Live kanaler

Formiddag på 4'eren

Formiddag på 4'eren er et radioprogram for voksne og andre mennesker. Lotte Friis og Knud Lind taler om det samme som alle andre og lidt til. Med skæve interviews, snorlige quizzer og hjælp fra folk, der ved alt, tegner P4s formiddagspar en skarp ramme om vores alle sammens virkelighed alle hverdage klokken 10-12.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Fredag 29. maj 2020

    Big brother is watching you, UFO'er i Nevadas ørken og indsamling af dine data er noget af det, det skal handle om, når Formiddag på 4'eren om lidt taler overvågning og konspirationsteorier. Og præcis det er aktuelt lige nu, hvor regeringens "smittestop"-app er lige på trapperne. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Torsdag 28. maj 2020

    Formiddag på 4'eren trækker i spillertrøjen og snører fodboldstøvlerne i dag, hvor Superligaen åbner, og du igen kan følge dit yndlingshold spille bold, men kun på tv. Lotte og Knud spørger, hvad åbningen af superligaen egentlig betyder - både for dig der elsker, men også dig der hader fodbold. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Onsdag 27. maj 2020

    Formiddag på 4'eren samler i dag vennerne fra din arbejdsplads, sportskammeraterne fra din lokale sportsklub og dine medstuderende. For efter måneders fravær genforenes endnu en bunke folk i dag, når flere igen kan møde ind på arbejde. Lotte og Knud taler derfor om de venner, som vi slet ikke har set nok på det sidste, men som vi i høj grad går og savner. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Tirsdag 26. maj 2020

    Formiddag på 4'eren arbejder delvist hjemmefra i dag - hvor Lotte Friis er i studiet og Knud Lind sidder derhjemme. For arbejds-pc, onlinemøder og hjemmebrygget kaffe har for mange været hverdag de sidste par måneder. Men er der egentlig fordele ved at arbejde hjemmefra, som vi kan tage med videre? Det undersøger Formiddag på 4'eren, som både får besøg af fortalere og modstandere af hjemmearbejdspladsen. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Mandag 25. maj 2020

    Der er pladen fuld, når Formiddag på 4'eren fejrer 100 året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Lotte og Knud går i dag "alles in" på det historiske jubilæum, og du kan både blive klogere og spille genforeningsbanko. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Fredag 22. maj 2020

    Formiddag på 4'eren hopper i joggingbukserne og smider sig på sofaen i dag, hvor den står på fuld fredagsafslapning. For selvom det lyder let at geare ned og slappe af, så kan det være svært, når der er så meget, vi gerne vil nå! Sanne og Thomas spørger, hvordan du slapper af og får selskab af Mette Blomsterberg, en yogainstruktør og mange flere. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Torsdag 21. maj 2020

    Det er Kristi Himmelfartsdag, og derfor flyver Formiddag på 4'eren til himmels og kigger på fugle, stjerner og alt muligt andet mellem himmel og jord. Der er også genåbning på programmet, og du kan høre, hvad både en virolog, en minister, og en zoodirektør siger til aftenens store aftale. Bag mikrofonerne står Thomas Schmidt Nørgaard og Sanne Nyland Christensen. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Onsdag 20. maj 2020

    Hvad har en skakspiller, en landstræner og en lifecoach tilfælles? Udover at de alle tre er gæster i Formiddag på 4'eren, så er svaret at de er eksperter i at lægge strategier. Og det er netop hvad programmet handler om i dag. Thomas og Lotte undersøger, hvordan man lægger en køreklar plan og en skudsikker strategi - det er vi nok en del, der har brug for hjælp til for tiden. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:55:00
    Formiddag på 4'eren

    Tirsdag 19. maj 2020

    Det er dagen derpå, at restauranter, caféer, barer og værtshuse åbnede op efter et par måneders lockdown. Formiddag på 4'eren plejer derfor mulige tømmermænd og spørger, hvordan det var at spise middag og drikke rødvin på restaurant eller få en fyraftensbajer på dit lokale værtshus. Lotte og Thomas får besøg af erhvervsminister, Simon Kollerup, og spørger, om dén åbning giver ham hovedpine. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Mandag 18. maj 2020

    Glem alt om realkreditlån, efteruddannelse og bankospil. Formiddag på 4'eren skruer i dag op for brugen af slang og hylder den danske ungdom. Thomas Schmidt Nørgaard og Lotte Friis er værter, og de får besøg af flere ungdommelige sjæle. Heriblandt en efterskoleelev, en 1.g'er, Jonny Hefty og Peter Aalbæk. Der er quiz og studietur på programmet, og så skal vi have oprettet et helt nyt ministerium, hvor du skal hjælpe med at udpege ministeren. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Fredag 15. maj 2020

    Formiddag på 4'eren afholder i dag Melodi Grand Prix - og du kan være med til at kåre vinderen! For det officielle Eurovision Song Contest skulle være afholdt i morgen, men det er ligesom det meste andet aflyst. Derfor står Lotte og Knud - sammen med en masse grand prix-personligheder - klar i festtøjet, når de om lidt siger "Gooood Formiddag Danmark!" www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Torsdag 14. maj 2020

    Formiddag på 4'eren tager i dag på diplomatisk mission for at sikre verdensfreden. Lotte og Knud tager dig med til både Rusland, Kina og USA, for at se nærmere på stormagternes forhold til hinanden i krisetider. Og så får du i dag chancen for at folde dig ud som stormagtsleder, når det igen er blevet tid til karakterquizzen. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Onsdag 13. maj 2020

    Formiddag på 4'eren hiver i dag dankortet frem og undersøger, hvad der egentlig skal til for at være den perfekte forbruger, der hjælper Danmark tilbage på sporet. For med øget arbejdsløshed, lukkede butikker og aflyste koncerter er vi nemlig mange, der har ændret vores forbrugsvaner. Derfor prøver Lotte og Knud at få svar på, hvordan vores indkøbsvaner bør være i fremtiden. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Tirsdag 12. maj 2020

    Dagens formiddag på 4'eren har valgt at gå all in på myndighedernes pressemøder og dedikerer dagens program til at forstå dagens pressemøder. Hvad betyder det, når rejsebranchen får en ny hjælpepakke, eller når der bliver oprettet en ny styrelse for Danmarks fremtidige beredskab. Det forsøger Lotte og Knud at give dig svar på. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Mandag 11. maj 2020

    Formiddag på 4'eren spørger i dag: Hvad gør du egentlig for at støtte dit lokalområde? Det er nemlig som om den globale krise har fået os til at blive endnu mere lokale og har gjort noget for lokalpatriotismen. Lotte og Knud ser blandt andet på perspektiver og konsekvenser for lokal handel og lokal idræt. www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet
  • 2:54:59
    Formiddag på 4'eren

    Fredag 8. maj 2020

    Selvom det er Store bededag, så holder Formiddag på 4'eren ikke lukket, det stærke vikarhold med Gry Mathiesen og Bente Hansen står klar ved mikrofonerne. De kommer med de seneste opdateringer om genåbningen af Danmark - men der er også plads til quiz, når du kan blive den hele store mester i "legendariske filmcitater-quizzen"! www.dr.dk/formiddag

    Nyheder & Aktualitet