Kom til galla-premiere på 1864

Konkurrence kun for skolelærere! Vind billetter til hele klassen til galla-premieren på DRs nye tv-serie om 1864. Konkurrencen slutter fredag den 12. september.

Kampscene fra tv-serien 1864 - DR’s hidtil dyreste dramasatsning.

Du og din klasse kan også være med, når kendte danske skuespillere skifter slagmarken ud med den røde løber. Det sker i København den 30. september til galla-premieren på tv-serien 1864 i Imperial biografen.

Skriv navnet på din skole og den klasse, som du vil have med til galla-premieren i en mail til skole@dr.dk. Så er du med i konkurrencen om billetter til hele klassen. Vi udtrækker to vinderklasser.

Praktisk information:

Galla-premieren foregår i Imperial biografen i København tirsdag den 30. september kl. 19.00. Instruktør Ole Bornedal præsenterer serien, og de to første afsnit vil blive vist.

NB: Konkurrencen er kun for lærere i grundskolen og slutter fredag den 12. september. Der indgår ikke transport i præmien. De to vinderklasser får direkte besked. Konkurrencen kører også på DR Skoles Facebookside.

Om serien:

Tv-serien 1864 bygger på Tom Buk-Swientys bøger "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als", og er instrueret af Ole Bornedal. På rollelisten er kendte ansigter som Sidse Babett Knudsen, Nicolas Bro og Pilou Asbæk. Serien bliver DR’s hidtil dyreste dramasatsning med et samlet budget på over 170 millioner kroner.

1864 har premiere på DR1 den 12. oktober 2014 kl. 20.00.