Glæd dig til Nørd-Akademiet

Kåre og Emil udfordrer naturfagene med masser af konkrete elevforsøg, sjove og lærerige spil på Nørd-Akademiet, som åbner i marts måned.

Nørderne Kåre og Emil er på vej til DR Skole.

Til marts lancerer vi Nørd-Akademiet; et helt nyt materiale med flerfaglige undervisningsforløb i naturfagene i 7.-9. klasse. Målet er at motivere eleverne til naturvidenskabelig og teknisk tankegang og vække deres interesse for naturfagene.

Glæd jer til vilde og fascinerende videoklip, hvor Kåre og Emil udfordrer naturfagene, masser af konkrete elevforsøg, sjove og lærerige spil og en grundig lærervejledning, der viser rundt i emnerne Krop & Kost, Vand & Liv, Energi & Samfund og Kulstofkredsløb.

Alt er selvfølgelig gratis at benytte.

Følg med på DR Skole og hør meget mere på Skolemessen i Århus til april, hvor I kan møde Kåre og Emil på DR Skoles stand.