Live kanaler

Tabu

Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

Underholdning

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 1:02:15
    Tabu

    Studenterkørsel på P3

    P3 hylder alle de nyudklækkede studenter over hele landet, også Tabu. Dagens program står derfor i studenterkørslens tegne. Vores reporter Mads er sendt til Odense, hvor han løber efter en studentervogn med otte EUX-studenter, der har fået 12 i huen. Vi er samtidig live igennem med to andre vogne og får den fantastiske stemning ud til lytterne. I studiet får vi besøg af et lille panel bestående af Rebecca Vera, ejer af Veras Vintages, og Isabella Fink-Jensen, der fik et snit på 12,5 i gymnasiet, til en snak om karakterer og deres studietid. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:16:14
    Tabu

    Økonomi

    I Tabu i dag taler vi om økonomi og penge. Et emne vi kan have rigtig svært ved at tale om, specielt når økonomien skranter. Kenneth Hansen, der er ekspert i Luksusfælden og indehaver og stifter af Økonomisk Råd, er med i studiet til en snak om, hvad der oftest er medvirkende til, og hvad man så kan gøre, når ens økonomi begynder at se rødt. Eva Svavars, formand for Kvindeøkonomien, fortæller om, hvorfor der stadig er ulighed i gennemsnitslønnen hos mænd og kvinder. Helene Dige Hjuler, på 20 år, taler om det at være vokset op i fattige kår. Til slut hjælper Kaare Thomsen, Kathrine og Line Kirsten, med at blive bedre til at forhandle løn, når de lønforhandler live i radioen. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:08:54
    Tabu

    Numsen

    Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:09:42
    Tabu

    Pårørende til selvmord

    I Tabu i dag taler vi om det at være pårørende til en, der har begået selvmord. Et tungt og vigtigt emne. Vi har Emil og Mathilde med, der hhv. har mistet sin tvillingebror og sin mor. Emil og Mathilde deler deres følelser og oplevelser i en snak om skyld, skam og sorgbearbejdelse. I programmet taler vi også med Britt Reuter Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse, og Elene Fleischer, der er faglig leder og stifter af Netværket For Selvmordsramte. Begge eksperter hjælper os med at få en forståelse for det, de pårørende oplever, efter at have mistet nogen til selvmord, og hvordan vi kan blive bedre til at tale om det. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:17:20
    Tabu

    Psykopati

    Shila er psykopat, og hun fortæller åbent og ærligt om det. Er alle psykopater lige så sindssyge som Peter Lundin, Peter Madsen eller Charles Manson? Heldigvis ikke. Chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Tine Wøbbe, gør os klogere på, hvad det vil sige at lide af dyssocial personlighedsstruktur, som er den lidt pænere betegnelse for det at være psykopat. Shilas veninde Cecilie er også med i studiet og fortæller, hvordan det er at være veninder med Shila og hendes diagnose. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:06:54
    Tabu

    Angst

    I Tabu i dag taler vi om angst. Flere eksperter taler om angst som en ny folkesygdom, og ifølge Sundhedsstyrelsen vil ca. 400.000 danskere opfylde kriteriet for en angstlidelse i løbet af et år. Men hvad er angst egentlig? Og hvordan opleves det at have angst og få et angstanfald? I dagens program deler Line Kirsten og Kathrine deres egne oplevelser med angst. Til en snak omkring angstens mange ansigter og opfattelser får de blandt andet besøg i studiet af Kristian, der lider af socialangst. De taler også med psykolog Sonja Breinholst og, forfatter til bogen "Noter om angst", Signe Amtoft. Verdens bedste lyttere byder også ind, med historier om upassende tidspunkter at have fået et angstanfald på, og deler nogle af deres personlige oplevelser med angst. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:08:07
    Tabu

    Mænd i kvindefag og kvinder i mandefag

    I Tabu i dag taler vi om mænd i kvindefag og kvinder i mandefag. Tabuerne bliver lagt på hylden, i stedet trækker vi fordomshatten godt og grundigt ned over ørerne og stiller vores gæster de spørgsmål, der trænger sig på. For hvordan er det at være mandlig gynækolog eller kvindelig murer? Og hvilke fordomme oplever de i deres fag i en hhv. en kvinde- og mandepræget verden. Netop det finder vi blandt andet svar på i dette program. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:06:09
    Tabu

    Mænd med fødselsdepressioner

    I Tabu i dag taler vi om fødselsdepressioner hos mænd. For snart et år siden lavede vi programmet om kvinder med fødselsdepressioner, og nu er det blevet mændenes tur. Undersøgelser viser nemlig at kendskabet til, at mænd også kan opleve fødselsdepressioner (også kendt som en efterfødselsreaktioner) er lavt blandt danskerne. Og hele 57% i undersøgelsen mener, at det er et tabu at tale om, så det skal vi selvfølgelig! I programmet taler vi med Mathias og Anders, der begge har oplevet en fødselsdepression, men på forskellige måder. Vi har også besøg af Jasper Ritz, der er vært på 'Farmænd Podcast' sammen med tidligere P3-vært David Mandel, til en snak om det at blive og være far. Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:09:06
    Tabu

    Sextabuer

    I Tabu i dag taler vi om sextabuer. Vi kender allesammen til de pinlige og akavede situationer fra dobbeltsengen. I dagens program har vi besøg af sexpanelet bestående af Josephine og Nanna, der står bag podcasten; Fries Before Guys, samt Mathias Bundgaard, der står bag podcasten; Uafbrudt Samleje. Vi får også besøg af Minna, der ønsker at ændre måden, vi taler om kondomer på, og Simone, der oplever svære smerter under sex. Vi kommer godt omkring nogle af de mange tabuer, der er forbundet med sex. Tabu er nemlig programmet, der kigger vores berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på os som mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:00:40
    Tabu

    Mænd med spiseforstyrrelser

    Må vi grine af de ting, der er svære, at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed. Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker, og måden vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:04:59
    Tabu

    Kropsidealer

    I Tabu i dag snakker vi om kropsidealer, og hvordan vi snakker om kroppen. Vi skal nemlig tale pænere om hinandens kroppe, og der skal være plads til alle typer af kroppe! Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 58:43
    Tabu

    Spontan abort

    Det kan være ensomt at gå igennem en ufrivillig abort. Der er ikke mange, der snakker højt om den skam og de følelser, der kan følge med. I dag snakker vi med Phie, der har oplevet to aborter. Hun fortæller om, hvordan hun græd og græd, da det skete, og hvor svært hun synes, det var at dele med hele verden. Vi vender også mindre tabuer og snakker om, hvordan man i det mindste kan se nogle lyspunkter. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 58:59
    Tabu

    Ordblindhed

    Tabu handler i dag om ordblindhed. Vi har blandt andet besøg af Mie Bøgh, der har taget en lang, boglig uddannelse, på trods af at hun er ordblind. Det fortryder hun faktisk lidt nu, fordi der var en del af hende, der gjorde det, fordi hun ville bevise for omverdenen, at hun kunne på trods af sin ordblindhed. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:00:07
    Tabu

    Deling af nøgenbilleder uden samtykke

    Vi runder årtiet af med et emne som også har fyldt meget i 10'erne. Deling af intime billeder uden samtykke er for alvor blevet en del af virkeligheden for rigtig mange unge mennesker. Årtiets sidste Tabu handler om ulovlig deling af nøgenbilleder. Vi skal selvfølgelig også lige have varmet lidt op. Skuespilleren, Neel Rønholt, hjælper os med noget hverdagsskam. Hun skammer sig lidt over at have spist alt for meget forud i sin chokoladekalender. Pernille kan slet ikke vente på julegaverne, så hun bruger sine børn som undskyldning for at kunne åbne gaver tidligere. Preben kører lastvogn til hverdag, og så også i sin fritid, men der er det med fjernstyrede. Vi tager hul på dagens tema med en ordentlig stak sms'er fra lytterne. Der er nemlig en helt masse, der har været berørt af det. Både mænd og kvinder skriver ind med deres oplevelser. Vi har en helt vild modig gæst med i dag. Nanna har selv oplevet at få delt nøgenbilleder og sexvideoer mod sin vilje. Det bliver delt igennem Nannas profiler på sociale medier, som er blevet hacket. Hun fortæller om sine oplevelser med det, og de reaktioner hun møder fra omverdenen. Vi har også en anden gæst med os i dag. Miriam Michaelsen er advokat og har arbejdet med sager om digitale krænkelser. Hun er med os for at svare på vores spørgsmål og gøre os klogere på, hvor grænsen til ulovlig deling går. Nanna og Miriam har indvilget i at svare på lytternes spørgsmål, og det er vi rigtig glade for! Lytteren, Martin, har oplevet, at en ekskæreste delte billeder af ham efter et slemt brud. Han fortæller om de følelser, der følger med. Følelser som mindreværdskomplekser, svigt og brud på tilliden. Årtiet rundes af med en god omgang "Men i det mindste". Louise kom hjem til et indbrud, men i det mindste fandt hun da sit Ikea-kort i rodet. Anne-Kirstine havde fået lavet nye bryster og fik desværre så konstateret brystkræft, men i det mindste reddede implantaterne hende fra at kræften spredte sig. Mark fik fuldstændig ødelagt hånden i en arbejdsulykke, men i det mindste slipper han for alle de sure arbejdsopgaver på jobbet. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 58:06
    Tabu

    Selvskade

    Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv. Størstedelen af dem er piger. De mest almindelige metoder for selvskade er at skære, kradse, brænde, bide eller slå sig selv. Selvskade er en strategi for at gøre en psykisk smerte til en fysisk. Det er en måde at flytte fokus fra alt det, der er svært indeni. Vi snakker med Emily på 15 år, der begyndte med at skære i sig selv som 11-årig. I dag gør hun det ikke mere, men hun har over 500 ar på kroppen, som hun skal leve med resten af livet. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:03:14
    Tabu

    Fraværende fædre

    Hele ugen har DR Ung haft fokus på de fraværende fædre. Det gør vi i den grad også. Vi dykker ned i stoffet, får modige gæster på besøg, forsøger at få svar på vores og lytternes spørgsmål og meget meget mere. Dagens emne er fraværende fædre. Som altid skal vi lige have varmet "skammemusklerne" op. Realitystjernen Phillip May åbner ballet og fortæller om sin klimaskam over dårlige vaner. Matilde har smidt masser af penge efter en coach, der kunne lægge en kostplan for hende, men alligevel røg hun i den store pandekage-fælde. Josef ville gerne blive bedre til at styre temperamentet, men det kan være svært, når man er en hidsigprop. Vores første gæst i studiet er Caroline. Caroline er skilsmissebarn og føler, at hendes far fravalgte hende. Hun fortæller om, hvordan forholdet, eller manglen på samme, til faren har påvirket hendes liv. Vi har også Klaus med som gæst. Han har også haft en fraværende far og kan mærke, at det har haft en stor betydning for Klaus' liv. Han havde problemer med temperamentet og blev lidt af en rod, der hang ud med de forkerte. Heldigvis er Klaus meget bevidst om det, så han kan sørge for at det ikke går ud over andre. Caroline og Klaus er så super modige og har sagt ja til at svare på spørgsmål fra lytterne. Det er vi glade for, for sms-indbakken bugner af gode spørgsmål fra verdens bedste lyttere. Der er selvfølgelig altid to sider. Hverken Klaus' eller Carolines fædre havde lyst til at deltage, men heldigvis får vi fat på lytteren Jan. Han var selv rigtig fraværende som far, uden han selv følte det. En dag fik han dog noget af et wake-up call, der gjorde at han lagde livet om, og i dag gør han, hvad han kan for at være der for sin datter. Steen er også fraværende som far, og det var hans eget valg. Det får vi en rigtig god snak om. Vi skal selvfølgelig også lige skyde weekenden i gang. Det gør vi med en omgang "Men i det mindste". Stefanie har haft madforgiftning i to uger, men i det mindste kan hun spise hvad som helst, da det alligevel bare ryger ud igen. Oskar har ADHD, men i det mindste har han lidt ekstra krudt i røven, så han kan arbejde hårdere. Emma blev sparket i hovedet af en hest og fik en nerveskade i højre side af ansigtet, men i det mindste gør det da ikke længere ondt, når hun plukker øjenbryn. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:07:12
    Tabu

    Prostituerede

    I sidste uge i Tabu handlede det om folk, der købte sex. I dag vender vi den 180 grader og vender blikket mod dem på den anden side af transaktionen. Dagens emne er folk, der sælger sex. Inden vi går i gang, skal vi dog lige ud af skammekrogen, og det hjælper komikeren Ane Høgsberg med. Hun skammer sig nemlig, når hun bliver sur på sin hund. Ronnie kender også noget forældreskam. Hans lille søn har nemlig en uheldig vane med at gø af fremmede mennesker på gaden. Cecilie har også skammet sig over, en gang hun fik sin søn til at græde. Andre kan også skamme sig, for han synes, det er ret så klamt, når hans barn er syg og hoster. Nikolaj skammede sig, dengang han troede, han havde et dumt barn. Der er en helt masse misforståelser og uvidenhed omkring det juridiske forhold om prostitution. Er det lovligt? Må man købe eller sælge? Vi dykker lidt ned i reglerne omkring det. Vi har også en super sej gæst. Det er Dina. Hun har mand og to børn og er prostitueret. Hun fortæller om sit arbejde, og om hvordan hun kom ind i det. Hun snakker selvfølgelig også om, hvordan det er at have et privat sexliv ved siden af. Vi har en modig lytter med på telefon. Sofie er en ung kvinde og måtte ty til sugardating, da hendes økonomiske situation strammede til. Det er et sindssygt spændende emne, og det synes vores lyttere også. De har nemlig spandevis af gode spørgsmål, og heldigvis er vi klar på at svare på dem. Vi skal selvfølgelig også lige have en god omgang "Men i det mindste" med. Jonas har to børn med muskelsvind, men i det mindste har de jo en fed parkeringsaftale. Mia har lige fået nyt knæ, og det gjorde rigtig ondt, men i det mindste skal hun ikke bekymre sig om garderoben til nytår, da hun skal på genoptræning. Nina skal på nattevagt, men i det mindste kommer hun da til at have cykelstien for sig selv. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:00:38
    Tabu

    Købesex

    Tabu handler i dag om det med at købe sex. Det er noget som alle kender og alle har en holdning til, men som også er plaget utrolig meget af fordomme og uvidenhed. Det sætter vi spot på i dag. Vi skal dog lige have varmet lidt op og få luftet lidt ud for hverdagsskammen. Heldigvis kan Ibi Makienok hjælpe os med det. Hun skammer sig nemlig lidt over, at hun ikke kan lade være med at spise saltede chips, selvom hun har problemer med nyrerne. Hun er heldigvis ikke alene, for verdens bedste lyttere er åbenbart også verdens bedste til at forkæle sig selv, selvom det ikke er så godt for dem. Vi har en rigtig modig gæst med i studiet i dag. Det er Peter, der benytter sig af købesex, og han fortæller åbent om sine oplevelser med det. Der kan være massere af grunde til at købe sex. Peter fortæller om sine grunde, og maner samtidigt nogle fordomme til jorden. Ligesom Kathrine, har lytterne også læssevis af spørgsmål til Peter, og dem svarer han meget åbent og ærligt på. Mega sejt! For Peter var det også et spørgsmål om at være "kørt træt" i et parforhold. Det var også en af grundene til at han benytter sig af prostituerede. Det der med at gøre nogle ting for at "peppe" sexlivet lidt op, kender vores lyttere godt. Udover Peter, så har vi også to rigtig seje lyttere, Lars og Kasper, der ringer ind og fortæller om deres oplevelser med at gå til prostitueret. Det er blevet tid til at høre hvad der i det mindste er godt. Tina stod midt i et hårdt break-up, da en operation også lige røg med i puljen, men i det mindste har hun en dejlig baby. Denice kom ikke ind på drømmeuddannelsen i sommers, men i det mindste fik hun en plads til februar. Vært: Kathrine Abrahamsen.

    Underholdning
  • 59:32
    Tabu

    Aseksualitet

    Lyst til sex er så naturligt som amen i kirken. Bevares, det kan være som en bølgedal, hvor lysten stiger og falder i perioder. Nogle har en meget lille seksuel appetit, andre har virkelig meget lyst til sex. Men selv om man ikke lige altid føler det, så er lysten til sex konstant for mange mennesker. For andre mennesker er det fraværet af lyst, der er konstant. Dagens emne er aseksualitet. Som altid skal vi lige ud af skammekrogen først, og det hjælper Mathias Helt os med. Han "hverdagsskammer" sig nemlig over, hvor meget han er på sin telefon. Nikolaj var midt i et skænderi med ekskæresten, da hans telefon ringer. Det var en af gutterne, der ringede, og det var ikke ligefrem populært hos ekskæresten, da Nikolaj tog telefonen. Nicolaj har også et ganske skamfuldt minde med sin mobiltelefon. Den ringede nemlig, da han bar kisten ud af kirken. Mette er 21 år gammel og er aseksuel. Hun er pisse modig, for hun er dagens gæst og har indvilliget i at svare på alle de "dumme" spørgsmål. Der er mange forskellige måder at være aseksuel på. Mette forklarer om sin situation, hvor hun godt kan føle romantisk attraktion, men ikke seksuel tiltrækning. Aseksualitet kan være en svær størrelse at forstå. Derfor snakker vi også med Astrid Ditte Højgaard, som er klinisk lektor og ledende overlæge på sexologisk klinik ved Aalborg Universitetshospital. Hun gør os meget klogere på aseksualitet ud fra et lægefagligt synspunkt. Vores sms-indbakke bugner med gode spørgsmål fra lytterne. Heldigvis står både Mette og Astrid klar til at svare på løst og fast. Mette har oplevet, at hun ikke er blevet forstået i sin seksuelle lyst eller mangel på samme. Det er hun dog ikke ene om. Kasper får en lidt varm fornemmelse i kroppen, når han er i fællesbadet med gutterne efter badminton, og han har ikke fortalt det til dem. Nick kan godt lide BDSM, og han oplever tit at blive mødt med stigmatisering. Vi har jo alle vores skavanker og ting, der bare er rigtig øv. Vi skal dog sparke weekenden i gang med alle de ting, der i det mindste er godt. Hans fik en hjerneblødning som 25-årig, men i det mindste har han så en god undskyldning for at tage middagslure. Simon har skoliose, men i det mindste får han tilskud til fysioterapeut. Camilla har fået en svulst i hjernen, men i det mindste har hun et fantastisk netværk af venner og familie, der støtter hende. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:18:44
    Tabu

    HIV

    Er HIV ikke bare noget man fik i 80'erne? "Bøssepesten" blev den døbt i folkemunde, og mange af de myter hænger stadig ved i dag. Det skal vi have punkteret, når vi i dag taler om HIV anno 2019. Den slags kræver, at man kan tale frit fra leveren, og derfor varmer vi op med lidt hverdagsskam. Louise "Twerk queen" Kjølsen åbner ballet med en god omgang klimaskam. Jonas ved da godt, at han ikke burde lade lastvognen stå i tomgang, imens han afleverer varer, men det er nu altså meget rart med en varm bil. Frederikke skammer sig over at tage bilen til studiet i stedet for den gratis bus, der kører lige fra, hvor hun bor. Kan man blive smittet med HIV gennem et kys? Gennem toiletsæder? Myg? Der er helt vildt mange myter om HIV, og vi har en række modige og dygtige mennesker i studiet til at tale om disse myter. En af disse gæster er lægen Jacob Tolstrup. Vi får også besøg af Martin Westi, som for 7 år siden blev diagnosticeret med HIV. Han fortæller om, hvordan han fandt ud af det. Martin fortæller også om livet som HIV-positiv. Det bliver til en snak om skam, frygt, men også om et positivt udsyn. Martin og Jacob er i studiet sammen for at svare på lytternes spørgsmål. Og dem er der masser af! Med os, på en telefon, har vi også Andreas, der er formand for AIDS-Fondet. Han fortæller lidt om samfundets generelle syn på HIV og deres rolle i den snak. Vi elsker at slutte på en såkaldt high note. Det skal slutte af med noget positivitet, og derfor leger vi vores leg "Men i det mindste". Det starter lidt svært med Flemming, som er meget ensom. Selv siger han, at det positive er, at så er der ikke så mange, der bliver kede af det, når han ikke længere er der. Karoline har fået slidgigt, men i det mindste har det hjulpet på hendes ADHD, da det har tvunget hende til at stresse lidt af. Folke har en rigtig lang arbejdsdag, men i det mindste er det J-dag, og han skal være chauffør for en masse nissepiger. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:07:14
    Tabu

    Faggrupper

    Laver SOSU'er andet end at tørre røv? Og er håndværkere kun håndværkere, fordi de er for dumme til andet? Der er en helt masse åndssvage fordomme om folks erhverv. Dem dykker vi ned i i dagens udgave af Tabu. Men men men, vi skal jo først lige ud af skammekrogen, så vi kan tale frit. Det hjælper Anders Hemmingsen os med, for han skammer sig over, at han hader folk, der kører på el-løbehjul. Laust hader popkorn helt uhyggeligt meget, og det kan han godt skamme sig over. Mark har det ligesådan, bare med ældre mennesker i offentligt transport. Alex skammer sig lidt over at blive irriteret på rigtig flittige kollegaer. Og det er selvfølgelig lidt af et problem, når man er chef. Dagens første gæst er Anders. Han er håndværker og er meget vokal omkring at ville nedbryde de fordomme, der er om hans erhverv. Han er nemlig rigtig glad for at være håndværker og er godt gammeldags træt af at høre på de her fordomme. Vi har også Marlene med som gæst. Hun er social- og sundhedshjælper, og det er jo også et fag, der skal lægge øre til meget. Marlene er også træt af, at hendes fag bliver talt ned om, især fordi der i fremtiden kommer til at mangle en masse folk i hendes fag. Vores lyttere oplever i den grad også at blive mødt med fordomme i deres erhverv. Josefine er elektriker, og som kvinde i et håndværkerfag har hun hørt lidt af hvert. Lastvognschaufføren Morten oplever også fordomme. Det er fordomme som, at han ikke går i bad, at han er tyk og doven osv. For at udstille præcis hvor åndssvage de her fordomme er, skal vi jo have dem ud i det åbne. Vi beder lytterne om at skrive ind med de fordomme, de har om andre fag. SMS-indbakken koger over med sjove fordomme, der er helt i vejret. Weekenden skal skydes i gang, og det gør man jo bedst ved et skud positivitet. Helle er førtidspensionist, men i det mindste slipper hun for at sidde i kø i morgentrafikken. Barbro rev sit korsbånd over og det var problematisk da høje hæle var en del af dresscoden på hendes arbejde. Men i det mindste lærte hun en helt masse om vigtigt fodtøj. Faktisk så meget at hun startede sit eget skofirma. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:06:33
    Tabu

    Borderline

    Vi skal snakke om noget som rigtig mange danskere kender af navn, men som de færreste egentlig reelt ved, hvad er. Vi skal snakke om diagnosen borderline. Det kan jo være lidt svært at komme ud af skammekrogen og tale frit fra leveren. Så vi får hjælp af musikeren Danny Kool, der skammer sig over dengang, han "lånte" farens bil og fik lavet nogle ordentlige skrammer på den. Danny er heldigvis ikke alene. For vores dejlige lyttere har også en masse historier om hverdagsskammerier. Vi har besøg af en person, der har diagnosen borderline. Sara er i studiet til en snak om livet med denne her diagnose. Vi tester vandene med en grov sketch, men Sara er super cool og afliver nogle af de myter og fordomme, der er omkring borderline. Sara har det godt i dag, men hun har haft det rigtig hårdt, og det er hun hudløst ærlig omkring. Ditte, der er chefpsykolog hos Psykiatrifonden, har slået sig til os i studiet og giver sit besyv med omkring samfundets kendskab til diagnosen. Hun er her også for at give et fagligt input generelt om det. Vi er alle venner på det her program, og det betyder, at vi får rigtig mange spørgsmål fra en ven. Ditte og Sara svarer på en masse af disse spørgsmål. Der er bl.a. spørgsmål omkring behandling, hvad man skal gøre som pårørende, hvordan man finder ud af, om man har diagnosen og meget mere. Det er et rigtig følsomt emne, og det kan vi også se og høre på responsen fra lytterne. Vi vil dog gerne slutte ugen af med det positive. For som Sara selv siger, så kan det godt være, at hun har borderline, men i det mindste behøver hun ikke selvforsvarslektioner, for hun har rigeligt med "vredeskræfter". Ulrik er nok lidt til den runde facon, men i det mindste ligner han en panda, hvis man maler ham sort og hvid. Kirsten fik konstateret kræft, men i det mindste er hun rask nu og har fået flotte krøller. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:05:19
    Tabu

    Mænd i voldeligt forhold

    Både Kathrine og Line Kirsten kan mærke, at dagens tema godt kan være rigtig svært at tale om. Vi skal nemlig snakke om mænd, der er ofre for vold i parforhold. Inden vi skal i gang med dagens tema, skal vi dog lige snakke om noget andet først. DR har kørt et tema om mobning hele ugen, og i dag har vi lytterne Johan og Jakob igennem på telefonen. De vil gerne sige undskyld til dem, de har mobbet. Vi har Jacob i studiet som gæst. Han har været i et voldeligt parforhold, hvor hans kæreste udøvede vold overfor ham. Han fortæller om sine oplevelser, og om hvordan det var at leve i, og ikke mindst, hvordan det er leve med, når man ikke længere er i det. Ét spørgsmål især ligger Line Kirsten meget på sinde. Og det er: "Hvorfor går du ikke bare fra det?". Her fortæller Jacob om sin situation, og om hvordan hans stædige stolthed endte med at blive hans udvej. Vi har besøg af seniorrådgiver hos Mandecentret, Jørgen Juul Jensen, til en lidt bredere snak om fænomenet. Mange føler, at det er mere tabubelagt, når det er mænd, der udsættes for vold af deres partnere. Her giver Jørgen sit besyv med om, hvordan det kan være. Vi har samlet både Jacob og Jørgen i studiet for at give lytterne mulighed for at stille spørgsmål. Her svarer de bl.a. på, hvad man kan gøre, hvis man står i situationen, og gerne vil ud. Der kan være et væld af ting, man går og tumler med. Det kan dog være en rigtig god øvelse, at prøve at se på, hvad der i det mindste er godt. Susan har både stress og angst, men i det mindste så har hun masser af tid til at være en rigtig læsehest.

    Underholdning
  • 1:02:05
    Tabu

    Mænd der mister håret

    Kathrine er desværre syg, så Line Kirsten flyver solo. Heldigvis er hun dog ikke helt alene, for vi får en masse seje gæster i studiet, til en snak om mænd, der taber håret. Men inden vi rigtig går i gang, skal vi lige varme lidt op. Youtuberen Rasmus Brohave lægger for og fortæller, at hans musiksmag minder mere om en 14-årig piges. Det har David også. Han er nemlig 40 år og helt vild med de norske pop-knægte Marcus & Martinus. Vi har besøg af Dennis, der begyndte at tabe håret. Det var et hak i selvtilliden, så han besluttede sig for at anvende toupée. Vi snakker med Dennis om, hvordan det er at leve med toupée, og hvad det betyder for ens opfattelse af mandighed. Ifølge en britisk undersøgelse fra 2017 vil britiske mænd hellere miste jobbet end håret. Vi har sendt vores praktikant, Oliver, på gaden for at finde ud af, om danske mænd har det ligesådan. Vi giver lytterne...Undskyld, en ven, mulighed for at spørge Dennis om alle de ting, de kunne tænke sig at vide om toupée. Komiker Mark Le fêvre gæster studiet til en snak om at komme til termer med sit hårtab. Vi har åbnet telefonerne for lyttere, der vil hylde skaldede mand. Det vælter ganske enkelt ind med lovprisninger om, hvor sexede skaldede mænd. Og vi er enige! Parykmager og selverklæret tabu-knuser Lise Toftild gør os selskab i studiet. Hun gør os lidt klogere på mænds forhold til hårtab og afliver nogle myter om toupéer. Det kan være rigtig svært for mange mænd at tabe håret, men i det mindste kan man spare en masse penge på ture til frisøren. Vi beder vores lyttere om at ringe ind og fortælle om det positive ved en svær situation, de står i. Jonas er meget tynd i toppen, men i det mindste har han råd til fede kasketter. Frederik står i samme situation. Han bruger dog pengene på bajere i stedet. Oliver er allergisk overfor et væld af ting, men i det mindste slipper han da for at skrælle kartofler. Vært: Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:08:35
    Tabu

    Kvinder der mister håret

    Håret betyder meget mere end man lige går og tror. Identitet, personlighed og selvtillid sidder meget i det der gror på toppen af hovedet. Derfor kan der også være en helt masse skam forbundet med det, når man ufrivilligt taber det. Vi snakker om hårtab hos kvinder. Som altid starter vi med lidt let opvarmning. Vi snakker om de hverdagsting man går og skammer sig over. Kathrine og Line Kirsten kan begge blive enige om at de skammer sig lidt over deres vaner på internettet. Lytteren "Signe" har holdt lidt for vilde fester da forældrene var udenbys. Ødelagte vægge, gulve og induktionskomfure blev fikset med gedigne lappeløsninger, og "Signe" skammer sig over at hun ikke har fortalt sine forældre det. Vi snakker med Henrik Høgh-Olesen der er professor i Social- og Personlighedspsykologi. Henrik forklarer lidt om hvordan og hvorfor at hårtab bliver set som noget skamfuldt. Vi har også besøg af Maria Kai, der selv døjer og har døjet med ufrivilligt hårtab. Maria fortæller om sine oplevelser og hvordan man forholder sig til at man lige pludselig begynder at tabe håret. Maria ryger også en tur igennem fordomsmaskinen, og her får vi punkteret en masse myter om f.eks. misundelse, narcissisme, skam og forsinket ungdomsoprør. Lytteren Mathilde ringer ind med en tilståelse. Mathilde har sclerose, men har ikke taget sin medicin i to måneder, da en af bivirkningerne er hårtab. Og hun skammer sig over det, for hun ved jo godt at hun burde tage sin medicin. Vi snakker også med parykmageren Lise Toftild. Parykker er der også mange fordomme omkring, men disse fordomme kan være uddaterede. Vi bliver opdateret på parykker og finder ud af hvad der rykker på den front. Det er atter blevet tid til at lytterne skal sælge os deres tabu. Mark ringer ind og fortæller at hans hobby, traktortræk, ikke just er et hit blandt hans venner. Men den der ler sidst, ler bedst, for der er åbenbart læssevis af damer i traktortræk. Det kunne være en passende hobby for den depressionsramte Christian, hvis medicin gør at han kan kopulere som en pornostjerne på epo. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:07:17
    Tabu

    Skizofreni

    Rigtig mange danskere døjer med psykiske sygdomme. Generelt er danskerne blevet bedre til at snakke om de her ting, men en af de sygdomme, der stadig hersker mange fordomme omkring, er skizofreni. Det tager vi op i dagens udsendelse af Tabu. For at komme i den rette stemning til at tale frit fra leveren, starter vi programmet med en omgang "Hvad skammer du dig over?". Dagens omgang byder på road rage i trafikken, Slipknot koncert og skam over at være træt af sine privilegier. Tina Iversen er leder på Opus, et psykiatrisk behandlingstilbud, i Valby. Hun er i studiet for at forklare os lidt om, hvad skizofreni egentlig er for noget. Vi har en rigtig modig, ung kvinde med i studiet i dag. Tenna Sofie Petersen har diagnosen paranoid skizofreni, og hun er med os for at fortælle lidt om, hvordan det er at leve med det. Benhårde Tenna bliver også udsat for vores famøse fordomsrunde. Line Kirsten og Kathrine går hårdt til hende, men hun klarer den med bravour. Lytterne får selvfølgelig også lov til at sende spørgsmål ind til Tenna. Her forklarer hun f.eks. om, hvordan det forholder sig med medicin, fremtidsplaner, "usynlige venner" og meget mere. Vi taler om, hvordan det er for pårørende til folk med skizofreni. Alle i studiet bliver meget rørte, da storebroren Christian ringer ind og fortæller om, hvordan det er at have søskende med skizofreni. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den indstilling deler Daniel, der ringer ind for at sælge os hans tabu. Daniel har et væld af diagnoser og iblandt er fotografisk hukommelse, der kan vise sig at være rigtig praktisk. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:13:14
    Tabu

    Utroskab

    Utroskab fylder meget i danske parforhold, men vi snakker ikke nok om det. Og når vi gør, er der ofte en helt masse fordomme og skam forbundet med det. Vi snakker om utroskab i dagens udsendelse. Vi varmer lidt op med en omgang "Hvad skammer du dig over?" Katrine lægger ud med en knap så klimavenlig tur på toilettet, og Line Kirsten følger trop med at skamme sig over at have fået lidt for mange procenter indenbords. Kønsforsker og antropolog Christian Groes er med i studiet for at gøre os klogere på utroskab som fænomen. Jasper Ritz har stået i begge roller i et utroskab. Han er med os i studiet for at fortælle om sine oplevelser. Han kommer også igennem en fordomsrunde og uddyber på nogle af de fordomme, der hersker omkring utroskab. Chanel har været offer for utroskab. Ikke nok med det, så blev hun også udsat for manipulation i så grov en grad, at hun faktisk troede på, at det var hende selv, der var problemet. Lytteren Chanel ringer ind og fortæller sin historie. Jasper Ritz får selskab af Sandie Westh og Knud Romer. De udgør dagens panel og bølger går højt, da det ikke ligefrem er alt, de kan blive enige om. Skal man sige det, hvis man har været utro? Kan det tilgives? Kan der være formildende omstændigheder? Panelet diskuterer dagens emne. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:15:22
    Tabu

    Special: Hvad tænder du på?

    Tabu er tilbage fra sommerferie og starter sæsonen af med en special, der, som navnet antyder, handler om seksualitet. Vi snakker om skam ift. sex, seksualitet og kønsidentitet. Line Kirsten og Kathrine lægger for med nogle af de ting, de skammer sig over, inden lytterne får lov til at komme til orde. I forbindelse med Copenhagen Pride har vi sammensat et panel af gæster. Første gæst i studiet er Moussa Mchangama der, udover at være bæredygtighedsrådgiver og debattør, også er en homoseksuel mand. Vi snakker lidt med Moussa om bl.a. fordomme og lytternes spørgsmål. Vi har Laura i studiet. Laura kommer fra en baggrund, hvor andre seksualiteter end den heteronormative slet ikke var inde i billedet. Hun sprang ud som lesbisk for halvandet år siden, og derfor hører vi om hendes erfaringer med det. Sidste gæst i studiet er Alex, der er biseksuel. Alex gør os klogere på de fordomme og udfordringer, man mødes af, når man har en seksualitet som mange har en holdning til. Sælg os dit tabu er tilbage! Thor fortæller om glæden ved at pille store bussemænd, og Søren beretter, at man slipper for lektier, når man galoperende ordblind. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.

    Underholdning
  • 1:06:15
    Tabu

    Åbne forhold

    Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen. Gæster: Signe Helt Tikjøb Hagedorn og Anton Tikjøb Hagedorn.

    Underholdning
  • 1:09:37
    Tabu

    Transkønnet - fra kvinde til mand

    Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen. Reporter: Cecilie Fuhlendorff. Gæst: Matti Fischer.

    Underholdning
  • 1:13:53
    Tabu

    Anoreksi

    Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen. Gæst: Sara Strand.

    Underholdning