Live kanaler

Genstart - DR's nyhedspodcast

Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Vært: Knud Brix. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage - fra klokken 06:00.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 23:43
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Dans med døden

    Den britiske stjernekoreograf Liam Scarlett har opført sig krænkende og uacceptabelt overfor flere af teatrets medarbejdere. Det skriver Det Kongelige Teater den 16. april i en pressemeddelelse, hvor de derfor aflyser en stort anlagt ballet. Dagen efter aflysningen bliver Liam Scarlett fundet død i sit hjem. Sagen ryster balletverdenen og puster liv i debatten om, hvordan man bør håndtere sager om krænkende adfærd. Hvad ved vi, om den unge stjernekoreografs tragiske død? Og hvad kan sagen lære os? Jakob Steen Olsen, teaterredaktør hos Berlingske, har fulgt sagen tæt. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:29
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Køb et møde med Mette

    For 20.000 kroner om året kan du få fire møder med Mette Frederiksen gennem Socialdemokratiets erhvervsklub. Det er ikke landets statsminister, der dukker op til mødet, men Socialdemokratiets formand. For ellers kan det stemples som korruption. Nu er Socialdemokratiets klub igen i søgelyset, og det rejser endnu engang det ubekvemme spørgsmål: Kan man anonymt købe sig til politisk indflydelse i Danmark? Altingets erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen har undersøgt "Erhvervsforum Vækst DK". Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:02
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Modis mareridt

    Indiens hospitaler mangler ilt og sengepladser. Dødstallet når nye højder, og smittetallet sætter dagligt verdensrekord. En ny bølge af covid-19 rammer inderne og efterlader landet på randen af en sundhedskatastrofe. Midt i det hele står landets ellers stærke mand premierminister Modi, men pandemien har rystet fundamentet under lederen og sat hans visioner om Indien som ny asiatisk supermagt på prøve. Hvad afslører kaosset om det indiske samfund? Thomas Sehested, der er leder af det danske kulturinstitut i New Delhi, fortæller. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:56
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Caspar og krigen

    20 års blodig og broget krig i Afghanistan lakker mod enden. Frem mod den 11. september i år trækker Danmark - i fællesskab med USA og NATO - vores tropper ud af landet. Vandt vi krigen? Og fik afghanerne freden? Vi spørger Caspar Stefani, der er en af de godt 12.000 danske soldater, der nåede at være udsendt i Afghanistan. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:27
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: "Our son of a bitch"

    Kriger-præsidenten Idriss Deby drager selv til fronten og dør. I tre årtier har han ellers ledet det afrikanske land Tchad fra frontlinjen. Diktatoren Deby har gjort Tchad til områdets eneste stabile land - og på trods af korruption og diktatur er han vestens allierede i kampen mod militant islamisme i Sahel-regionen. Men d. 20 april dræbes Deby ved frontlinjen af oprørsstyrker - og nu står vesten med en hovedpine: Et usikkert Tchad kan blive fatalt for regionen og vestens interesser. Louise Windfeld-Høeberg fortæller om Idriss Deby og hans usandsynlige død, stormagtsspillet og konflikterne i Sahel. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:14
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Blodrus på Borgen

    Anders Langballe var politisk redaktør på TV 2, da han 42 år gammel bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Han overlever, men mister sit sprog. Nu har han kæmpet sig tilbage og nedfældet sin tragedie i en ny bog med en opsang til den politiske journalistik. Anders Langballe var også chef for Knud Brix, vært på Genstart, og i dagens episode undersøger de deres fælles fortid og meget forskellige veje ud af Christiansborg. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:35
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: General Najis sikre Syrien

    Danmark er blandt de første lande i verden til at afvise syriske flygtninge. Men nu bliver grundlaget måske undermineret. 11 ud af 12 navngivne kilder fra de danske Syrien-rapporter tager afstand fra rapporterne og kalder dem mangelfulde. Kun én af de navngivne kilder er ikke løbet fra sin medvirken - og det er general Naji fra Assads hær. Har Danmark stadig fagligt grundlag til at afvise syriske flygtninge? Vi taler med BT-journalist Jacob Friberg, der står bag historien. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:18
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Cuba uden Castro

    Raul Castro, Fidels lillebror på 89 år, trækker sig som leder for Cubas kommunistiske parti. En seks årtier lang Castro-æra er dermed forbi. Nu overtager yngre kræfter i kommunistpartiet et land i dyb økonomisk krise. Men forandringens tropevinde blæser over Cuba - internettet har åbnet verden, den private ejendomsret er blevet tilladt, og forholdet til USA tør langsomt op. Hvad byder fremtiden for den caribiske ø? Og vil Castro-brødrenes spøgelser rumstere hos den nye leder, Miguel Díaz-Canel? Journalist og Cuba-kender Jørgen Laurvig fortæller. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 25:09
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Mortens svanesang?

    I mere end fem år har Morten Messerschmidt fastholdt sin uskyld i den såkaldte Meld- og Feld-sag. Men nu barsler bagmandspolitiet med en tiltale af Messerschmidt for både misbrug af 100.000 kroner i EU-midler - og for dokumentfalsk. Anklagemyndigheden hævder, at en EU-støttet konference, som Messerschmidt arrangerede, aldrig fandt sted. Men det gjorde i stedet Dansk Folkepartis sommergruppemøde. Hvad har anklageren på Messerschmidt? Mathias Friis, der er undersøgende journalist i DR, fortæller, hvad der skete på sommergruppemødet. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:27
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: The dirty dozen

    Tolv af de rigeste, europæiske fodboldklubber bryder søndag ud med idéen om en privat European Super League - en liga hvor de største klubber aldrig kan rykke ud, og for altid er sikret store kampe og større indtægter. Men projektet sparker gang i en krig, hvor rasende fans og forbløffede forbund tager kampen op mod klubberne. Og allerede tirsdag sker det utænkelige - projektet falder sammen, 48 timer gammelt. Fodboldekspert Morten Bruun fortæller om forløbet og gør status over fodboldens fremtid. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:22
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Mordet på Malta

    Et mord på en journalist har siden 2017 runget som et dystert ekko på Malta - et af EU's mest korrupte lande. Efterforskningen trækker tråde til toppen af maltesisk politik og presser selve statsministeren til at gå. Alligevel er der gået 3,5 år, før den første dom nu endelig falder. Men hvorfor er der stadig ingen retssag mod de formodede bagmænd? Vi får besøg af journalist og dokumentarist Mads Brügger, der kendte den myrdede journalist og følger med i Maltas kamp for genrejsning. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:12
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Det hemmelige Nemlig

    Kritikken regner ned over onlinesupermarkedet nemlig.com, efter Politiken har afsløret arbejdsforhold for virksomhedens chauffører og lagermedarbejdere, som eksperter betegner som dybt kritisable. Hvad gemmer der sig bag den fleksible og billige dagligvarelevering? Og er det danske arbejdsmarked rustet til virksomheder som nemlig.com? Jonas Pröschold, journalist på Politiken, der har været pennefører på afsløringerne, fortæller. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:05
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Mørkenettets fyrste

    I begyndelsen af januar bliver internettets største narkobaron anholdt ved den dansk-tyske grænse. Han har ifølge politiet stiftet mørkenettets svar på Amazon, hvor kunder kan lægge alt fra bombeopskrifter, narkotika og våben i deres virtuelle indkøbskurv. Det er stormen på et bunkerkompleks i en lille vesttysk provinsby, der har ledt politiet på sporet. Bunkeren viser sig at indeholde internettets mørkeste hemmeligheder. Hvordan fælder man mørkenettets ellers så anonyme bagmænd? Journalist på Zetland og vært på 'Frederik forklarer internettet', Frederik Kulager, fortæller. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:10
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Sidste stik

    Danmark stopper som eneste land i verden med at bruge vaccinen fra AstraZeneca. Den var udpeget som vaccinen, der for alvor skulle få verden på fode igen. Billig og let at opbevare. Men efter alvorlige, og yderst sjældne, bivirkninger stopper Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen vaccinen. Køleren hos Statens Serum Institut er ellers fyldt med 200.000 vaccinedoser. Og flere er på vej. Hvorfor går Danmark enegang med et AstraZeneca-stop? Og får beslutningen vaccineplanen til at halte bagefter? DR's sundhedsanalytiker, Anders Heissel, fortæller om beslutningen. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 22:32
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Knægter Khader det frie ord?

    Få slår højere på tromme for det frie ord end den konservative folketingspolitiker Naser Khader. Men nu viser det sig, at han i flere tilfælde tilsyneladende har forsøgt at true en række mennesker til tavshed i den offentlige debat. Han har forsøgt at få sine modstandere fyret. Hvad sker der med den ellers folkekære Khader? Og får det konsekvenser for den nu sygemeldte politiker? Det taler vi om med journalisten bag afsløringen, Helene Kristine Holst, fra Berlingske. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 25:18
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Skrotbunkens hemmelighed

    Det er skandalen, der ikke vil dø ud. Hele ni år efter, at politiet ulovligt fratager demonstranters flag ved et kinesisk statsbesøg, slår Tibet-sagen sidste uge endnu en krølle. På magnetbånd, fundet i en container med skrottede computere, gemmer sig en mail, der mere end antyder, at ordren om at fjerne Tibet-flaget har rødder i Udenrigsministeriet. Tidligere placerer Tibetkommissionen ellers ansvaret hos to menige betjente. Jesper Tynell, der stod bag afsløringer, der tilbage i 2018 fik den ellers afsluttede kommission genåbnet, fortæller om kontroverser og kommissioner. Vært: Knud Brix.

    Nyheder & Aktualitet
  • 34:00
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Sofie ødelægger den gode stemning

    Det var én kvinde, der startede den danske metoo-bevægelse i 2020 - og det var med disse ord: "Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så ødelægger jeg din fucking karriere." Sådan fortalte tv-vært Sofie Linde i sommer om en 12 år gammel oplevelse med en kollega fra DR. I dag i Genstart fortæller Linde om de hektiske og ensomme uger, der følger efter talen. Hvor medier og kulturpersonligheder går efter hendes troværdighed og karakter. Indtil en hær af kvinder stiller sig bag hende - og den offentlige debat skifter retning. Hoveder begynder at rulle, og Sofie Linde ser det sneskred hun satte i gang forandre Danmark for altid. I årets sidste Genstart spørger vi Sofie Linde, hvad hun har lært, og hvad det har forandret i hende. Genstart er tilbage igen den 4. januar. God jul og godt nytår.

    Nyheder & Aktualitet
  • 25:36
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Exit Inger?

    Inger Støjberg talte usandt for Folketinget. Men skal hun for en rigsret? Støjbergs forklaring er blevet vraget af kommissionen på syv ud af otte centrale punkter. Hun var blevet advaret om, at det var ulovligt, da hun gav en instruks om at adskille unge asylpar. Politisk journalist og vært på P1 Morgen, Bjarne Steensbeck, fortæller om kommissionens kritik og det spegede politiske spil om en mulig rigsretssag.

    Nyheder & Aktualitet
  • 25:07
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Kemikalier i klitterne

    På Harboøre Tange ligger dødsensfarlig gift i tonsvis i klitterne. Kemigiganten Cheminova har i årtier smidt deres farlige affald i Vesterhavet og på stranden. Det skete med myndighedernes velsignelse. I en menneskealder har fiskersønnen Bjarne Hansen fra Thyborøn kæmpet mod systemet og Cheminova for oprydning og retfærdighed. Nu kommer der penge til oprydningen. Journalist Viktor Reddersen har gravet sig ned i sagen og mødt Bjarne Hansen i vandkanten på Harboøre Tange.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:25
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Den sidste olie

    Prins Henrik åbner for hanen i 1972, og siden er det sorte guld strømmet op fra Nordsøens undergrund og ind i den danske selvforståelse og velfærdsøkonomi. Men nu er olie-eventyret definitivt slut. Et bredt politisk flertal er vendt på en tallerken. På ingen tid er de gået fra fortalere for oliejagten til at lukke for hanen i 2050. Hvad er det, der er sket? Er det et rent klimagrønt hjerte, der ligger bag beslutningen, eller er det tiden, der er løbet fra olieboringerne? Klimajournalist på Dagbladet Information, Martin Bahn tager os med gennem den danske oliehistorie fra sort til grøn.

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:32
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Atomattentat

    Hjernen bag det iranske atomprogram bliver snigmyrdet ved højlys dag. Mohsen Fakhrizadeh er den femte iranske atomforsker, der bliver likvideret det seneste årti. Og ifølge Iran bliver han dræbt af satellitstyrede maskingeværer fra en varevogn, der selvdestruerer kort efter. Er det Irans ærkefjende Israel, der står bag, som kritikere hævder? Og hvad betyder det seneste snigmord for Joe Bidens intention om at genoplive den kuldsejlede atomaftale? Iran-kender Misha Zand fortæller historien.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:17
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Hvad så Roskilde?

    Midt i corona-mørket præsenterer Roskilde Festival programmet for sommeren 2021. Men er det realistisk? Kan 100.000 mennesker virkelig kysse, kramme og skråle foran Orange Scene næste sommer? Smittetal eskalerer og en ny nedlukning rammer i øjeblikket mange steder i landet. Hvordan tør Roskilde tænde drømme om musik og festival? Vi spørger festivaldirektøren, Signe Lopdrup.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:54
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Den falske invitation

    Han dukker pludselig op i Danmark. En af Hongkongs mest fremtrædende oppositionspolitikere og aktivister. Han er en torn i øjet på det kinesiske styre, og han er flygtet fra truslen om fængselsstraf. Danske politikere har hjulpet ham hertil med en fabrikeret invitation. Men den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, vil ikke mødes med Ted Hui. Lande som støtter Hongkong risikerer at miste ordrer for milliarder. Men hvem er Ted Hui? Og hvad betyder den dansk orkestrerede flugt og regeringens linedans for Hongkong? Lene Winther er Kina-korrespondent for Berlingske. Hun fortæller historien om Ted Huis flugt.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:31
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Terrorbrødre på biblioteket

    To dansk-somaliske brødre kører rundt til biblioteker i hele Danmark. På overvågningsvideoer kan man se dem installere små dimser på de offentlige computere. Det gør dem i stand til at overtage brugernes liv og lænse dem for et tocifret millionbeløb. Året er 2017, og Politiet opdager kun det her voldsomme bedrageri ved et tilfælde. Men hvad værre er, begge brødre har en terrordom i rygsækken. Den ene har endda været i træningslejr hos den somaliske terrorgruppe al-Shaabaab. Line Geertsen er undersøgende journalist i DR. Hun kommer på sporet af historien og stiller sig selv spørgsmålet; hvorfor har Politiets Efterretningstjeneste ikke reageret på de blinkende, blodrøde alarmer?

    Nyheder & Aktualitet
  • 25:15
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: En krigsmand i nobel-klæder

    Han bliver kaldt Afrikas Obama. Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, reformerer landet, løslader politiske fanger og udnævner kvindelige ministre til halvdelen af ministerposterne. Og så skaber han en historisk fred med nabolandet Eritrea, som han får Nobels Fredspris for. Men et år efter nobel-ceremonien, spørger mange, om prismodtageren var en krigsmand under jakkesættet; projekter er kuldsejlet og en blodig borgerkrig er brudt ud. Birgitte Markussen bor i Etiopien, hvor hun er EU's ambassadør for den Afrikanske Union. Hun har mødt manden i centrum, Abiy Ahmed.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:54
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: En snydepels?

    En bestikkelsessag martrer ordensmagten. Bettina Jensen, en tidligere højt placeret medarbejder i Rigspolitiet, har gennem en årrække brudt udbudsloven ved at hyre nære bekendte til at udføre konsulentopgaver for mange millioner kroner. Uden at sende opgaverne i udbud først. Nu vækker nye oplysninger mistanke om, at hun har modtaget skønhedsbehandlinger, eksklusiv pels og 800.000 som tak. Søren Ishøy er graverjournalist på BT. Han har brugt mere tid på Bettina Jensen end på nogen anden for at afklare, om sagen er en enlig svale, eller om politiet har et problem med korruption?

    Nyheder & Aktualitet
  • 24:37
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Diegos dødedans

    Diego Maradona var fodboldpoet og sportsgeni. Men han var også synder med et galoperende kokainmisbrug. I seng med mafiaen. I seng med kvinder uden for sit ægteskab. Alligevel virker hele verden klar til at tilgive synderen og hylde geniet her i dødens triumf. Hvorfor? Vi taler med Preben Elkjær om Maradonas bedrifter og eftermæle. De spillede fodbold mod hinanden, med hinanden - og Elkjær fik som journalist eksklusiv adgang til legendens forstyrrede liv.

    Nyheder & Aktualitet
  • 23:50
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Fuglekrig

    Tre døde havørne bliver fundet tæt ved deres rede i skoven ved Valdemar Slot på Tåsinge. En mor og to ørneunger har lidt en voldsom død: De er blevet forgiftet. Og de er ikke alene, for rundt omkring i landet finder ornitologer døde, fredede rovfugle kvalt af det dødsensfarlige giftstof carbuforan. Flere gange bliver fuglene fundet tæt på herregårde og godser. Men hvorfor? Hvem vil dem til livs? For første gang i 20 år bliver en mand i november dømt for forgiftning af en rovfugl. Og hans historie bringer os tættere på en forklaring. Biolog hos Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted registrerer de døde rovfugle og fortæller om den giftige fuglekrig.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:18
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Et liv i Nøjsomhed

    Boligområdet "Nøjsomhed" ligger i Helsingør. I samfundets øjne er det en ghetto, og derfor skal det opløses og beboerne tvangsflyttes. Men i Riad Salomouns øjne er ghettoen hjem. Det er her, han voksede op med sin familie og søskende, og derfor har han besluttet at protestere. Han er gået sammen med syv andre familier og har anlagt den allerførste retssag af sin slags om tvangsflytninger. Vi taler med Riad Salamoun om ghettolister, diskrimination og hans families stædige kamp.

    Nyheder & Aktualitet
  • 25:58
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Blodsport

    Skydetræning mod civile for sjov. Bestialske mord som indvielsesritual. En ny rapport fra den australske hær beretter om krigsforbrydelser begået af australske specialstyrker under krigen i Afghanistan. Og timingen er elendig, for USA forbereder deres afghanske exit. Imens står afghanerne tilbage og skal forhandle fred med Taleban. Weekendavisens Nanna Muus Steffensen, der bor i Kabul, har mødt de mennesker, der står midt i det afghanske kaos og de internationale styrkers drab og chikane på civile.

    Nyheder & Aktualitet
  • 26:28
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Den faldne engel

    Han snigmyrdede rockerbossen 'Makrellen', flygtede og levede i eksil, men vendte så hjem og tog sin straf. I 40 år har Jørn 'Jønke' Nielsen været en central del af rockerbanden Hells Angels i Danmark. Men nu er han blevet smidt ud. Forfatter og krimijournalist på Ekstra Bladet Carsten Norton kommer på sporet af historien - og fortæller samtidig om magtkampene i den kriminelle underverden.

    Nyheder & Aktualitet
  • 21:28
    Genstart - DR's nyhedspodcast

    Genstart: Vacciner og kærlighed

    Et tysk firma udsender den nyhed, som verden har ventet på. Et tysk-tyrkisk ægtepar har knækket covid-koden og har en vaccine klar. Det er præcis den historie, som den stolte, men skrantende tyske forsknings- og industrination har brug for. Historien om to indvandrere, der knokler sig disciplineret til toppen og skaber en milliardforretning. Men hvad er ægteparrets vej til succes? Og hvor tæt er vi egentlig på at blive vaccineret? DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter, fortæller om ægteparret og kapløbet mellem tre vacciner.

    Nyheder & Aktualitet