Hvis lægerne havde fået det sidste ord, sluttede Enock Mwandila Poulsens professionelle boksekarriere 19. juli 2019. Alt fornuft og faglighed pegede på, at han efter sin knæoperation aldrig ville træde ind i ringen igen.
Hvad gør man så - lytter, følger trop og forliger sig med tanken, eller leder efter andre udveje?
Svaret fandt Enock Mwandila Poulsen nok allerede i sin barndom, da han som 4-årig kom fra Zambia til Danmark og mærkede, at gærdet sjældent skulle forceres i den lave ende. En mentalitet, der også er årsagen til, at han torsdag aften bokser om EM-titlen i super letvægt ved Danish Fight Night.
Derfor gider han heller ikke bruge krudt på at ærgre sig over, at først knæet og siden vores kollektive brug af mundbind betød, at karrierens hidtil største aften lod vente på sig i to år.
Nu sker det. Endelig.
- Kampen kan betyde alt. Den kan få mig på landkortet i hele verden og give mig mulighed for at bokse VM-kampe i fremtiden. I England, i USA. Store pengekampe, siger 29-årige Enock Mwandila Poulsen om EM-duellen mod franske Franck Petitjean, der kan gøre ham til Danmarks 25. europamester på herresiden.
- Det er det, jeg har kæmpet for, siden jeg var helt lille. Det er stort at kunne stå i historiebøgerne.
Med datteren i tankerne er motivationen endnu større
Den "følelsesmæssige rutsjebanetur" og uvisheden ved dag ud og dag ind at stå i træningslokalet for at forberede sig på en kamp, man ikke vidste, hvornår kom, har modnet Enock Mwandila Poulsen. Det er han sikker på.
Og så hjalp det selvfølgelig også, at han og kæresten midt i modgangen blev velsignet med et knopskud på familietræet i form af en datter.
- Man vokser i livet, når alt ikke kun er boksning. Der er mange ting, der er vigtigere end det, og det har hun været med til at vise mig, siger Enock Mwandila Poulsen.
Når man slår sig op på at stange næver ud - og tilmed at være god til det - sætter forældreskab nye farver på tilværelsen. Det berømte, ofte påtalte perspektiv.
- Det giver en anden motivation, at jeg har et andet menneske, jeg skal varetage efterfølgende. Det er blevet vigtigt for mig at bokse klogt, så jeg ikke risikerer at blive slået ud og komme til skade. Jeg vil gerne brødføde hende, så jeg vil også gerne nå længst muligt.
- Man kan ikke undgå at tage det med ind i ringen, men for mig er det bare en ekstra motivationsfaktor, at hun er her nu, siger Enock Mwandila Poulsen.
Din datter er halvandet år nu. Forstår hun godt, hvad du skal torsdag aften?
- Nej, nej, det gør hun ikke, griner bokseren.
- Hun ved, at jeg skal til træning, når jeg går ud ad døren. Så siger hun 'far arbejde'. Min kæreste har også haft hende med nede i klubben for at se mig træne. Hun ved godt, at jeg bokser, men hun ved ikke, at jeg skal slås mod en anden.
Hver ting til sin tid. Lige nu skal der lidt flere lys i lagkagen, før Enock Mwandila Poulsens datter får lov til at se sin far i aktion.
- Hun er med i hallen, men kommer til at ligge i et lokale inde ved siden af. Jeg bokser sent på aftenen, så hun ligger nok og sover. Så må hun se kampen og se mig løfte bæltet, når hun bliver ældre.