Nikolai Terteryan er på ingen måde blevet mindre attraktiv for boksesportens pengemænd, promoterne.
I marts blev den 20-årige amatørbokser europamester i weltervægt for boksere under 22 år. Og han vandt guld i den prestigefyldte seniorturnering Stranja Cup, der bliver afholdt i Bulgarien, og som rangerer lige under EM.
Opmærksomheden har af gode grunde været særlig på det seneste, fortæller Nikolai Terteryan.
- I boksemiljøet kender alle mig, men denne gang er det gået ud over landets grænser. Folk snakker om det i mit andet hjemland, Armenien, hvor min far var en stor bokser. Glæden og stoltheden over at føre min fars navn videre, giver en følelse, jeg ikke kan beskrive.
For to år siden gik faderen, Tigran Terteryan, bort efter et sygdomsforløb.
Tilbage i 1996 valgte han og en boksekammerat at blive hængende i Danmark for at søge asyl, da de var i Vejle for at bokse EM.
Faderens kammerat, Armen Levoni, har de seneste 12 år været træner for Nikolai Terteryan i den vejlensiske bokseklub, BK Wedala.
Med store ambitioner følger store summer
Udtrykket 'æblet falder ikke langt fra stammen' passer som hånd i handske i familien Terteryan, hvor alle fire sønner har gjort sig på kanvasset.
Mest opmærksom på sig selv har de to yngste gjort - tvillingebrødrene Nikolai og Sebastian.
De var begge i kvalifikationen til sidste års OL. Her var Nikolai tættest på billetten, men et nederlag til den forsvarende europamester var et slag i hovedet på de to tvillingers drengedrøm.
- Kunne vi kvalificere os til Tokyo 2020, ville det være fantastisk, men målet har altid været 2024. Til den tid er jeg tæt på at være på toppen af min karriere, så der tror jeg, vi får en medalje, siger Nikolai Terteryan, der på det tidspunkt vil være 23 år gammel.
Hvis Nikolai skal gøre sig forhåbninger om olympisk deltagelse i Paris om et par år, kræver det, at han forbliver amatørbokser.
Det betyder, at de gode penge, som professionel boksning er kendt for, må lade vente på sig.
- OL er trinnet til den gode levevej. En promoter er ligeglad med, hvad du har lavet for fem år siden til et EM. Mens et OL er noget, de fleste gode boksere kun oplever en gang. Hvis du har kvalificeret dig til det, har du rigtig gode forudsætninger.
Tilbuddene om at blive professionel bokser har allerede været der. Men de har slet ikke været gode nok, fortæller Nikolai Terteryan.
- Jeg har større ambitioner. Hvis man skal gøre noget, skal man gøre det rigtigt. Det kan godt være, der er nogen, der kommer med en pose penge nu. Men den pose penge bliver kun større, hvis jeg har været til et OL.
Guldform giver blod på tanden
Den seneste måneds kampform betyder, at Nikolai Terteryan står et 'rigtig godt sted i sin karriere lige nu', hvis han selv skal sige det.
- Guldmedaljerne giver endnu mere blod på tanden. Det betyder også, at flere vil slå mig, så nu skal jeg træne endnu hårdere for at blive, hvor jeg er.
Gode resultater på vejen mod OL kan ende med at få betydning for kvalifikationen. Jo flere medaljer han får skrabet sammen undervejs, jo bedre er chancen for en nemmere lodtrækning i OL-kvalifikation.
Fortsætter den unge europamester takterne, er der kortere til Paris.
- I marts lagde jeg ild og sjæl i det hele. Og det virkede. Så jeg er meget selvsikker på, at det nok skal gå denne gang, siger Nikolai Terteryan om OL.
På vejen venter et hav af armstrækkere og et utal af timer i boksehallen i Vejle, hvor han har trænet siden han var en lille knægt, der knap nok kunne få sandsækkene til at rykke på sig.
- Det bliver ikke nemt, og det kræver en del af sig selv, når man skal opnå noget så ekstremt. Man skal gøre noget, man normalt ikke udsætter en menneskekrop for.
Næste gang Nikolai Terteryan skal skrabe point sammen for en nemmere OL-kvalifikation er i maj, hvor han drager til Armenien for at bokse senior-EM.
- Det bliver en kæmpe oplevelse. For første gang kan noget af min familie se mig kæmpe. Hver gang jeg er der, føler jeg mig hjemme, siger Nikolai Terteryan.
For det er dém, der driver værket for den unge dansker. Støtten fra familien, træneren og vennerne. Dem, der gør det lidt nemmere at strække armene for gud ved hvilken gang.
- De giver mig lyst til at give 100 procent. Jeg bliver nødt til at gengælde alt, de gør for mig. Og så håber jeg, at min far kigger med.