Eliud Kipchoge har lavet lidt om på Leonard Cohen-sangen ’First we take Manhattan (then we take Berlin)’. Han indledte i 2014 sit imponerende winning streak i verdens største maratonløb, de såkaldte majors. Først vandt han i Chicago. Året efter vandt han i Berlin og London, og i 2021 kom Tokyo med på listen.
Nu skal det 38-årige løbefænomen kun lige have Boston og New York Marathon med på listen, der, sammen med hans verdensrekord, vil gøre ham til det øverste navn i maratons historiebøger mange år fremover (hvis ikke for evigt).
For hidtil er det nærmest blevet betragtet som utopisk, at en løber skulle vinde alle de seks maraton-majors, der hver især kan sammenlignes med en Champions League-finale i fodbold. Men intet ser ud til at være umuligt for Eliud Kipchoge, som mandag løber Boston Marathon i jagten på den udødeliggørende præstation: Guld i alle seks majors.
Uforudsigelige Boston
De to majors, som Kipchoge mangler at vinde for at fuldende sit perfekte cv, har han endnu ikke kunnet vinde af den simple årsag, at han aldrig har stillet til start i New York og Boston. Før nu.
Boston Marathon er kendt for sin status som verdens ældste, årlige maratonløb, de forfærdelige bombesprængninger i 2013 og så det faktum, at løbet er et af de sværeste at forudse.
For ruten i Boston er i modsætning til alle de andre store maratonløb fyldt med bakker. Og så kan vejret være alt fra frost og blæst til op til 20 grader og sommerligt. Men Eliud Kipchoge siger selv, at han har forberedt sig grundigt på det hele:
- Bakkerne kræver tålmodighed og hårdt arbejde. Vejret kan ikke forudsiges, men jeg har trænet til det hele, så jeg er klar mandag morgen, lyder det fra løberen, der hver uge sætter op mod 220 kilometer ind på løbekontoen.
Langt de fleste af Kipchoges træningstimer løbes i godt 2000 meters højde i Kaptagat i Kenya, hvor han bor og træner sammen med en række andre verdenskendte løbere fra NN Running Team, som han repræsenterer.
Eliud Kipchoge har et næsten standardiseret træningsprogram, som han bruger op til de store maratonløb, men denne gang har han tilføjet en særlig Boston-rute, der danner ramme om den faste træningstur på 40 kilometer. Her har han prøvet at kopiere de mange bakker i Boston, så hans krop er klar til både at løbe op- og nedad.
Og selvom det kan lyde mærkeligt, er det faktisk det at løbe nedad, der kan være hårdest. For når musklerne bliver så pressede, som de uundgåeligt gør i et maratonløb, bliver det rigtig svært at løbe afslappet ned ad bakke, og derfor risikerer Kipchoge og alle de andre deltagere at komme til helt ufrivilligt at løbe og ”bremse” sig selv, når det går nedad. Og det vil så gøre de ømme muskler endnu ømmere.
Der er dog ikke rigtig nogen løbeeksperter, der tror på, at det bliver en faktor for Kipchoge, der er kendt for sin lette og svævende løbestil, hvor han helt naturligt gør alt det rigtige, når han med næsten to meter lange skridt blæser gennem de store maraton-byer. Det forklarer Niels Kim Hjorth, der selv er tidligere eliteløber og nu er træner for eksempelvis Danmarks bedste maratonløber Thijs Nijhuis.
- For mange år siden stod jeg på Heartbreak Hill (legendarisk Boston-bakke, red.) og tænkte: Wow, den er barsk. Nedløbet er nok det værste for de her fyre. Vejret kan også påvirke afrikanerne, hvis det er meget koldt med hård vind, men det er nok kun Tanzanias Gabriel Geay, der har speed nok til at følge Eliud Kipchoge.
Udfordrerne står i kø
Langt de fleste maratonløbere har nok et lidt dobbeltsidet forhold til Eliud Kipchoge, som de ser op til og betragter som en stjerne. Samtidig er han selvfølgelig den, de allerhelst vil løbe fra. Og Boston-feltet tæller masser af verdensklasseløbere, der selv ville være favoritter, hvis Kipchoge ikke også stod på startstregen.
Tanzanias Geay har en imponerende personlig rekord på 2.03.00, men kan på trods af det ikke bryste sig af store maraton-sejre. Det kan til gengæld Evans Chebet fra Kenya, der også har en personlig rekord på 2.03.00. Han er den forsvarende mester i Boston, og i 2022 vandt han også New York Marathon og gjorde altså det, Kipchoge drømmer om at gøre i år.
Der er selvfølgelig også udfordrere fra Etiopien – den anden store, østafrikanske løbenation, der altid er i kamp med Kenya om at være bedst på de lange distancer. Etiopierne stiller blandt andre med Lelisa Desisa, der vandt i Boston i både 2013 og 2015. Og så med Shura Kitata, der vandt London Marathon i 2020, hvor han blev en af de få, der rent faktisk har slået Eliud Kipchoge i et maratonløb.
- Det bliver et fascinerende løb, siger løbeeksperten Geoff Wightman, der blandt andet er speaker ved London Marathon.
- Det er en nedadgående hældning fra 29 kilometer-mærket, der bliver den største test for Kipchoge. Og hvis Boston-traditionen holder nogenlunde, vil der være en stor gruppe samlet her. Og så er der mange, der kan angribe Kipchoge, hvor han er mest udsat. Hvis han kommer igennem det til de sidste tre-fire kilometer, er der ingen, der kan følge ham.
Kipchoge går ”kun” efter at vinde
Eliud Kipchoge spiller aldrig smart op til et maraton-løb, hvor han langt hellere vil sige, at han går efter en personlig rekord, selvom det også indebærer, at han går efter verdensrekorden. Han er altid ydmyg og nærmest underspillet.
Men op til årets udgave af Boston Marathon slår han nærmest sin egen rekord i at være afdæmpet. Han lægger ikke skjul på, at han kommer for at vinde. Men han siger nærmest direkte, at han ikke går efter løbsrekorden, selvom den vil indbringe 50.000 dollars ekstra.
- Jeg stiller ikke bare op. Jeg vil også vinde. Jeg vil gerne have løbsrekorden i tre af de store maratonløb, og jeg har allerede rekorderne i Tokyo, London og Berlin, men Boston er en anden udfordring. Det er ligesom et mesterskab. Og jeg går efter guldmedaljen, siger han i en af de opvarmningsvideoer, hans hold, NN Running Team, har produceret op til mandagens løb.
Og hvad så med den vejrudsigt, der er så vigtig? Jo, lige nu ser det ud til, at Boston-løberne kan se frem til otte-ni grader, let regn og afdæmpede vindforhold. Og det er sådan set perfekt maraton-vejr.
Eliteløberne bliver sendt afsted klokken 15.37 dansk tid.