Jalen Hurts kan roligt vælge de økologiske hakkebøffer frem for de konventionelle kødvarer, når han fremover handler ind til aftensmad.

Han har nemlig fået sig en habil lønforhøjelse.

Den 24-årige texaner er så god til amerikansk fodbold, at han i starten af ugen underskrev en femårig kontrakt med holdet Philadelphia Eagles, som kan indbringe ham op mod 350 millioner kroner om året og gør ham til den bedst betalte spiller i den nordamerikanske liga, NFL.

Men kontrakten, som i sin fulde længde kan løbe op i knap to milliarder kroner, er i virkeligheden en underbetaling af quarterbacken.

Det mener i hvert fald Lars Christensen, sportsøkonom og ekstern lektor ved Copenhagen Business School.

- Det lyder vanvittigt at sige, at spillere som Jalen Hurts er underbetalte, men det er et spørgsmål om, hvorvidt indtjeningen i ligaen tilfalder spillerne eller ejerne, siger Lars Christensen i DR Sportens podcast, Tyvstart.

- De store amerikanske sportsligaer har et lønloft, men var der ikke den begrænsning, ville Jalen Hurts få en endnu højere løn.

Og selvom en kvart milliard kroner kan lyde af meget, er det et greb i lommen for NFL's stenrige holdejere, der med investeringen i sportens stjerner forbedrer deres eget produkt.

'Ejerne er ikke idioter'

At Jalen Hurts nu er den bedst betalte spiller i NFL betyder ikke, at han er den bedste spiller målt på sportslige evner.

For selvom holdene i den amerikanske liga er underlagt et årligt lønloft på 1,5 milliarder kroner, stiger lønningerne hvert år. Det gør, at flere af ligaens profiler går ind til lønforhandlingerne med kravet om at blive bedst betalt, men den slags kan langt fra forarge Lars Christensen.

- En amerikansk fodboldspiller i topklassen er en del af en milliardforretning. Efterspørgslen på ligaen vokser hele tiden tiden i tilskuertal, Tv-seere og salg af merchandise. Det får spillerne blandt andet del i, siger Lars Christensen.

Den danske sportsøkonom sammenligner atleter som Jalen Hurts med aktier.

De forskellige klubber skal forsøge at sammensætte en portefølje af spillere, som man forventer, giver det største afkast. Og det forbedres ved gode resultater.

Ifølge den danske økonom forsøger NFL's holdejere altså at forbedre deres indtjeningsmuligheder ved at give spillere som Jalen Hurts flere penge. Ved at holde på holdets stjerner, kommer flere til for at se dem vise talenterne frem, forklarer han.

Lars Christensen hentyder til, at holdet Washington Commanders siden 1999 har ottedoblet sin værdi. I sin tid blev hovedstadsklubben købt for 5,5 milliarder kroner, inden den i år meldes tæt på solgt til 41 milliarder kroner.

- Ejerne er helt sikkert ikke idioter, siger sportsøkonomen.

Derudover er de økonomiske strømme i amerikanske ligaer som NFL ifølge den danske sportsøkonom mere gennemsigtige end i fodboldligaer som i Frankrig og Saudi-Arabien, fortsætter han.

For eksempel tjener Lionel Messi og Cristiano Ronaldo angiveligt i omegnen af 500 millioner kroner og 1,4 milliarder kroner om året.

- Aflønningen af europæiske fodboldspillere er på mange måder langt mere uigennemsigtigt og drevet af penge, som ikke nødvendigvis skal genere flere penge, men for at lave politiske manifestationer, siger Lars Christensen.

- Ronaldo er købt af en saudiarabisk klub, som ikke har til formål at tjene penge. Det bliver jeg forarget over. Jeg bliver ikke forarget over, at amerikanske kapitalister forsøger at maksimere deres profit.