BILLEDSERIE: De paralympiske lege skudt i gang

De paralympiske lege i London blev indledt med en farverig og livsbekræftende åbningsceremoni. Se billederne

  • (Foto: © Stefan Wermuth, Scanpix)
  • (Foto: © Stefan Wermuth, Scanpix)
  • (Foto: © Stefan Wermuth, Scanpix)
  • Dronning Elizabeth deltog, ligesom ved De Olympiske Lege tidligere på måneden, i åbningsceremonien. (Foto: © Toby Melville, Scanpix)
  • (Foto: © Stefan Wermuth, Scanpix)
  • (Foto: © Toby Melville, Scanpix)
  • (Foto: © Stefan Wermuth, Scanpix)
  • Også prins William og hertuginde Catherine var at finde på tilskuerpladserne. (Foto: © Toby Melville, Scanpix)
1 / 8

De paralympiske lege i London blev indledt med en farverig og livsbekræftende åbningsceremoni.    

17 dage efter den imponerende OL-afslutningsceremoni var der onsdag aften igen fyldt op på det olympiske stadion i London.

Denne gang gjaldt det åbningsceremonien ved de paralympiske lege.  En flyvemaskine med vinger af ild cirkulerede over stadion, mens publikum talte ned fra 10. Og det blev starten på en storslået åbning af de paralympiske lege.  

Dronningen med familie deltog i festlighederne

Den skleroseramte fysikteoretiker Stephen Hawking holdt en kort tale, hvorefter showet sprang ud i et virvar af pangfarver og akrobatiske artister.

Hele stadion brød ud i stående ovationer, da den engelske dronning Elizabeth gjorde sin entre. Dronningen havde taget det meste af den royale familie med til paralympisk fest.

Klokken 22.23 lokal tid ledte bordtennisspilleren Peter Rosenmeier det danske hold ind på stadion foran godt 80.000 tilskuere.  Legene blev dermed åbnet med manér. De næste 11 dage dyster paraatleter fra verden over i 20 forskellige idrætsgrene.