Når nu der ikke er flere danskere tilbage ved dette års udensdørs VM i atletik i Beijing, kan man passende rette klappølserne mod øst og følge vores svenske naboer. Svenske Erica Jarder, der til daglig bor i København og træner hos Sparta, slog nemlig i nat dansk tid personlig rekord i længdespring. Et spring, der sendte den 29-årige svensker i finalen.
- Det var magisk. Det føltes rigtig godt. Jeg er så pokkers glad for at sætte den i første forsøg, fortæller hun til SVT.
Godt nok har Erica Jarder før sprunget 6.71, men det skete ved de europæiske indendørsmesterskaber i Göteborg i 2013. I nat fik Erica Jarder så muligheden for at gøre kunststykket efter, denne gang under åben himmel. 6.68 var målet, hvis en finaleplads skulle være inden for rækkevide.
Da Erica Jarder var løbet ned af affyringsrampen og solidt landet i sandet, kunne hun kigge op på resultattavlen. 6.70 stod der, hvilket var nok til at sende hende i finalen og altså samtidig slå hendes personlige rekord. Erica Jarder i samme åndedrag nu også muligheden for at slå hendes slutplacering ved VM i Mosvka.
- Jeg vil så gerne så slå min tiendeplads fra to år siden, fortæller Erica Jarder.
Dobbeltglæde
Men det var ikke kun Erica Jarder, som svenskerne kunne juble over. Også den 21-årige VM-debutant, Khaddi Sagnia, skulle se, om hun kunne springe i VM-finalen.
Khaddi Sagnia har i år sprunget 6.78. Det så altså ud til, at det var en smagssag, hvis Sagnia skulle i finalen. Dog skulle hun bruge tre spring, før hun kunne kalde sig selv finalist.
- Jeg var meget nervøs. Mine ben føltes livløse, og jeg var ikke mig selv i de to første hop, men i sidste hop følte jeg, at det nok skulle gå. Jeg bad en bøn, og så kom det. Det var et rigtig godt hop, forklarer debutanten.
Dermed har svenskerne to atleter med, når medaljerne i længdespring skal fordels i morgen, fredag. En finalen, som man kan følge på DR3 her.

