DR Skole redaktionen arbejder på en masse spændende projekter, der er klar efter sommerferien og i løbet af efteråret. Her kan du læse om to af dem.
HVorfor fattigdom?DR sætter sammen med 60 tv-stationer fokus på fattigdom i verden.
Det sker med den globale kampagne ”Hvorfor fattigdom?”. Kampagnen viser i efteråret 2012 otte internationale dokumentarfilm og 30 kortfilm om fattigdom. De skal skabe debat om fattigdom verden over.
På DR Skole producerer vi et tema til mellemtrinnet om fattigdom. Gennem videoklip, tekster, mobilquizzer, dilemmaafstemninger og webspil kan eleverne sammenligne deres egne levekår med børns levekår i andre dele af verden.
Eleverne kan også se de internationale dokumentarfilm om fattigdom.
Læs mere om projektet på dr.dk/skole: Besøg den internationale kampagnes hjemmeside: Why poverty
Nordisk mad og motion
Efter sommerferien kan elever fra 10-14 år lærer om nordisk madkultur og sundhed.
Sitet har så lidt tekst som muligt, og lægger i stedet vægt på interaktive øvelser, der lærer om nordiske råvarer, råvarernes egenskaber og den måde, de påvirker kroppen.
Det bliver koblet sammen med viden om sundhed, forbrænding og bevægelse. Temaet kan bruges i fagene Natur og Teknik, hjemkundskab og biologi.
Der vil også være historiske perspektiver på mad, hvor eleverne kan sammenligne kost- og motionsvaner før i tiden og nu.