You may just call me Anna Emilie Misery,
The girl with another injury.
Det er ganske håndgribeligt og uden så mange dikkedarer, når Anna Emilie Møller griber telefonen for at få overført tankemylderet til tekst.
Hun er dobbelt OL-deltager og dansk rekordholder på 3.000 meters forhindringsløb. Flotte præstationer. Men lige nu er det en anden, mindre glamourøs side af den danske eliteløber, der er til offentligt skue.
Tre år i skadeshelvede, hvor nye, uforudsete problemer nærmest har stået i kø, og som heller ikke ser ud til at stoppe lige foreløbig. Det har fået hende til at vælge en anden udtryksform end at hoppe i løbeskoene og spæne mod målstregen.
Hun skriver digte og deler dem på Instagram.
- Jeg er ikke typen, der deler noget på sociale medier, hver gang jeg laver et pas på en crosstrainer.
- Men når jeg laver de her digte, så er det en måde at bearbejde mine tanker. Det hjælper at få mine frustrationer, mine følelser og mine tanker ud, siger Anna Emilie Møller.
Mens resten af det danske atletikmiljø lige nu forbereder sig på udendørssæsonen, kæmper den 25-årige løber en fysisk, men nok i lige så høj grad mental kamp, for igen at blive fit for fight.
Selvom der jo nok er lys for enden af tunnelen, som Anna Emilie Møller siger, har hun befundet sig i et sort hul, hvor hun "ikke kunne se noget positivt i livet".
- Jeg var ked af det hver dag, jeg stod op. Det første, jeg tænkte på, når jeg stod op, var "er skaden blevet værre?" Det var virkelig svært at holde humøret oppe, og derfor har jeg været helt nede i kulkælderen, hvor jeg ikke følte livsglæde.
- Det har bare været ekstremt hårdt. Det er det stadig, fordi jeg er så langt fra at være tilbage.
Og det er så her, digtene kommer ind i billedet.
Hvor det lige kommer fra, det der med at sætte sig ned, kaste alle sine negative tanker op i luften og gribe dem igen, så de danner en form for smertelindrende lyrik, ved hun ikke.
Men det er sådan set også underordnet.
For den 25-årige sjællænder fungerer det nemlig som en slags terapi, som hun derfor har benyttet sig af i et par år.
- Jeg skrev noget til EM i crossløb i 2021. Det var et lorte-løb for at sige det rent ud, og der havde jeg også bare brug for at komme ud med nogle frustrationer og tanker, siger hun.
Anna Emilie Møller har ikke lyst til at "ligne et offer" eller "at folk skal have ondt af hende".
Det er af en anden grund, at hun deler sine digte.
Udover den lindrende effekt, det har på hende, er det for at vise et mere nuanceret billede af livet som elitesportsudøver.
- Det at være atlet er ikke altid en dans på roser. Folk glemmer at have fokus på alt det hårde, siger Anna Emilie Møller.
Men det kan godt være tunge sager, når det som regel handler om skader og alle de negative tanker, de medfører. Som enhver anden digter, forfatter eller skribent med forstand på sin målgruppe lægger hun derfor også vægt på, at hendes tekster skal være "appetitlige" for læserne.
- Jeg prøver også på at få lidt humor med, så det ikke er lort uden lagkage.
- Jeg vil bare gerne komme ud med det negative og til sidst også komme med et eller andet hint om, at jeg ikke har givet op endnu. Det er også en motivation for mig selv at vise, at jeg ikke er et offer eller en ulykke, siger Anna Emilie Møller.
'Jeg er jo ikke kun løberen Anna Emilie Møller'
Man skulle nærmest tro, at forhindringsløberen, der i 2016 blev den yngste danske OL-deltager i 104 år, er ved at uddanne sig det ene eller andet sted inden for kommunikationsbranchen.
Det er dog ikke tilfældet, og interessen for syntakser, stavelser og andre sprogtypologier til trods, havnede hun for et par år siden på medicinstudiet på Aarhus Universitet.
En beslutning, der selvfølgelig heller ikke falder uden for interessefeltet, men som i lige så høj grad som digtene hjælper hende gennem skadeshelvedet.
- Studiet har hjulpet mig rigtig meget. Det har givet mig noget andet at fokusere på, og som jeg også føler, at jeg kan have succes i, siger Anna Emilie Møller.
Rimene skal derfor ikke tage hele æren for, at den dobbelte OL-deltager er lykkedes med at klatre op af det sorte hul og mod forhåbentlig lysere tider.
Langt fra endda.
Et sammensurium af samtaler med sportspsykologen, pizzabagning med veninderne og besøg hos forældrene giver hende det pusterum, hun har brug for, for at kunne give den alt, hvad hun kan, i den lange og til tider deprimerende genoptræningsprocess.
- Det hjælper, at man har nogle andre ting at se frem til og hygge omkring. Jeg er jo ikke kun løberen Anna Emilie Møller. Jeg er jo også meget andet, siger hun.
OL i Paris? Det er drømmen
For tiden er det en knæskade, den 25-årige medicinstuderende bøvler med.
En uønsket uforklarlighed, der har sendt hende fra den ene specialist til den anden.
Selv en blokade i knæet og utallige træningsøvelser har ikke fået problematikken til at gå væk. Hun befinder sig derfor fortsat i en frustrerende, men ikke desto mindre vanlig, følelse af status quo.
- Jeg tør ikke sætte noget tidsestimat på min bedring lige nu. Jeg bliver nødt til bare at holde fast i det, jeg får at vide og tro på, at jeg nok skal komme tilbage.
- Så kommer jeg forhåbentlig stille og roligt i gang igen, og så får teamet omkring mig bygget en plan op afhængigt af, hvor jeg er, siger Anna Emilie Møller.
Og selvom det naturligvis stresser hende ikke at vide hvor eller hvornår, hun igen kan sætte det ene ben foran det andet og jagte en OL-billet, er det nu engang, sådan det er.
Men med hjælp fra både forældre, veninder, sportspsykologer og den helende effekt, det har for hende at dele sine digte, tror hun på, at hun nok skal komme tilbage.
- Jeg håber selvfølgelig rigtig meget, at det når at være inden OL i Paris. Men der er ikke andet for end at tage en dag ad gangen og en uge ad gangen.
- Jeg har motivationen til at komme tilbage og vise, at jeg ikke bare var en, der poppede op, da jeg var ung og efterfølgende forsvandt på grund af skader, siger Anna Emilie Møller.
Og skulle det ske, at et nyt tilbagefald undervejs dukker op, kan hun jo altid hæfte sig ved sit Instagram-mantra:
When you can´t shine,
You can always rime,
And then share it online.