Live kanaler

Curlingklubben

Har du nogensinde tænkt over, hvor man må vaske sin menstruationskop? Om man kan blive venner med en meget ældre mand, man lige har mødt? Eller om folk virkelig bruger smøreost som dip ligesom i reklamerne? For at du ikke skal føle dig alene med dine (og vores) problemer, stiller vi spørgsmålstegn ved alle de ting, som du ikke havde tænkt over, at du går og tænker over. Og i en verden, hvor alt er til diskussion, er det rart med et program, der rent faktisk sørger for, at vi nu får snakket om det hele. Og så er det også meget rart, hvis vi får hygget lidt imens. Velkommen i Curlingklubben. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

Underholdning

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 45:33
    Curlingklubben

    Teknisk set 5

    Så skal vil til sæsonens sidste udgave af Curlingklubben - teknisk set! Maria har været på ferie hele ugen, så Christian har været flankeret af Kathrine Abrahamsen fra Tabu. Men efter i dag hopper Christian også på ferie, og så kan vi hverken sende Curlingklubben eller Curlingklubben - teknisk set. Det er jo et problem. Men derfor skal I ikke snydes for et tætpakket program. I dag genopliver vi det tidligere Curlingklubben-indslag: "Bekendte kendte." Derudover så har Kathrine også taget et tabu med, som hun gerne vil have Christian til at tale med lytterne om, men det kræver lidt overtalelse. Vi laver selvfølgelig også vores indslag "Misforståelser med Katten." Det er en titel, der stadigvæk ikke behøver forklaring. Landet ligger sådan, at Kathrine ikke hører Curlingklubben, så hun vil prøve at lave Curlingklub-indslag kun ud fra navnet. I dag er det "Tillidsdanskerbingo," der kommer under kærlig behandling. Værter: Christian Bonde og Kathrine Abrahamsen.

    Underholdning
  • 45:38
    Curlingklubben

    Teknisk set 4

    Maria er taget på ferie, så Christian er blevet flankeret af Kathrine Abrahamsen fra Tabu. I dag genopliver vi det tidligere Curlingklubben-indslag: "Danmark har talent for at finde på et nyt fast radioelement til tidsrummet 15.03 til 15.20," så må vi se, om det stadigvæk kan noget. Kathrine har også taget et tabu med, som hun gerne vil have Christian til at tale med lytterne om, men det kræver lidt overtalelse. Vi laver selvfølgelig også vores nye indslag "Misforståelser med Katten." Det er en titel, der ikke behøver forklaring. Landet ligger sådan, at Kathrine ikke hører Curlingklubben, så hun vil prøve at lave Curlingklub-indslag kun ud fra navnet. I dag er det "Googleanmeldeser," der kommer under kærlig behandling. Værter: Christian Bonde og Kathrine Abrahamsen.

    Underholdning
  • 45:59
    Curlingklubben

    Teknisk set 3

    Maria er taget på ferie, så Christian er blevet flankeret af Kathrine Abrahamsen fra Tabu. I dag genopliver vi det tidligere Curlingklubben-indslag: "Danmarks næste livestatist," så må vi se, om det stadigvæk kan noget. Vi laver selvfølgelig også vores nye indslag "Misforståelser med Katten." Det er en titel, der ikke behøver forklaring. Landet ligger sådan, at Kathrine ikke hører Curlingklubben, så hun vil prøve at lave Curlingklub-indslag kun ud fra navnet. I dag er det "Minoritetsquizzen," der kommer under kærlig behandling. Værter: Christian Bonde og Kathrine Abrahamsen.

    Underholdning
  • 39:16
    Curlingklubben

    Teknisk set 2

    Maria er taget på ferie, så Christian er blevet flankeret af Kathrine Abrahamsen fra Tabu. I dag genopliver vi de tidligere Curlingklubben-indslag: "Det vi hører, laver I selv" og "Pingpong." Det bliver ren nostalgi. Men det skal jo ikke bare være en genudsendelse. Derfor har vi også et helt nyt fast indslag, som vi har døbt "Misforståelser med Katten." Så kan man tænke lidt over den. Kathrine hører nemlig ikke Curlingklubben, så hun laver Curlingklub-indslag kun ud fra navnet. I dag er det "Pressemeddelser," der kommer under kærlig behandling. Derudover har Kathrine også fået den geniale idé, at hun vil lave TikTok i radioen. Værter: Christian Bonde og Kathrine Abrahamsen.

    Underholdning
  • 45:56
    Curlingklubben

    Teknisk set

    Maria er taget på ferie, så Christian er blevet flankeret af Kathrine Abrahamsen fra "Tabu". Det bliver en form for Curlingklubben best of, når vi afprøver tidligere indslag, som måske/måske ikke virkede. Derudover forsøger Kathrine og lytterne at få Christian til at blive bedre til at tale om tabuer, men det kræver åbenbart lidt tilvænning. Der er også en elefant i rummet. Kathrine har ikke hørt Curlingklubben, så hun bliver selvfølgelig bedt om at lave et indslag fra programmet kun ud fra navnet. I dag er det Mandagsmad, der kommer under kærlig behandling. Værter: Christian Bonde og Kathrine Abrahamsen.

    Underholdning
  • 1:35:02
    Curlingklubben

    Studenterkørsel på P3

    Det var tæt på, at der ikke blev nogen studenterkørsel i år. Men i dag kører de rundt i landet, og P3 sætter fokus på det helt særlige øjeblik og fester med dem. Værter: Mikkel Rosendal, Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:45
    Curlingklubben

    Sæsonafslutning og Danmarks kedeligste anekdote!

    Så skal vi til sæsonens sidste udgave af Curlingklubben! Eller... Det passer så rent faktisk ikke helt, for der er lige nogle vagtplanlægningsmæssige udfordringer, der gør at et enkelt medlem af redaktionen må fortsætte programmet, mens de andre er væk. Men det betyder også, at vi skal have afsluttet et par ting. Vi får endegyldigt lagt låg på 'Danmarks kedeligste anekdote', og det ender på en meget typisk måde. Vi skal også lave det sidste studenterslogan, læse en pressemeddelelse om byggemarkeder, diskutere filmen Air Bud i 'En god film uden noter' og lege en sidste omgang 'Kenneth du typen'. Rigtig god sommerferie og vi høres ved i næste uge alligevel! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:03
    Curlingklubben

    Sommer-bucketlist og Lemvig-banen

    Maria har lavet en bucketlist over de ting, hun skal i løbet af sommeren. Hvorfor ved vi ikke rigtigt, men nu løber vi igennem den og ser, om hun og Christian har noget tilfælles. Christian giver også en anbefaling af Lemvig-banen og står pludselig og banker i bordet, og vi skal også forbi, hvad Christian og Maria har været klædt ud som. Vi skal også have sæsonens sidste gang Google-anmeldelser, hvor Marias påtagede jyske dialekt rammer Christian dybt. Det er onsdag, så du skal selvfølgelig ikke snydes for en minoritetsquiz - og selvfølgelig har vi også en gang sloganservice, i dag til en særlig klasse med utroligt få elever. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:51
    Curlingklubben

    Færøsk indhold

    Det er en meget splittet redaktion, der leverer dagens udgave af Curlingklubben til dig. En stor del af dagens udsendelse er nemlig leflende for det færøske folk, og det er en beslutning, der ikke har den samlede redaktions opbakning - især da vi når til et SMS-indslag, hvor folk skal skrive ind om deres sweatre. Vi skal også snakke om sankthans og om det er for lidt woke, skrive studenterslogans til 3.z fra Svendborg Gymnasium og høre et gammelt klip fra 'Danmarks Kedeligste Anekdote', hvor Kristian ringer ind og fortæller historien om at genkende motivet på et maleri hjemme hos sin kammerat fra tarmrenserstudiets svigerfar. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:29
    Curlingklubben

    Ting man kan lave alene og klipklapper

    Maria har prøvet noget grænseoverskridende i weekenden - hun har nemlig været alene i biografen. Nu er hun helt høj på oplevelsen, så vi gennemgår lige et par og snakker om, om man kan lave dem alene. Vi skal også diskutere om det kun er kvinder, der må iføre sig klipklapper på arbejde. Vi skal også forbi retten 'stodderbrød' i dagens udgave af 'Mandagsmad', høre hvad gamle mennesker synes om en trappe uden gelænder i 'Det grå Facebook-guld' og hjælpe endnu en håbefuld gymnasieklasse med at skabe et perfekt banner i Curlingklubbens sloganservice! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:25
    Curlingklubben

    Stuart, Stuart nummer

    Slogansserviceværkstedet arbejder på højtryk, når Merete skal have hjælp til 3.B. i Varde. Stuart Little ringer ind, og så skal vi snakke om en meget romantisk gestus, som Christian har modtaget i sit soveværelse. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:30
    Curlingklubben

    Brækskåle og kristne studenterslogans

    Vi er faldet over en Facebook-tråd, som afslører noget, vi ikke har tænkt over: Hvad for en skål, man bruger til at brække sig i derhjemme. For rigtig tit bliver den skål også brugt til mad, og det skal vi lige dykke lidt nærmere ned i - blandt andet sammen med Theis, der spiser nudler af den aluminiumsskål, han brækkede sig i som barn. Vi skal se om Kenneth er til blondiner i 'Kenneth du typen', snakke om bryllupsplanlægning selv om man ikke skal giftes og læse Google-anmeldelser af nogle af Danmarks smukkeste steder. I dagens sloganservice skal vi lave slogans til en klasse fra Det Kristne Gymnasium, og det bliver en meget inspirerende omgang! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:28
    Curlingklubben

    Kort hår, sulten kæreste og mere sloganservice

    Christian er blevet klippet, og det skulle være gået så godt. Han satte sig ned i frisørstolen og sagde "som det plejer", men frisøren har åbenbart glemt hvordan Christian bliver klippet, så nu er han karseklippet. Det er vi lige nødt til at tale om. Vi skal også tale om Marias alt for sultne kæreste, lege minoritetsquiz og læse en pressemeddelelse fra Illum op i sin fulde længde. Vores sloganservice til de danske studenter fortsætter, men Christian og Maria skal lige have gang i de kreative hjul igen... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:49
    Curlingklubben

    Sloganservice og blackface

    Kære studenter, ventetiden er ovre - Curlingklubbens sloganservice er tilbage, så I kan pryde jeres studentervogne med de bedste allerbedste slogans! I dag hjælper vi Oliver, der går i en EUX-klasse med 21 drenge og én pige, og som har det med at få sig et par bajer.... Vi skal også snakke om Marias ufrivillige blackface, teste lokkedue-beskeder af på Christian, grave efter gråt Facebook-guld og snakke om, hvordan man laver en madplan. Og apropos madplan, så skal vi selvfølgelig have måltidsinspiration i indslaget 'Mandagsmad', der i dag byder på en dessert, der lyder...... Tjah. Lidt klam. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 47:35
    Curlingklubben

    FLOW!

    Det er fredag og der er god stemning i Curlingklubben. Der er kun én ting i vejen - på mandag har vi et møde med P3's flowchef, hvor han skal give efterkritik på programmets flow. Det har vi måske ikke været så gode til, så for at redde os selv laver vi i dag et gigantisk flow-fokuseret program. Hvornår er der tale? Hvornår er der musik? Det opdager du forhåbentlig ikke, for i dag føles Curlingklubben som en taxatur med grøn bølge gennem hele byen. Imens får vi også leget tillidsdanskerbingo, hørt et bud på Danmarks Kedeligste Anekdote fra Emre og.... Ja faktisk ikke så meget andet. Men der er SATME godt flow! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:07
    Curlingklubben

    Far på Facebook, fortsat

    I går fik Christian åbnet op for, at hans far er begyndt at poste for meget på Facebook - og at de ting, han poster, er grænsende til det pinlige. I dag har han så fundet modet til at ringe til far Jørn, så vi kan få skeletterne ud af skabet og få situationen afklaret én gang for alle. Black Lives Matter-demonstrationen i København bliver ved med at hidse folk op på forskellige måder, og derfor kan vi heller ikke undgå at tale om det i dagens udsendelse. Der bliver også plads til en lille filmanmeldelse, en omgang 'Kenneth du typen' om energidrik, og så er Kevins bud på Danmarks kedeligste anekdote så ringe, at Maria forlader studiet. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:00
    Curlingklubben

    Christian redder vagtplanen

    Det burde ikke være muligt. Programmet gik på juleferie for tre dage siden. Vi udgav en jule-special som julegave for to dage siden. Og nu sidder Christian Bonde gudhjælpemig i P3-studiet og sender Curlingklubben, fordi vagtplanen skal gå op, og Christian har undladt at ønske ferie, fordi han skal til Rhodos med svigerfamilien i maj. Det benytter vi til at prøve en masse nye ting af, som vi måske (måske ikke) kan bruge i Curlingklubben fremover, og det bliver festligt! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 1:11:50
    Curlingklubben

    JULESPECIAL - det værste fra 2019

    Endnu et år med Curlingklubben er gået. Det er næsten 200 udsendelser på P3. Et flot tal - men også et tal, der intet er værd, hvis ikke man husker at stoppe op og spørge sig selv, hvad man har lært. Derfor sætter holdet bag Curlingklubben sig ned og giver en omgang efterkritik på de allerdårligste radiobidder fra året, der er gået, så vi sikrer os, at vi aldrig kommer til at lave de fejl igen. Altsammen foregår selvfølgelig med varm kakao og juleknas, og som tiden skrider frem, og de dårlige klip bliver flere og flere, kæmper hele holdet hårdere og hårdere med at holde en hyggelig og ordentlig feedback-tone.

    Underholdning
  • 48:07
    Curlingklubben

    Den store juleafslutning

    Så er vi nået til Curlingklubbens store juleafslutning! I første time præsenterer vi fire nye bud på hørespil, der kan blive klassikere: Inga og Kongespillet, Nissernes Kø, Yeezys og Josefine og Hummernes Jul. Alle har replikker (inklusiv lytterne), og det kan ikke blive andet end hyggeligt. I næste time leger vi pakkeleg - og der er både alternative regler, masser af 6'ere, søde lyttere og komplet forvirring. Fra alle os til alle jer - en rigtig glædelig jul! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:27
    Curlingklubben

    Alene Hjemme med liderlighed og hunde-puns

    Et australsk medie har rangeret karaktererne i Love Actually efter, hvor liderlige det er. Det synes vi er en mægtigt god idé, men nu er det jo ligesom blevet gjort med dén film - så vi gør verden en tjeneste og overfører eksemplet til Alene Hjemme. Vi skal også høre en pressemeddelelse om hunde i trafikken, blive Hugo-bombarderet i torsdagens parodier og levere en halvhjertet afslutning på vores meme-årtis-kavalkade. Og så laver vi 'Det vi hører laver I selv' med Kaare, som virkelig godt ved, hvordan man styrer slaget. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:45
    Curlingklubben

    Pakkekalender, Peter Pan og rødvin kl. 15:21

    Nogle har fundet det originale Peter Pan-manuskript - og det viser sig, at han i virkeligheden talte super grimt til Wendy. Derfor har vi lavet et hørespil over den tidlige Peter Pan. Vi skal også høre fra alle dem, der har fået skuffende gaver i pakkekalender i år, og vi skal grave efter gråt Facebook-guld i en jule-special. Så skal vi snakke om Big Dick Energy hos restauranter. Og vi er ikke engang nået til det bedste endnu - vi laver nemlig 'Det vi hører laver I selv' med Kristina, som får sig et glas dejlig tidlig eftermiddagsvin og har skullet finde på en lyd meget hurtigt. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:27
    Curlingklubben

    Forkerte navne, mussespilleri og Jason Derulos kattelem

    Maria glemte omvendt Whamageddon i går. Derfor prøver vi og ser, om der overhovedet stadig er nogen med. Vi snakker med lyttere i vores terapigruppe, der altid bliver kaldt noget forkert. Vi skal også høre lidt om Jason Derulos femte ben og forklare et meme. Genbrugsmedarbejderen Sovs er med i 'Det vi hører laver i selv'. Vi bliver udsat for en genial lyd, som han mener, han er den eneste, der kan udføre. Sidst men ikke mindst spiller Christian og Maria mus med snebolde og anmelder klassisk musik. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:40
    Curlingklubben

    Forældre-guide og undskyldninger

    Maria har Curlingklubben alene i dag - men det er også okay, for der er et par ting, hun lige har brug for at få talt ud om. For eksempel, at hun har modtaget en meget mærkelig komplement hos sin gynækolog. Og at hun har haft en meget uheldig oplevelse til en julefrokost i fredags, som hun bliver nødt til at undskylde for. Vi har også lært, at vores forældres generation faktisk er MERE følsomme, end vi er, så derfor har Maria lavet en guide til, hvordan man skal omgås dem. Og så skal vi selvfølgelig også have en gang mandagsmad og en omgang 'Det vi hører laver I selv' med Frederikke og en ganske særlig lyd. Vært: Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:57
    Curlingklubben

    Julefrokost-snakke og at svine et barn til

    Christian og Maria skal til julefrokost i dag, og det kan ikke undgå at gå ud over dagens program. Maria har arrangeret julefrokosten, og Christian tager hende gennem en liste over ting, der skal være til stede for, at man får en god julefrokost. Det hele kan dog være ligemeget, da Christian ikke skal med. Han gider nemlig ikke. Men det er han også begyndt at få dårlig samvittighed over. Emil er med i 'Det vi hører laver I selv', og det bliver en hidsig aften. Vi skal selvfølgelig også lege bekendte kendte, og det bliver både med Joey Moe og Stig Rossen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:53
    Curlingklubben

    Hilsner i radioen og julefrokost-prep

    Det er efterhånden blevet muligt at købe en hilsen fra mere eller mindre kendte folk over nettet. Vi tænker, at nu hvor P3-lytterne allerede har betalt licens, kan de jo ligeså godt få noget for den - så vi lader jer skrive ind med ting, I gerne vil have sagt højt i radioen. Vi skal selvfølgelig også høre lytternes parodier på sådan en torsdag, og de sidder lige i skabet i dag! Vi skal også høre lidt om Marias julefrokost-forberedelser, uskrevne regler på sociale medier, forklare et meme og høre en usigeligt ringe quiz om hvilket land, julegodter mon er fra. Ingeniøren Nikolaj er med i 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:40
    Curlingklubben

    Julegaver fra kæledyr og syge-SMS'er

    Vi nærmer os kraftigt julegavernes tid - og derfor synes vi, at det er på tide at høre fra dem, der har været ude for en magisk situation: nemlig at få julegaver fra sine kæledyr. Hør om hunden, der gav en køler til en Mitsubishi, og katten, der havde råd til en ismaskine i et fantastisk indslag. Vi skal også høre, hvordan Maria altid ender med at overshare, når hun skal melde sig syg. Vi skal også grave efter gråt Facebook-guld, opdatere alle på omvendt Whamageddon - og så skal vi høre en udgave af 'Det vi hører laver I selv', hvor dyrene arbejder imod mennesket. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:38
    Curlingklubben

    Spotify-terapi og artiskoksuckers

    Spotify Wrapped er ude - så nu deler alle screenshots, hvor man kan se, at de har hørt sindssygt seje artister i løbet af året, fordi de har så god smag. Men der er også nogle andre tilbage - nemlig dem, der ikke har lyst til at dele deres årsliste, fordi deres Spotify Wrapped overhovedet ikke ser sej ud. Dem laver vi en terapigruppe for. Vi skal også gennem en yderst smertefuld pressemeddelelse fra et gartneri, høre universitetspraktikant Lennart lave dybdeborende journalistik og snakke om, hvorfor det er en dårlig idé at få sig en Nokia 3310. Og så er Emma med i en ufrivillig særudgave at 'Det vi hører laver I selv', som bryder en del med konceptet... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:53
    Curlingklubben

    En kradsende skjorte og frække firma-tweets

    Maria har købt en skjorte, fordi hun har set nogle influencere have den på, og synes, at den var super flot. Nu har hun så modtaget den med posten, og det viser sig, at den kradser så meget, at hun ikke tror på, at de dér influencere kan have haft bare madder under den uden at lide. I USA er det blevet super populært, at firmaers Twitter-kontoer er lidt lumre, så vi prøver lige at hjælpe et par danske firmaer med lidt frækt indhold. Vi skal selvfølgelig også have lidt mandagsmad og forklare et meme fra 2012. Thomas er med i 'Det vi hører laver I selv' og kan vinde en 7 år gammel John Mayer-CD. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:34
    Curlingklubben

    "Deltager"-dilemma og Dunkelnation

    Det er fredag i Curlingklubben, Maria er tilbage, og stemningen er i HVERT fald god, for Danmark har lige vundet i håndbold. Vi laver bekendte kendte og "Prøliåhørhær" , som vi gør hver fredag. Vi skal også forbi en evig klassiker, nemlig hvor forpligtet, man egentlig er, når man trykker "deltager" til noget på Facebook, for Maria har lavet et meget upopulært arrangement for sine kolleger. Vi skal også have en gang Dunkelnation og snakke lidt om, hvad man egentlig må vise på Instagram. Dagens deltager i 'Det vi hører laver I selv' har en hest og er vist nok fra Viborg, og det er vel dybest set alt, hvad man kan ønske sig her i livet. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:43
    Curlingklubben

    Gaveønsker og Lukas Grahams potentielle proteinshake

    Christian passer butikken alene igen i dag - men det går bestemt ikke ud over kvaliteten af det redaktionelle indhold, kan vi ellers lige love dig for! Vi graver efter gråt Facebook-guld i en særudgave, hører fantastiske parodier og gennemgår et par fagbegreber for at hjælpe vores grotesk høje universitetspraktikant Lennart. Christian hjælper også et par lyttere med at finde på nogle gode gaveønsker, vi fortsætter det omvendte Whamageddon, og vores årti-gennemgang i memes fortsætter, da vi er nået til 2011. Jesper er med i 'Det vi hører laver I selv', og der er en vanvittig præmie på højkant, for Christian har nemlig fundet en proteinshake på redaktionen, som ingen ringere end Lukas Graham måske har drukket af! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 43:20
    Curlingklubben

    Christian og kvinderne

    Christian sender alene i dag. Og det er sådan set meget heldigt, når nu det endelig skal være. For han har lige fået præsenteret resultatet af en værtstest i DR, der viser, at han måske ikke har helt den samme kvindetække, som han har mandetække. Derfor bruger han dagens udsendelse på at prøve at komme tættere på det modsatte køn. Han fortæller bl. a. om sin morgenrutine og gennemgår sin taske, der er fyldt med essentials. Han laver også en brugerundersøgelse for kvindelige lyttere og kigger på julefrokostkjoler. Og så kunne han rigtig godt tænke sig at blive interviewet af et dameblad, men det viser sig at være svært... Ditte er med i 'Det vi hører laver I selv', og hun kan vinde intet mindre end Finansloven 2020! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 48:26
    Curlingklubben

    Mandelsnyd, Tinder-hits og Lennart

    Englands mest højre-swipede personer på Tinder er blevet samlet på en liste, og Christian og Maria tager et kig på et par af dem. Vi laver også en terapigruppe for alle, der er blevet udsat for mandelsnyd i forbindelse med risalamande-spisningen juleaften. Vi begynder at gennemgå årtiets største memes, kigger på Google-anmeldelser af Danmarks nye klamydia-hovedstad Solrød og fortsætter vores omvendte Whamageddon. Vi ringer også til vores universitetspraktikant Lennart, fordi han ikke er på arbejde, så vi kunne egentlig godt tænke os at høre, hvad han laver. Og så er Simone dagens deltager i 'Det vi hører laver I selv', hvis hun ellers kan få lov til at komme til orde... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 29:51
    Curlingklubben

    Weekend: Studenterstolthed, Arne Linned og Big Dick Energy

    Det bedste fra ugen byder på snak om blandt andet studenterstolthed, Arne Linned, tips til rejsemål og Big Dick Energy-begrebet. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 32:17
    Curlingklubben

    Weekend: Pikkemand fra VM, Puk Elgårds instragramdetox og fødselsspons

    Det bedste fra ugen byder på snak om Pekerman "pikkemand" fra VM, Puk Elgårds instragramdetox og fødselsspons. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 31:31
    Curlingklubben

    Weekend: Marias skæg, Ikeas Solange og uforløste bachelordrømme

    Det bedste fra ugen byder på snak om Marias skæg, Ikeas Solange og uforløste bachelordrømme. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:15
    Curlingklubben

    Weekend: Planter, fars dag og det helt rigtige strippernavn!

    Denne uges podcast handler om fars dag, hvilken plante Christian egentlig er og de bedste strippernavne! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 55:08
    Curlingklubben

    Weekend: Weshare, skotske sparetips og piger, der tisser under koncerter!

    Sæt kaffen over, læg dig tilbage under dynen, spis nogle chips og nyd lørdagen i selskab med Maria og Christian, der giver dig ugens højdepunkter fra Curlingklubben direkte ind i dine ører!

    Underholdning