VIDEO Stina Troest kronet som Nordens hurtigste på 800 meter

Den danske løber kom ind som nummer et og satte personlig rekord.

Det har været en rigtig god dag for Danmark på 800 meter-distance. Ved Nordenkampen blev Andreas Bube tidligere lørdag nummer et, og kort efter var der mere dansk succes på distancen.

Stina Troest, der normalt løber 400 meter hæk, stillede lørdag op på 800 meter ved Nordenkampen, og også hun blev nummer et i tiden 2:02.74. Dermed satte hun også personlig rekord på distancen, da hun barberede syv hundrededele af sin bedste tid.

Selvom Stina Troests tid i dag var under´kvalifikationskravet til indendørs-EM om en måneds tid, tæller det ikke på grund af banens størrelse. Hun får dog chancen ved inde-DM om en uge.

Husk at DR Sporten viser indendørs-EM fra Beograd 3. til 5. marts.