Elevopgaver til idræt
Til læreren:
Til eleven: Du skal se fem klip fra Ultra Nyt om nogle børn, der går til sport i deres fritid. Nogle af sportsgrenene er ret specielle.
Du skal svare på nogle spørgsmål om hvert af de fem klip. Du kommer blandt andet til at lære noget om, at man kan dyrke sport på mange forskellige måder. Du skal også undersøge en bestemt type sport nærmere og finde ud af, om du selv kan dyrke lige netop den sport.
Elevopgaverne:
Se klippet ”Børn laver yoga”
Dernæst skal I svare på:
Hvorfor er yoga en sport?
Hvor er yoga opfundet?
Kunne du tænke dig at dyrke yoga?
Se klippet ”I Belgien kan man gå til lyssværd”
Dernæst skal I svare på:
Hvem kunne du forestille dig ville gå til lyssværd?
Kan man gå til lyssværd i Danmark? Hvis ja, hvor? Hvis nej, hvorfor ikke?
Er lyssværd en sport?
Kunne lyssværd blive en olympisk disciplin?
Se klippet ”Færre børn går til sejlads”
Dernæst skal I svare på:
Hvorfor går færre børn til sejlads?
Hvilke gode ting kan du lære om din krop ved at gå til sejlads?
Kan man gå til sejlads tæt på, hvor du bor?
Se klippet ”Børn dyrker idræt med mor og far”
Dernæst skal I svare på:
Hvordan kan man dyrke idræt sammen som familie? Giv mindst tre eksempler.
Hvad er godt ved at dyrke idræt sammen?
Dyrker du idræt sammen med din familie? Kender du nogen, som gør?
Kan du komme i tanker om nogen idrætsgrene, som man IKKE kan dyrke sammen?
Se klippet ”Flere børn går til klatring”
Dernæst skal I svare på:
Har du prøvet at klatre?
Hvilke muskler træner man ved at klatre?
Hvad kan man lære rent fysisk ved at gå til klatring?
Hvad kan man ellers lære?
Forslag til ekstra opgaver: I kan:
Gå sammen i par og lave en kort reklame for jeres favoritsport. Reklamen skal være på mindst ti linjer, og den skal indeholde:
En præsentation af sporten og mere om:
- •
Hvor man kan gå til den
- •
Hvor gammel man skal være for at gå til lige netop den sport
- •
Hvad det koster at dyrke lige præcis den sport
Samtidig kan I lave en illustration, som viser, hvilken sportsgren I bedst kan lide.