Spændstige stænger, en spinkel, men veltrænet overkrop og et pulsur, så det altid er muligt at holde et skarpt øje med kilometertiden.
Det er ikke fordi, et klassisk elevatorblik afslører meget om Karen Ehrenreich. Hun ligner, hvad hun er – en maratonløber.
Men når den 37-årige aarhusianer mandag stiller til start ved EM i maratonløb, skiller hun sig alligevel markant ud fra mængden.
Jo jo, ligesom resten af feltet i München har hun godt med fart i stængerne. Men det har bestemt ikke stået i stjernerne, at hun skulle løbe sit første europamesterskab på distancen netop nu.
Sidste forår blev Karen Ehrenreich nemlig diagnosticeret med brystkræft, og så måtte hun smide alt, hvad hun havde i hænderne, og erstatte drømmen om et EM med en ambition om blot at blive rask igen.
- Inden jeg blev syg, havde jeg en drøm om, at jeg skulle ud og kvalificere mig til EM på maratondistancen. Det troede jeg ikke var muligt, da jeg blev syg, siger hun.
- Da jeg fik konstateret kræft, var det vigtigste at komme godt gennem det.
Og så startede hun på den uundgåelige kemoterapi. ’Virkelig, virkelig kras’, kalder hun behandlingen. Det lyder næsten som en mild underdrivelse.
Selvom Karen Ehrenreich nu levede en ny tilværelse som kræftpatient, var løb dog stadig en vigtig del af hendes hverdag. Helt det samme tempo, som da hun blev dansk mester på maratondistancen i 2021, foregik det måske ikke i, og lungerne har sikkert også kradset lidt ekstra.
Men det var godt for sygdomsforløbet at komme et smut rundt om Brabrandsøen i Aarhus i ny og næ, fortæller hun.
- Løb blev et frirum. At mærke at man brugte sin krop og få sat tankerne på pause var vigtigt for mig, siger Karen Ehrenreich.
Og da det først kunne lade sig gøre at sætte det ene ben foran det andet, få pulsen lidt op og løbe små fem kilometer, blomstrede et håb om at komme tilbage på samme niveau som før.
- Selvom det gjorde ondt, tænkte jeg, at det kunne jeg bruge, for på et tidspunkt skulle jeg løbe et maraton igen, og det ville også blive hårdt, siger hun.
Du kan komme med på en løbetur med Karen Ehrenreich i videoen herunder.
Fra en pakke smøger om dagen til toppen af Europa
Det virkede dog stadig usandsynligt, at Karen Ehrenreich skulle stå med nummer på maven og løbeskoene snøret ved europamesterskabet under et år efter sin kræftsygdom.
Skruer vi dog tiden endnu længere tilbage, krævede det mere end en almindeligt dygtig clairvoyant at spå, hvor løberen ville være i dag. Ja, nærmest ingen kunne have forudset, at hun overhovedet kan kalde sig maratonløber nu.
I sine tyvere gjorde nemlig Karen Ehrenreich alt det, unge mennesker gør, som hun siger. Sport interesserede hende ikke, og i stedet blev der festet godt og grundigt igennem. Og lidt cigaretrøg fik de nu så vante løbelunger da også indåndet i ny og næ.
- Jeg røg nok en pakke om dagen, siger Karen Ehrenreich.
Livsstilen står i skærende kontrast til den, den 37-årige løber lever i dag.
Men det blev der ikke tænkt så frygtelig meget over dengang. I hvert fald ikke indtil for seks år siden.
Ved en mindre tilfældighed havnede den dengang 31-årige aarhusianer med et startnummer til Middelfart Halvmaraton, da en veninde, der i første omgang skulle have deltaget, blev skadet. Og så måtte en fuldstændig grøn Karen Ehrenreich jo træde til.
- Jeg var i tvivl, om jeg overhovedet kunne det, for det er jo mange kilometer at løbe et halvmaraton. Det var et kæmpe bjerg at bestige for mig. Jeg havde ingen erfaring med løb overhovedet, siger hun.
Løbet i Middelfart endte dog som en bragende succes for hende selv og veninderne. Selvfølgelig blev det fejret med pizza og en tur i byen, som det sig hør og bør.
Men fra strabadserne på Fyn begyndte en lille løbedrøm pludselig at spire hos Karen Ehrenreich.
- Først løb jeg et løb, og så kunne jeg godt tænke mig at løbe hurtigere. Og så fandt jeg lidt ud af, at jeg virkelig godt kunne lide det, siger Karen Ehrenreich.
Skoreolen blev hurtig fyldt med Nike, Asics, og hvad moden inden for løbesko ellers dikterer. Og på livsstilsfronten skete der også en markant ændring.
- Jeg blev jeg bare så vild med det, at jeg gerne ville skære de andre ting fra. Og så kvittede jeg smøgerne i 2017-18-stykker.
Det hele skete selvfølgelig ikke på én gang for Karen Ehrenreich. At få fart i stængerne var en proces, som hun siger. Men før hun fik set sig om, var hun blandt Danmarks bedste langdistanceløbere og havde deltaget i VM på halvmaraton-distancen.
Skridt for skridt nærmede løberen sig sit mål om at stå i det rødhvide, løse langdistancetøj med udsigt til 42 kilometer mod de bedste i Europa.
Vil være den bedste... nogensinde!
Og den drøm skulle kræftsygdommen - heldigvis - ikke stå i vejen for.
For en efterårsdag sidste år fik Karen Ehrenreich den befriende besked. Kræften var væk.
Nu øjnede hun igen EM på maratondistancen et sted ude i horisonten, træningen kunne intensiveres, og da udtagelsen til mesterskabet blev en realitet, var det – det seneste år taget i betragtning – ikke helt til at forstå.
- Jeg blev lidt mundlam. Hvis nu jeg bliver syg igen om et år, så tror jeg, jeg ville fortryde, hvis jeg ikke sagde ja, siger hun.
Forventninger har hun dog ikke mange af til EM: det handler om at få en løbeoplevelse, fortæller hun. Og så håber hun, at hendes historie kan inspirere andre kræftramte til at bevæge sig. Det gør jo gavn, som hun siger.
Og hendes egne fremtidsplaner?
Når hun først har overhalet et par konkurrenter ved EM i München, tillader hun sig at jagte en målstreg endnu længere fremme.
- Drømmen er også at blive en af Danmarks bedste maratonløbere nogensinde. Men det kommer ikke lige over natten, siger Karen Ehrenreich.
Karen Ehrenreich løber EM på maratondistancen mandag klokken 10.30.