anderledes og nemmere at overse, og eksperter frygter, at problemet er langt større, end det tallene viser. Men hvorfor er det sværere at tale om - og få øje på - mobning, når de sker på ungdomsuddannelserne? Det undersøger Den daglige dosis i dag. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:01
    Den daglige dosis

    Trump i alvorlige problemer: Sådan fyrer man den amerikanske præsident

    Donald Trump har før været i vælten for upassende kommentarer, tys-tys-penge til en pornostjerne og mistænkelige russiske forbindelser. Men denne gang er præsidenten for alvor presset. Han bliver nemlig beskyldt for afpresning, korruption og magtmisbrug for at bruge sit embede til at finde snavs på en politisk modstander. Så nu står den amerikanske præsident overfor en mulig rigsretssag, som kan koste ham jobbet i Det hvide hus. Så hvordan fyrer man en præsident? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:51
    Den daglige dosis

    Vi bekymrer os om fremtidens arbejdsmarked: Sådan navigerer du i det

    Mange af os er ret bekymrede over, hvad der møder os, når vi engang er klar til at indtage arbejdsmarkedet - og den bekymring starter allerede i folkeskolen, viser forskningen. Vi ved, at arbejdsmarkedet kommer til at se anderledes ud - men det kan være svært at forestille sig præcis hvordan. Det prøver Den daglige dosis at give dig et svar på - ligesom du også får et par råd til, hvordan du kan navigere på det nye arbejdsmarked. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:46
    Den daglige dosis

    For niende gang: Hvorfor er Argentina ved at gå statsbankerot igen?

    Argentina står lige nu på randen af en statsbankerot - landet er simpelthen ved at gå fallit. Det er niende gang, det sker for Argentina, og vi forbinder nok efterhånden mest af alt landet med økonomisk kaos og korruption. Sådan har det ikke altid været - for i begyndelsen af 1900-tallet var Argentina faktisk et af de rigeste lande i verden - så hvad er forklaringen på, at Argentina siden er kommet i så store økonomiske problemer så mange gange? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:15
    Den daglige dosis

    Ny bandekonflikt eskalerer - men hvorfor opstår konflikterne?

    Skuddrab, eksplosioner og visitationszoner i flere dele af Storkøbenhavn. Det er lige nu konsekvenserne af uvenskabet mellem de to bander Brothas og NNV - der begge hører til på Nørrebro i København. Men hvorfor er konflikten opstået? Og er der nogle generelle grunde bag, når forskellige bandegrupperinger ryger i totterne på hinanden? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:45
    Den daglige dosis

    Avocado-krigen: Mexicos narkokarteller slår ihjel for 'det grønne guld'

    Ni skamferede mexicanere blev fundet dinglende fra en motorvejsbro. Et resultat af narkokartellernes brutale vold. Noget vi har set utallige gange, når narkokartellerne slås om at sidde på narkomarkedet i Mexico. Men denne gang handlede mordene ikke om stoffer - men avocadoer. Kartellerne har nemlig bevæget sig ind på avocadomarkedet - og det går ikke fredeligt for sig. For narkokartellerne bruger nøjagtigt samme metoder, som de altid har gjort, for at få penge i lommen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:47
    Den daglige dosis

    1,5 millioner kameraer i Danmark: Sådan bruger politiet overvågningen

    Det er næsten umuligt ikke at blive fanget af et kamera, hvis vi går uden for hjemmets fire vægge. Der er omkring 1,5 millioner af dem i Danmark - og vi kan hverken tage S-toget eller gå i supermarkedet uden at blive set af linsen. Overvågningen er med til at forebygge kriminalitet, og så er den vigtig i politiets efterforskning - men hvordan bruger politiet de her kameraer i deres arbejde? Og hvad må de egentlig? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:05
    Den daglige dosis

    Iranske Sahar brændte sig selv ihjel i protest for kvinders rettigheder

    Hun hældte benzin udover sin krop, tændte en lighter, og satte ild til sig selv. Det var, hvad den 29-årige Sahar Khodayari gjorde, da hun blev smidt ud fra et fodboldstadion i Iran. Siden 1979 har kvinder nemlig ikke haft adgang til tribunerne, og selvmordet blev en protest for den unge fodboldfan. Men det er blot én af de mange rettigheder, som iranske kvinder har fået taget fra sig gennem tiden. For en gang var det ikke sådan i Iran. Så hvorfor er det endt sådan her? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:58
    Den daglige dosis

    Dronesagen for retten: Hvornår kan man blive dømt for terror?

    Den næste tid skal retten tage stilling til, om tre mænd, der er tiltalt for at have købt drone-udstyr i Danmark og sendt det til Islamisk Stat, har medvirket til terror. De sidste år har vi set flere terrorsager herhjemme, der ikke kun har handlet om et konkret angreb, men også om planlægningen af det - og mulig medvirken fra andre end dem, der udfører terroren. Så hvad skal der til, for at man kan blive dømt efter terror-paragraffen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:24
    Den daglige dosis

    Protesterne i Hong Kong fortsætter: Derfor går Jaco på gaden

    Demonstrationerne i Hong Kong, der har stået på i flere måneder, har fået hele verdens opmærksomhed - og det har fået Hong Hongs leder, Carrie Lam, til at trække det lovforslag tilbage, der satte gang i protesterne i første omgang. Alligevel går demonstranterne stadig på gaden hver weekend - og en af dem er 28-årige Jaco Lam. Men hvad er det for et pres fra Kina, som hongkongerne kan mærke - og som får dem til at fortsætte protesterne? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:14
    Den daglige dosis

    Efter milliardbøde til medicingigant: Så meget magt har de

    Der landede en milliardbøde på medicingiganten Johnson & Johnson's skrivebord. For de har fået skylden for at skabe en dødelig epidemi med smertestillende medicin i USA. Ifølge dommeren har de nemlig nedtonet hvor afhængig, man kan blive af den slags medicin. Og det er ikke helt unormalt i medicinalindustrien. De private virksomheder tester nemlig deres egen medicin af, inden vi kan købe den nede på apoteket. Og der er tale om en milliardforretning. Så hvor meget magt har medicinalindustrien egentlig? Det undersøger den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:24
    Den daglige dosis

    Rekordmange nyvalgte i EU-Parlamentet: Peter Kofod og Kira Peter Hansen er to af dem

    Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og SF's Kira Peter Hansen har så småt pakket kufferterne ud, efter de landede i Bruxelles. De er nemlig nogle af de nye danske Europa-parlamentsmedlemmer. Aldrig før er der valgt så mange nye medlemmer ind i parlamentet, og en stor del af dem er unge. Og det kan spille ind på den politik, der laves i Bruxelles og ryger ud til alle medlemslandene. Så hvordan har "Peter og Peters" første tid som parlamentsmedlem været i Bruxelles? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Lasse Winther og Agnes Rasmussen. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:05
    Den daglige dosis

    17-årige Olga er aktivist: Derfor går hun imod Putins kampklædte betjente

    Olga Misik er iført en skudsikker vest og Ruslands forfatning, da hun sætter sig foran en gruppe kampklædte politifolk og begynder at læse op. Selvom hun kun er 17 år, er hun blevet et symbol på den kamp for demokratiet, som foregår i Rusland lige nu. Men hvordan er det endt sådan - og hvad er det egentlig, hun kæmper for? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Reporter: Cecilie Kallestrup.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:10
    Den daglige dosis

    Konspirationsteorierne lever i bedste velgående - og er ikke kun skøre påfund

    Det er præcis 18 år siden terrorangrebet den 11. september 2001, der ramte World Trade Center og Pentagon i USA. Og lige så længe har der været alternative forklaringer på, hvad der egentlig skete den dag - og hvem der egentlig stod bag. Konspirationsteorierne lever nemlig i bedste velgående - uanset om det handler om 9/11, holocaust eller rapperen Tupac Shakurs død. Men hvordan opstår de her teorier? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 15:54
    Den daglige dosis

    Færre unge er hjemløse: Sådan kom Lasse væk fra gaden

    I mange år er antallet af unge hjemløse, der lever på gaden, steget. Men nu er kurven vendt - for første gang i flere år er antallet af hjemløse mellem 18 og 24 nemlig faldet, viser en ny rapport. I dag følger Den daglige dosis 22-årige Lasse Østergaard, der har været hjemløs siden han var 18, men nu er kommet væk fra livet på gaden. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:37
    Den daglige dosis

    Klimamålet hedder 70 procent - men ingen ved, hvordan vi når derhen

    Regeringen har lovet, at Danmark skal nedbringe udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden år 2030 - og netop det løfte var med til at sikre, at Mette Frederiksen kunne indtage statsminister-kontoret efter folketingsvalget i juni. Men hverken Mette Frederiksen - eller hendes klimaminister Dan Jørgensen - kan sige, hvordan vi skal nå det mål. Der er simpelthen ingen, der ved det. I dag undersøger Den daglige dosis, hvad vi mangler for med sikkerhed at kunne sige, at vi rammer målet om 11 år. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:31
    Den daglige dosis

    Gang i puttefesterne: Derfor er de ikke kun et problem

    Der er godt gang i introfesterne rundt omkring på gymnasierne i de her uger. Ofte er 3.g'ernes jagt på de nye 1.g-elever en del af festerne - og de her "putte-fester" er før blevet kritiseret for at være seksualiserende og grænseoverskridende. Men er festerne så problematiske, som de er blevet gjort til - eller kan de også lære os noget om vores egne grænser? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:36
    Den daglige dosis

    Teledata-skandalen: Hvad bruger vi data fra mobilen til i retten?

    Når vi tænker på vores retssystem, så regner de fleste af os med, at det fungerer - og at det er grundigt og retfærdigt. Men de seneste måneder er den opfattelse kommet på prøve. En IT-fejl hos Rigspolitiet betyder nemlig, at man nu skal gennemgå over 10.000 sager, hvor der allerede er faldet dom - fordi man er bange for at den teledata, der indgår i sagen, ikke er korrekt. Men hvor vigtig er de her tekniske beviser fra mobiltelefonen egentlig? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:53
    Den daglige dosis

    Hvorfor blander hele verden sig i Amazonas brande?

    I Amazonas bliver der futtet et område på størrelse med en fodboldbane af i minuttet - og både politikere og kendisser råber op og står klar med millioner af kroner for at stoppe brandene i verdens største regnskov. Men vi har før set skovbrande hærge - for eksempel i Sverige og Californien - så hvorfor blander vi os ekstra meget, fordi det lige sker i Amazonas? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:11
    Den daglige dosis

    Introdruk: Så meget betyder bajerne for din studiestart

    Ølstafet, shots og druklege. Sådan lyder skemaet ofte, når de nye studerende møder ind til de første introdage på de videregående uddannelser. Og langt de fleste drikker sig fulde ved studiestart. Men dem, der ikke gør er i større risiko for at droppe ud. Det viser en ny undersøgelse. Ædru studerende har det nemlig ikke ligeså godt med venner og studiekammerater, som dem, der drikker. Så hvad betyder dåseøllene for de studerendes trivsel på studiet? Det undersøger Den daglige dosis. Reporter: Søren Bech-Pedersen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:56
    Den daglige dosis

    Middelgrundsfortet får en make-over: Unge har nu sin egen ø i Øresund

    50.000 timer. Så meget energi er der blevet lagt i at forvandle den gamle befæstning uden for København til en ø for unge. Her skal der være aktiviteter for unge fra hele landet, som bliver drevet af frivillige, der gerne vil gøre en forskel. En af dem er Anton Vind Krogh-Jensen. Han skal bo på øen det næste år. Men i en tid hvor frivilligheden blandt unge er dalende, hvad motiverer så Anton til at arbejde frivilligt? Det undersøger Den daglige dosis. Reporter: Søren Bech-Pedersen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:39
    Den daglige dosis

    Hvorfor er der ingen mandlige homoseksuelle fodboldspillere?

    Under VM i fodbold for kvinder stod den danske fodboldspiller Pernille Harder frem med sin kæreste, den svenske fodboldspiller Magda Ericsson, og kyssede på banen. Men hvis man prøver at finde et lignende eksempel fra herrefodbold, så findes det ikke. Der er nemlig meget få mandlige homoseksuelle fodboldspillere, der står åbent frem med deres seksualitet. En af dem der gjorde det begik selvmord efterfølgende. Men hvorfor er det så svært at stå frem? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:20
    Den daglige dosis

    Den svære overgang fra barn til voksen i psykiatrien: Rebecca kiggede ind i væggen i et halvt år

    Da Rebecca blev myndig, måtte hun efter seks års behandling sige farvel til sin psykolog og indstille sig på et nyt psykiatrisk forløb - og sådan er det for mange unge, der går fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Men hvorfor kan den her overgang være så svær? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Theodora Renard og Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:19
    Den daglige dosis

    Derfor skal Danmark holde sig gode venner med Grønland

    Kunne du forestille dig at eje din egen ø? Den amerikanske præsident, Donald Trump, har i hvert fald leget med tanken. Han vil nemlig købe Grønland og gøre øen til USA's stat nummer 51. Men han er ikke den eneste, der viser interesse for verdens største ø i Arktis. Mette Frederiksen har som noget af det første i sit virke som statsminister taget turen derop for at styrke samarbejdet og sikre den gode stemning. Men hvorfor er denne her gode stemning så vigtig? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:13
    Den daglige dosis

    Hardcore facts: Så langt er vores liv fra vores bedsteforældres

    Ældre generationer har det med at kalde os curlingbørn. For alt var så meget værre, da vores bedsteforældre var unge. Men når man kigger i statistikkerne er det ikke alt, der var bedre dengang. Faktisk har nutidens unge færre penge til bolig og forbrug end vores bedsteforældre havde. Til gengæld er vi bedre uddannet. Så var ungdomstilværelsen egentlig værre i gamle dage? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup-Hansen. Reporter: Søren Bech-Pedersen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:13
    Den daglige dosis

    Hvad er roden til Venstres fnidder om formandspost?

    Det var ikke politik, der var i fokus, da Venstre i starten af august holdt sommergruppemøde. Derimod så handlede det om, hvem der skal føre fremtiden videre i Venstre. For partiet er præget af personlige intriger, der har delt partiet op i fløje, der ikke altid er enige om Venstres ståsted. Og de er heller ikke enige om, hvem der skal være partiets formand. Så hvad er der egentlig, der gør, at de skændes i Venstre? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Medvirkende: Caroline Clante, vært; Theodora Renard, vært; Jens Ringberg, politisk analytiker

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:34
    Den daglige dosis

    Danmark har sagt 'undskyld' for tredje gang - men hvad skal der til?

    De vågner stadigvæk af mareridt om natten, hvor de bliver voldtaget og slået. Og de tidligere børnehjemsbørn, fra blandt andre statsbørnehjemmet Godhavn, har længe kæmpet for at få en officiel undskyldning fra den danske stat. Den kom i denne uge fra vores statsminister Mette Frederiksen. Men det er sjældent, at den danske stat går ud og undskylder for noget, der er sket i fortiden - det er faktisk kun sket to gange tidligere. Så hvad skal der egentlig til, for at Danmark siger 'undskyld'? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Søren Bech-Pedersen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:36
    Den daglige dosis

    Coca-Cola lancerer homo-reklame: Østeuropa raser

    Da milliardvirksomheden Coca-Cola lancerede deres nye reklame, blev den ikke modtaget lige godt alle steder. I flere dele af Østeuropa rasede politikere over sodavandsgiganten, fordi homoseksuelle par optrådte på plakaterne. Men i disse dage, hvor regnbueflaget svæver i de danske gader til Copenhagen Pride Week, så kan det være svært at forestille sig, at vores EU-venner i Polen og Ungarn tysser på LGBT-rettighederne. Så hvorfor er Østeuropa så gale på homoseksuelle? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Søren Bech-Pedersen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:39
    Den daglige dosis

    Derfor endte A$AP Rockys bytur på præsidentens skrivebord

    Den amerikanske rapper A$AP Rocky har ikke just nydt sin sommerferie. På en bytur i Sverige blev han nemlig involveret i et gadeslagsmål, som efterlod ham en sigtelse for vold. Men den amerikanske rapper blev ikke ladt i stikken. Kendisser fra Hollywood-eliten truede med at boycotte svenske koncerter, og den amerikanske præsident Donald Trump krævede, at Sverige åbnede døren til A$AP Rockys fængselscelle. Et krav som den svenske statsminister ikke ligefrem efterlevede, og bølgerne gik højt mellem de to statsoverhoveder. Så hvordan kunne en tilfældig amerikansk rappers bytur ende som en truende diplomatisk krise mellem Sverige og USA? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:43
    Den daglige dosis

    Berdien fik fjernet brysterne: 'De kunne slå mig ihjel'

    Ville du få fjernet dine bryster, hvis du vidste, at du var i risiko for at få brystkræft? 26-årige Berdien Van der Donk var ikke i tvivl. Da hun fik at vide, at hun havde en genfejl, besluttede hun, at hun skulle af med brysterne. Den beslutning tager flere kvinder verden over - men danske læger anbefaler faktisk ikke den forebyggende brystoperationen som det første, fordi operationen er omfattende. Alligevel var den det helt rigtige for Berdien. I dag taler vi med hende om livet efter operation - og uden hendes rigtige bryster. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Sara Pagh Kofoed. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:03
    Den daglige dosis

    Folketingets formand: Magt eller kransekagefigur?

    Folketinget har fået en ny chef for det hele. Det er den socialdemokratiske kending Henrik Dam Kristensen, der får lov til at overtage efter Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Spørgsmålet er om denne post overhovedet er magtfuld, eller om det bare er en kransekagefigur, der sidder i formandssædet i folketingssalen. Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:49
    Den daglige dosis

    Masseprotester i Hongkong: Derfor frygter demonstranterne Kina

    Hongkongs gader har været fyldt med demonstranter de seneste uger. De er utilfredse, fordi Hongkongs regering vil lave en udleveringsaftale med Kina. Men det er ikke kun dén aftale i sig selv, der gør, at folk går på gaden - for den er bare det seneste eksempel på, at Kina forsøger at tage mere og mere magt fra Hongkongs selvstyre. I dag ser Den daglige dosis på forholdet - og kampen - mellem Hongkong og Kina. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:52
    Den daglige dosis

    Krisen i Sudan: Kendisser og falske profiler udnytter de sociale medier

    De seneste måneder har Sudan været hærget af en konflikt mellem et diktatorisk militær og demonstranter, der kræver demokrati. En konflikt, der koster menneskeliv, sårede og voldtægter. Derfor har flere kendisser som popstjernen Rihanna delt opslag på sociale medier i sympati landets befolkning. Men samtidigt er der flere falske Instagram-profiler, der lover hjælp og donationer i bytte for likes. Men hvad får Rihanna og falske profiler egentlig ud af gøre opmærksom på en krise som den i Sudan på sociale medier? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:43
    Den daglige dosis

    Hvorfor vil Rusland stadig styre historien om Tjernobyl?

    En ny tv-serie har igen bragt ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl på dagsordenen. Men - nu vil Rusland selv producere en tv-serie, der ifølge dem viser den sande fortælling om den største ulykke på et atomkraftværk nogensinde. Men hvorfor arbejder russerne stadig så hårdt på at styre fortællingen om en ulykke, der skete i Sovjetunionen for mere end 30 år siden? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Theodora Renard og Rune Stürup Hansen. Tilrettelægger: Caroline Clante.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:06
    Den daglige dosis

    Streng abortlov indført: Derfor er amerikanerne så uenige om fri abort

    Disse dage går kvinder tværs over USA på gaden for at demonstrere for retten til fri abort. Flere og flere amerikanske delstater har nemlig underskrevet lovgivning, der ikke giver kvinder lov til selv at bestemme, om de vil være mødre eller ej. Men delstatslovgivningen gælder egentlig ikke. For siden 1973 har kvinder ifølge den amerikanske forfatning haft ret til at få en abort. Og den tæller højere. Ikke desto mindre er amerikanerne stadigvæk splittede på abortspørgsmålet. Men hvorfor? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:09
    Den daglige dosis

    Hvorfor skændes Israel og Palæstina om Gaza-striben?

    Konflikten mellem Israel og Palæstina går op og ned. Nogle dage er der våbenhvile, andre dage flyver raketter og bomber ind over landegrænserne - senest i maj, hvor 27 mennesker blev dræbt. De to lande i Mellemøsten har været uvenner siden romerne indtog landområdet. Men hvad er det helt præcist de skændes om? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:05
    Den daglige dosis

    Her er dit nye folketing - og deres hverdag

    Der har været dømt stoledans i folketingssalen efter valget i sidste uge - og en lang række helt grønne politikere har nu indtaget en del af pladserne på Christiansborg. Men hvem er de nyvalgte - og unge - politikere, der nu skal gøre en forskel på den helt store politiske scene? Og hvilken hverdag kan de se frem til? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Tilrettelægger: Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:23
    Den daglige dosis

    Det blev et klima-valg: Men hvad kommer det til at betyde?

    Klima og miljø blev det allermest omtalte emne i valgkampen - så det blev et "klima-valg", som vi også har hørt mange politikere påstå. Men hvad kommer det rent faktisk til at betyde for den politik, der skal laves de næste år, at klima har været øverst på dagsordenen i valgkampen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:22
    Den daglige dosis

    Færre stemte generelt - men i ghettoerne satte markant flere et kryds

    Selvom mange af os havde fri på valgdagen, så endte valgdeltagelsen på 84,5 procent - og det er ikke set ligeså lavt siden valget i 2005. Men i landets ghettoområder, der steg valgdeltagelsen faktisk ret markant. Den daglige dosis undersøger hvorfor. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 15:22
    Den daglige dosis

    Efter valget: Hvad er en dronningerunde - og hvorfor har vi den?

    Valget er overstået - og nu handler det hele om, hvordan der kan forhandles en ny regering på plads, der kan lede Danmark. Men inden sådan en forhandling begynder for alvor, så skal alle partierne lige en smuttur ind forbi Amalienborg til den såkaldte dronningerunde. Men hvorfor har vi overhovedet sådan en runde? Og hvad betyder den egentlig? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:46
    Den daglige dosis

    Folket har talt: Sådan endte dramaet på Christiansborg

    Fire ugers valgkamp er endelig slut - folket har talt, og der skal nu dannes en ny regering. Hvem blev valgets helt store vinder - og helt store taber? Og hvor mange af de nye partier kom ind? Den daglige dosis giver dig alle svarene - alle reaktionerne - ja, faktisk alt hvad du skal vide om valgaftenen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:55
    Den daglige dosis

    Den glemte valgkampsdebat: Hvad er partiernes uddannelsespolitik?

    Ingen er i tvivl om, at emner som 'klima' og 'udlændinge' har fyldt rigtigt meget i valgkampen. Politikerne står i kø for at komme med deres visioner for Danmark, hvis de får lov til at sidde på flest mandater. Men der er jo mange andre vigtige emner, som slet ikke bliver fremhævet i partilederrunderne. For eksempel 'uddannelse', som fylder meget i unges hverdag. Så hvad mener partierne egentlig om SU'en, uddannelsesloft og omprioriteringsbidrag? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 14:35
    Den daglige dosis

    Parti eller personligt, med hjertet eller hjernen? Sådan bruger du din stemme bedst

    Når man først har fundet ud af, hvilken retning man gerne vil have, at Folketinget skal arbejde i de næste fire år - så skal man som vælger også finde ud af, om man vil stemme personligt eller på et parti. For det er faktisk ikke ligegyldigt, om du vælger at gøre det ene eller det andet - ligesom det heller ikke er ligegyldigt, om du stemmer helt med hjertet eller bringer andre taktiske overvejelser ind i dit valg. Derfor undersøger Den daglige dosis, hvordan du får mest indflydelse med din stemme. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:10
    Den daglige dosis

    Klar til valg: Hvad kan vi bruge partiernes ideologiske grundlag til?

    Vi diskuterer masser af issues og enkeltsager her i valgkampen. Men hvordan partierne forholder sig til valgkampens konkrete spørgsmål, det er i høj grad bestemt af den ideologi, de er skabt ud af. Og det giver faktisk mening at tænke over partiernes ideologiske udgangspunkter, inden vi sætter vores kryds den 5. juni - derfor dykker Den daglige dosis i dag ned i partiernes ideologiske ophav - og undersøger, hvad de betyder for den politik, der bliver ført i dag. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted.

    Nyheder & Aktualitet
  • 40:57
    Den daglige dosis

    40 års intens debat: Derfor er udlændingepolitik så følsomt

    Der er kommet to nye højrefløjspartier på stemmesedlen ved dette folketingsvalg. To partier, der vil føre en endnu strammere udlændingepolitik end før set i dansk politik. Men udlændingedebatten i dag er bare resultatet i en lang politisk diskussion om, hvor mange flygtninge og udlændinge Danmark skal have, og hvordan vi skal løse de problemer, der følger med. For udlændingepolitikken har gennem 40 år været udslagsgivende for, hvem der sidder på magten i Danmark. Så hvorfor er udlændingespørgsmålet så følsomt for både danskerne og politikerne? Det undersøger Den daglige dosis i en special-udgave. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:31
    Den daglige dosis

    Koranafbrændinger og krænkende kommentarer: Er der grænser for ytringsfriheden?

    Vi stopper nok aldrig med at diskutere ytringsfriheden - og hvor grænserne for den går. De fleste af os husker måske Muhammed-krisen og Tibetsagen - og nu er ytringsfriheden igen på dagsordenen, blandt andet på grund af en af de politikere, der stiller op til valget - nemlig Rasmus Paludan. Men hvor langt må vi egentlig gå i ytringsfrihedens navn? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Mille Ørsted. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:26
    Den daglige dosis

    Magten er fordelt i Europa-Parlamentet - nu går Vestager efter topjob

    Europaparlamentsvalget er veloverstået: Vi har fået fordelt de danske mandater - og det med en stemmeprocent, der aldrig har været højere. Men nu hvor pladserne i parlamentet er fordelt, begynder en ny og vigtig kamp - nemlig kampen om formandsposten for EU-Kommissionen, der fremsætter de lovforslag, parlamentarikerne skal stemme om. Dén post går danske Margrethe Vestager målrettet efter - og det har Den daglige dosis talt med den nuværende konkurrencekommissær om. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:59
    Den daglige dosis

    Vi sætter selv krydset - men har vores forældre allerede taget beslutningen for os?

    Det er spændende at sætte sit første kryds til et folketingsvalg. Men bag krydset ligger der en masse skjult indflydelse fra vores forældre. De fleste unge har nemlig ikke sværget loyalitet overfor et politisk parti endnu, og derfor har vi tendens til at stemme det samme som vores forældre. Det oplever P3's vælgerpanel også, som består af fire førstegangsvælgere. Så tager de beslutningen selv, eller peger de på den samme politik, som mor og far? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:17
    Den daglige dosis

    Europa-parlamentsvalget: Unge danskere er de mest langsomme til at beslutte sig

    Søndag den 26. maj skal vi stemme om, hvem vi sender til Bruxelles for at forhandle på vores vegne i EU. Generelt er vi ikke så gode til at komme af sted til valgurnerne - men når vi endelig gør, så er vi faktisk også ret sene til at beslutte os for, hvem vi vil stemme på. Over halvdelen af danske unge beslutter sig nemlig kun et par dage før eller på selve dagen. Så hvorfor er vi så langsomme? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:36
    Den daglige dosis

    Problemerne i psykiatrien hober sig op - så hvad vil politikerne gøre ved det?

    Valgkampen drukner i klimadebatter og udlændingepolitik. Men midt i det hele står en hel del mennesker, der ryger ind og ud af psykiatrien. De bliver udskrevet før de er raske. Og hver femte når kun at være hjemme i en måned, før de må indlægges igen. Dog er der bred opbakning i Folketinget til at handle. Men hvordan har partierne rent faktisk tænkt sig at løse problemerne i psykiatrien? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:17
    Den daglige dosis

    Vi elsker EU's fri bevægelighed - men det kan blive et problem

    Hvis du er træt af de danske læsesale, så kan du bytte dem ud med nogle lidt mere eksotiske i Paris, Milano eller Sofia. Fordi vi er medlem af EU, kan vi nemlig bevæge os frit mellem grænserne uden visa-bøvl eller arbejdstilladelse. Men nogle steder benytter for mange unge sig af muligheden - og det er ikke alle, der tager uddannelsen med tilbage til deres hjemland bagefter. Den daglige dosis har talt med tre bulgarske unge, som alle rejste ud - og som ikke er vendt hjem endnu. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:08
    Den daglige dosis

    Stemmer du på klimaet? Her er de mest ambitiøse partier

    Der er gået sport i at være det mest grønne parti i valgkampen - og de fleste partiledere peger lige præcis på deres eget parti, hvis de bliver spurgt til, hvem der vil gøre mest for at modarbejde klimaforandringerne. Men hvilke partier har de største klimaplaner - og hvem har konkrete forslag, der rent faktisk nedbringer for vores CO2-udledning? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:18
    Den daglige dosis

    For os handler EP-valget om klima - men sådan er det ikke i resten af EU

    Lygtepælene er fyldt med kandidater til Europa-Parlamentsvalget, der har en grøn dagsorden - og som vil kæmpe for klimaet på Danmarks vegne i Bruxelles. Men selvom vi herhjemme måske ser det som et klima-valg, så er det nogle helt andre emner, der er på toppen af dagsordnen i mange af EU's andre medlemslande. Hvad betyder noget dér - og hvorfor fylder klimaet ikke mere? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:22
    Den daglige dosis

    Unge grønlændere råber på danske politikere: 'Husk os nu!'

    Isen smelter, årstiderne er hårdt brudt op og isbjørnene kommer tættere på byerne. Klimaforandringerne i Grønland har motiveret unge til at presse på for en mere ansvarlig klimapolitik - og nu prøver de at råbe de danske politikere op. For at få dem til at huske på Grønlands klima i valgkampen - og for at spørge dem, hvad de har tænkt sig at gøre, før Grønland smelter. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:08
    Den daglige dosis

    Klimaforandringernes forgård: Grønlænderne ser isen smelte og isbjørnene sulte

    Klimaet er et hot valg-emne - og det er næppe gået under nogens radar, at politikerne i disse dage konkurrerer om at være de mest grønne, fordi de ved at det trækker stemmer. Men selvom vi herhjemme oplever storme, højere temperaturer og tørke, så er det nogle helt anderledes problemer, som grønlænderne møder i klimakrisens epicenter. I dag ser Den daglige dosis på udviklingen i klimaforandringernes forgård - nemlig Grønland. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Mille Ørsted. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:43
    Den daglige dosis

    Folketinget er for mænd - men hvis skyld er det?

    Mændene er klart i overtal - både i folketingssalen og på den stemmeseddel, vi snart skal udfylde. Det vil Dansk Kvindesamfund lave om på med en ny kampagne, som Louise "Twerkqueen" Kjølsen er frontfigur for. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at der kommer en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i politik? Og hvis skyld er det, at mændene dominerer? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:29
    Den daglige dosis

    Ny meningsmåling hver dag: Men kan vi stole på dem?

    Her under valget bliver der smidt den ene meningsmåling ud efter den anden. Alle aviser og tv-stationer får lavet hver deres - og der er masser af historier om, hvordan det går for de forskellige partier. Men ved seneste folketingsvalg i 2015, viste målingerne for Dansk Folkeparti at være helt anderledes end det endelige valgresultat. Så kan vi overhovedet stole på meningsmålingerne? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:34
    Den daglige dosis

    Her er prisen på et folketingsvalg - og hvad millionerne går til

    Hvis vi havde valgt at holde folketingsvalget og Europaparlamentsvalget på samme dag, så havde vi haft 100 millioner kroner mere at bruge på velfærd. Nogenlunde sådan lød det blandt andet fra Socialdemokratiets Nicolai Wammen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valget, der skal afholdes Grundlovsdag. Men hvad koster sådan et folketingsvalg egentlig? Og hvad bliver millionerne brugt på? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:13
    Den daglige dosis

    Sådan finder du rundt i politisk bullshit i valgkampen

    Politikerne har i den grad indtaget de sociale medier. Der bliver både tweetet, instagrammet og facebook'et mange gange i løbet af et folketingsår. Men når der er valgkamp så går politikerne endnu mere amok for at kaste budskaber i hovedet på os, så vi i sidste ende vil sætte vores kryds på dem. Men hvordan finder man rundt i politisk bullshit? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 14:21
    Den daglige dosis

    Så kom valget: En kvart million danskere skal stemme for første gang

    Vi er netop trådt ind i det første døgn i en valgkamp, der ender med det helt store brag d. 5. juni 2019. På Danmarks nationaldag, nemlig Grundlovsdag, skal danskerne afgøre, hvem der skal stå i spidsen for dansk politik de kommende fire år. Iblandt dem står en kvart million danskere, som aldrig har sat et kryds til et folketingsvalg før. For førstegangsvælgerne kan et folketingsvalg være en jungle, der er svær at finde vej i, for de politiske dagsordener og spin kan lede en på mange vildspor. Så hvad mener de er vigtigt ved dette folketingsvalg? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:26
    Den daglige dosis

    25 år efter apartheid: Hvorfor står de hvide stadig bedre?

    De sorte måtte ikke eje store huse, de måtte ikke bruge de samme transportmidler, og det var de hvide der ejede størstedelen af jorden. For 25 år siden blev apartheid afskaffet i Sydafrika - og den nyvalgte præsident Nelson Mandela lovede, at der skulle være lige rettigheder for alle. Alligevel er det stadig den hvide befolkning, der ejer mest jord - og sidder på økonomien. Men hvorfor spøger apartheid stadig i Sydafrika - det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:03
    Den daglige dosis

    Modstanderne i EU: Når man aktivt bekæmper sin arbejdsgiver

    En del af medlemmerne i Europaparlamentet drømmer på deres lands vegne om et exit fra EU som Storbritanniens - og de kæmper for netop dét inden for parlamentets mure i Bruxelles. Det betyder, at deres job går ud på aktivt at bekæmpe den arbejdsplads, de er en del af - men hvordan er det at få udbetalt sin løn af EU, mens man kæmper mod institutionen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:49
    Den daglige dosis

    Mens vi diskuterer lovgivning: Sådan minimerer du risikoen for voldtægt

    Nogle kvinder er så bange for at blive voldtaget en sen aften, at de knuger nøglebundtet i hånden og er klar til at slå fra sig, hvis de bliver overfaldet. Men faktisk bliver en voldtægt oftest begået af en person, vi kender i forvejen, og ikke af en fremmed på åben gade. Så hvordan ruster vi os bedst, så vi minimerer risikoen for at ende i en situation, hvor en bekendt, kæreste eller ven overskrider vores grænser? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:01
    Den daglige dosis

    Det store pandadiplomati: Sådan forhandler man med Kina

    To kinesiske pandaer skal de næste 15 år vænne sig til det danske vejr i Københavns Zoologiske Have. Det har taget Danmark ti år at forhandle aftalen om de to bjørne hjem - og de er nu et symbol på det gode forhold mellem Danmark og Kina. Men det har holdt hårdt - for kineserne ved hvad de vil have, og de forventer at vi også ved det. Derfor undersøger Den daglige dosis i dag, hvordan kineserne er ved forhandlingsbordet. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:28
    Den daglige dosis

    "Fischer er gay": Hvordan bliver vi mere inkluderende på fodboldbanen?

    Der blev sunget 'gay' og 'homo' efter FCK's Victor Fischer på to forskellige stadioner i den seneste runde i Superligaen. Det er på ingen måde i orden, mener både spillere, klubber og DBU, der nu igen har taget kampen op mod homofobiske udråb på banen eller fra lægterne. Men der er også udfordringer i bredde-fodbolden - for i mange klubber hersker en jargon, der kan skræmme homoseksuelle spillere væk. Derfor kigger Den daglige dosis på, hvad vi selv kan gøre for at afhjælpe det her problem. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:04
    Den daglige dosis

    I højrisiko for kræft: 26-årige Berdien får fjernet sine raske bryster

    Hvert år rammes næsten 5.000 kvinder i Danmark af brystkræft. Og en af dem, som har ekstra høj risiko for at blive ramt, er 26-årige Berdien. Hun har nemlig et særligt gen, som gør, at der er 70 procents risiko for, at hun udvikler kræft i brysterne, inden hun fylder 50 år - og både hendes mor og mormor er døde af sygdommen. Derfor har Berdien taget en vigtig beslutning - hun vil have fjernet sine raske bryster. Men hvilke muligheder har man, når man er i højrisiko for at udvikle brystkræft? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:30
    Den daglige dosis

    Seksuel tortur: Sådan nedbrydes fangerne i Syriens fængsler

    Det er langt fra unormalt at blive udsat for vold og tortur, hvis man ender i et af Syriens fængsler - og ikke nok med det, så er de mandlige fanger i fængslerne også i risiko for seksuel vold som voldtægt og mishandling af kønsdelene. Men hvorfor udsættes de for det - og hvordan bruger de syriske fængsler seksuel tortur til at nedbryde fangerne? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:52
    Den daglige dosis

    Klar til valg: Sådan kommer man i form til valgkampen

    Senest den 17. Juni skal der være folketingsvalg i Danmark. Og det betyder, at politikerne i tre uger skal leve af junkfood, ingen motion og meget lidt søvn. En af dem, der forbereder sig til det hårde pres, er SF-politikeren Jakob Mark. Han går på en særlig før-valgkampskur, så han er helt klar, når det for alvor går i gang. Men hvordan forbereder man sig bedst til en presset periode? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:18
    Den daglige dosis

    Kina holder muslimsk mindretal fanget i opdragelseslejre

    De kinesiske myndigheder holder mere end en million mennesker fanget i lejre. Fangerne kommer fra det muslimske mindretal i Kina, der kaldes uighurerne. Folkeslaget bliver systematisk undertrykt af det kinesiske Kommunistpartiet, hvor de blandt andet ikke må bære slør i offentligheden eller faste under ramadanen, hvis de er ansat hos staten. Og oveni det er de det mest overvågede befolkningsgruppe i Kina. Men hvad er det, der får Kina til at behandle uighurerne sådan her? Det undersøger Den daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:38
    Den daglige dosis

    Farvel til Homofobi - flere ikke-vestlige unge accepterer bøsser og lesbiske

    Selvom LGBT-personer stadig udsættes for trusler, chikane og endda overfald, så mener flere og flere unge, at det er helt okay at være homoseksuel - og accepten stiger særligt blandt unge med ikke-vestlig baggrund. En af dem, der mærker det, er Fahad Saeed - han er selv homoseksuel og arbejder hver dag for at forbedre LGBT-personers vilkår i foreningen Sabaah - og ham taler vi med i dag i Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:52
    Den daglige dosis

    50.000 har den - så hvorfor er tvangsoverspisning den glemte spiseforstyrrelse

    Chipsposer, hvidt brød og kage. Tina Nielsen købte stort ind og spiste for nedrullede gardiner, for ingen skulle vide hvad - og hvor meget - hun puttede i munden. Da maden var væk, blev hun overvældet med skyld og skam - og stemmen i hendes hoved sagde til hende, at 'du er fed, dum og grim'. Tina Nielsen fik konstateret Binge Eating Disorder - eller tvangsoverspisning. Op mod 50.000 danskere lider af det - og alligevel bliver det kaldt den glemte spiseforstyrrelse. Så hvordan hænger det sammen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:55
    Den daglige dosis

    USA sender astronauter til månen: Derfor skal vi derop igen

    Da den amerikanske astronaut Neil Armstrong satte sine fødder på månen tilbage i 1972, skrev USA verdenshistorie. Og nu vil den amerikanske præsident, Donald Trump, gentage succesen. Men de seneste år har rumforskerne talt om, at den næste rummission skulle gå til Mars, så hvorfor sænke ambitionsniveauet og satse på månen i stedet? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 20:51
    Den daglige dosis

    USA's største bestikkelsessag: Derfor brød Hollywood-forældre loven

    Hollywoodstjerner, jurister og erhvervsfolk i topklasse har betalt penge under bordet for at få deres børn ind på nogle af de bedste universiteter i USA. Pengene er gået til, at en uddannelsesvejleder kunne udnytte sin position til at snyde med eksamensbeviser, optagelsesprøver og atletiske evner. 50 mennesker er sigtet i sagen, man kalder USA's største bestikkelsessag med summer i millionklassen. Så hvad er det, der får de her forældre til at gå så langt og bryde loven for at få deres børn ind på drømmeuniversitetet? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 15:50
    Den daglige dosis

    Ikke kun et pige-problem: Når selvskade er slåskamp og at slå sig selv i hovedet

    Når vi tænker på selvskade, så tænker vi nok ofte på den hårde historie om den unge pige, der skærer sig selv i armen med et barberblad. Men selvskade er faktisk et lige så stort problem blandt unge mænd, der skader sig selv ved at opsøge slåskampe eller ved at banke hovedet eller hånden ind i væggen eller spejlet i stedet for at skære sig i armen. De skader kan lettere bortforklares, og blandt andet derfor er problemet blandt drengene mere overset. Derfor zoomer Den daglige dosis i dag helt ind på emnet - fra drengens perspektiv. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:35
    Den daglige dosis

    Nyt doping-netværk afsløret: Sådan påvirker dopingen atleternes krop

    Da Bjarne Riis i 1996 krydsede Tour De France-målstregen i Paris iført den gule førertrøje, var det med doping i blodet. Det indrømmede han godt ti år senere - og dopingen har klæbet til hans ry lige siden. Det kommer det højst sandsynligt også til at gøre med de skiløbere, der ved VM i langrend for få uger siden er blevet afsløret som en del af en større dopingring. Men hvordan er det helt præcist, at bloddoping påvirker de professionelle atleters krop - på godt og ondt? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:25
    Den daglige dosis

    Emilie skar i sig selv - nu dækker hun arrene med tattoos

    I otte år brugte Emilie cutting til at komme af med sin smerte. Primært hendes venstre underarm, hendes højre arm, ribbenene og nede ved hofterne er dækket af ar fra en periode i hendes liv, hvor hun havde det pissesvært. Og Emilie er ikke den eneste, for flere undersøgelser over de seneste par år viser, at hver femte unge prøver at skære i sig selv - og en igangværende undersøgelse viser, at problemet er stigende. Men vi bliver nødt til at tale om det her, hvis vi skal vende den her kurve. Derfor taler Den Daglige Dosis med Emilie og en ekspert for at undersøge, hvad der ligger bag fænomenet 'cutting'. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 19:00
    Den daglige dosis

    Inden valget: Så meget bestemmer EU i din hverdag

    Mange af os har nok en forestilling om, at det er i Folketinget, rammerne for vores hverdag i Danmark bliver fastlagt. Det er også rigtigt - men kun til en vis grad. For faktisk bliver en stor del af den lovgivning, vi lever under, vedtaget i EU - og ofte kan de danske politikere ikke modsætte sig EU's ønsker. Så hvor er det helt præcist, at vi møder EU i hverdagen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:22
    Den daglige dosis

    Den sorte boks: Sådan kan den opklare flystyrt

    Når der sker et flystyrt, er det ofte data fra mere end 1.800 forskellige systemer i flyet, der kan opklare hvorfor. De data bliver gemt i flyets sorte boks - og derfor vil man gå langt for at finde den - selv hvis flystyrtet er sket midt på det åbne hav. Men det er ikke altid, det kan lade sig gøre - fx forsvandt det malaysiske fly MH370 sporløst i 2014, og fordi ingen har fundet den sorte boks, forbliver sagen et mysterium. Men moderne fly sender i forvejen udvalgte data hjem, mens de er i luften - så hvorfor skal informationen fra de sorte bokse hentes ud manualt efter et styrt? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:24
    Den daglige dosis

    Inden Europa-Parlamentsvalget: Her er de vigtigste kampe

    Der er et folketingsvalg lige om hjørnet, det bliver vi mindet om hele tiden. Men der er også et andet - og mindst lige så vigtigt - valg på vej. Den 26. maj skal vi nemlig vælge de danske politikere, vi vil have til at repræsentere os i Europa-Parlamentet. Og det valg er vigtigt - for det er i EU, at de store udfordringer i vores del af verden løses, ligesom EU bestemmer en hel masse, der har direkte betydning for vores hverdag og trumfer lovene i Folketinget. Men hvad er de vigtigste emner, som de danske spidskandidater vil kæmpe for på vores vegne i EU? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Theodora Renard og Caroline Clante. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:04
    Den daglige dosis

    Hvem er den højreekstremistiske terrorist?

    De handler ofte alene, skriver deres eget manifest og går under radaren hos efterretningstjenesterne. Selvom der er stort fokus på militant islamisme inden for Europas grænser, så vinder højreekstremismen i de her år frem i hele verden. Senest har vi set dens ansigt ved terrorangrebet i Christchurch i New Zealand, hvor den formodede gerningsmand dræbte 50 muslimer, der var samlet til fredagsbøn. Der kommer flere og flere højreekstremister, og i USA står de bag flere angreb end nogen andre politiske eller religiøse grupper - men hvem er de? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 15:47
    Den daglige dosis

    Drabsvideo lagt op igen og igen: Sådan modererer Facebook sit indhold

    Billeder af bare bryster og videoer med tydelig musik i baggrunden bliver ofte hurtigt slettet fra Facebook af mediet selv - og så ser vi det nok aldrig igen. Men selvom Facebook arbejdede på højtryk for at slette en drabsvideo af terrorangrebet i New Zealand, blev videoen alligevel ved med at dukke op på Facebook. Moderatorerne kunne ikke følge med. Det er nemlig både algoritmer og mennesker, der bestemmer, hvad der får lov at leve på Facebook, og hvad der bliver slettet. Så hvordan modererer Facebook egentlig sit indhold? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 14:50
    Den daglige dosis

    Efter otte års borgerkrig: Hvad skal der ske i Syrien

    I otte år har vi hørt om voldsomme kampe, brug af kemiske våben og drab på over 350.000 mennesker i Syrien. I sidste uge overgav 3.000 IS krigere sig efter at have belejret store områder i Syrien siden 2014. Flere millioner mennesker er drevet på flugt i løbet af de sidste mange år, og hvis de vender hjem, er det til et land, som ifølge FN er totalt smadret. Men hvor står Syrien efter otte års borgerkrig - og hvor langt er der til fred? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:47
    Den daglige dosis

    Krænkelser i ungdomspartierne: Når magt kan misbruges

    Først var det Liberal Alliances Ungdom - så var det Konservativ Ungdom - og senest var det Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. De tre ungdomspartier har alle haft krænkelsessager i løbet af de seneste måneder. Vi har hørt om hvordan ledende personer har gjort seksuelle tilnærmelser og krænket andre medlemmer - og der er anklager om voldtægt og overgreb, der er meldt til politiet. Men hvorfor ser vi den her kultur, som flere medlemmer kalder det, i netop ungdomspartierne? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 17:02
    Den daglige dosis

    Hvad laver de dyre undersøgelseskommissioner?

    Skandalerne i Skat skal kulegraves - og politikerne har nedsat en kommission til opgaven, der forventes at koste over 300 millioner kroner. I løbet af de sidste 20 år har politikerne ikke været tøvende med at sætte kommissioner i gang med at undersøge forskellige sager i det offentlige. Alligevel ender konklusionen ofte med at være utrolig blød - og uden at der bliver placeret et ansvar. Så hvad er det egentlig for et job, undersøgelseskommissionerne står overfor - og hvad kommer der ud af det? Det undersøger Den Daglige Dosis. Vært: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Tilrettelægger: Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 15:30
    Den daglige dosis

    Deling af videoer på nettet: Dét må du, og dét må du ikke

    To omstridte videoer florerer på flere hundrede unges mobiler. Nemlig videoen af drabet på en pige i Marokko og en video med krænkende seksuelt indhold bedre kendt som Umbrella-sagen. Videoerne er blevet delt et utal af gange, og det har ikke været uden en pris. For over 1000 unge er sigtet for at dele videoerne. Og nogle er allerede idømt fængselsstraf. Alligevel er yderligere 148 unge nu sigtet for at dele videoen. Så hvad siger straffeloven egentlig om delingen af videoer på nettet? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 16:55
    Den daglige dosis

    Fly skudt ned: Derfor kæmper Indien og Pakistan om Kashmir-regionen

    Da 40 indiske politibetjente blev dræbt, skød Indien skylden på en pakistansk terrorgruppe. Det besvarede Pakistan med at skyde to indiske jagerfly ned. Men det har kun pustet til den konflikt, som har stået på mellem de to lande i årevis. Siden den britiske kolonimagt blev ophævet, hvor Pakistan og Indien blev skilt ad, har de kæmpet om det samme område - nemlig den frodige Kashmir-region. Et naturområde højt oppe i det vestlige Himalaya. Så hvad gemmer sig i denne region, siden begge lande så gerne vil kalde Kashmir deres? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

    Nyheder & Aktualitet
  • 14:10
    Den daglige dosis

    Så kom Ungeklimarådet - men kan det gøre en forskel?

    Der var højt humør i Klimaministeriet i sidste uge, da klimaminsteren præsenterede de 10 unge, der skal udgøre det nye Ungeklimaråd. Rådet skal samle gode, klimavenlige idéer og videregive dem til ministeren. Men hvem er de unge, der skal komme med de geniale løsninger? Og tror de overhovedet på, at politikerne kommer til at lytte? Det spørger Den Daglige Dosis dem om. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 18:52
    Den daglige dosis

    Meditation: Hokuspokus eller et reelt middel mod stress?

    Flere og flere unge føler sig stressede. Vi har svært ved at lukke af for tankemylderet og de bekymringer, der kører rundt i hovedet på os, og det kan påvirke så meget, at vi får det decideret dårligt af det. Men måske kan vi undgå alt det, hvis vi lukker øjnene og trækker vejret dybt ind - for der er rent faktisk videnskabeligt bevis for, at meditation kan forebygge eller nedbringe stress. Men hvordan kommer vi i mentalt god form - og hvad er det præcis, vi træner, når vi mediterer? Det undersøger Den Daglige Dosis i dag. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

    Nyheder & Aktualitet