Det internationale dopingagentur, Wada, havde sendt anonyme observatører til de Afrikanske Lege, der blev afholdt i Den Demokratiske Republik Congo tilbage i september.
Her mødte der observatørerne et syn af kaotiske og usystematiske dopingkontroller, der må have givet anledning til en anelse bekymrede miner.
Alligevel endte hele otte udøvere med at blive testet positive for doping, mens 12 andre leverede prøver, der viste unormalt høje værdier.
Endnu ved Wada dog ikke, hvem der har afleveret de positive prøver. Det står dog klart, at der er tale om tre atletikudøvere, tre vægtløftere og to brydere.
- Vi kender ikke til navnene på dem, der er testet positivt. Vi ved heller ikke, om nogle af dem vandt medaljer. Vores observatører kommer til at arbejde videre med sagerne, og forhåbentlig er de internationale forbund i de idrætterne, som det drejer sig om, klar til at lægge pres på arrangørerne for at komme til bunds i sagerne, skriver Wada i rapporten ifølge norske VG.
De Afrikanske Lege afholdes hvert fjerde år. Næste gang er Zambia udpeget som værtsnation.