Boksetvillingerne Nikolai og Sebastian Terteryan genoptager den diskussion, ingen af dem egentlig har lyst til at være en del af. Så meget kan de da blive enige om.
- Nu begynder vi at prikke til hinanden igen, siger Nikolai Terteryan med et smil. Brormand Sebastian ved det også.
Øjnene falder i retning af undertegnede, dagens journalistiske ringdommer, men der er ingen hjælp af hente. Det er deres kamp.
Selvom det næppe var intentionen, har Den Internationale Olympiske Komité med offentliggørelsen af vægtklasserne frem mod OL i Paris kilet sig ind mellem 21 års symbiose.
Pludselig er de ikke længere blot brødre. Nu er de også konkurrenter.
71 kilo-klassen er begges bedste mulighed for at opnå karrierens hidtil største mål, og selvom de hver især kan skrabe nok point sammen i OL-kvalifikationen, er der et problem: Danmark må kun sende én bokser afsted.
- Det fucker det hele op. Det er noget møg. En OL-billet i boksning åbner alle døre. Det er det største, siger Nikolai Terteryan. Frustrationen deles.
- Hvis han ikke var min bror, ville min første tanke være, at jeg var ligeglad. Så måtte vi bokse om det, men det er en mærkelig følelse. Det er noget, jeg aldrig har sagt eller tænkt før. Det er surrealistisk, siger Sebastian Terteryan.
Det er 'en kæmpe skuffelse', hvis de ikke kvalificerer sig til OL, forklarer Sebastian Terteryan. Vi taler altså ikke hvis og hvis. Scenariet er sandsynligt - og den endelige beslutning ligger hos landstræneren og Danmarks Bokse-Union, DABU.
Pludselig står indskudte bemærkninger i kø.
- Det synes jeg heller ikke er fair, siger Nikolai Terteryan.
- Og vi skal begge synes, det er fair, slår Sebastian Terteryan fast.
Hvor efterlader det os så? En selvopfunden boks-off med to enæggede tvillinger i ringen mod hinanden om OL-billetten? Alt stritter på Sebastian Terteryan, da han selv siger det højt.
- Det ville være mere krig end kamp. En kamp mellem brødre, der elsker hinanden, men en gladiatorkamp. Jeg ville ikke vise nåde og gøre alt for at vinde. Det er den mentalitet, man bliver opdraget med i boksning.
- Det ville blive barbarisk. Jeg ville gå ind for at slå ham ihjel. Om det er din bror eller bedste ven, går man ikke ind i ringen for at hygge sig. Sebastian ville også gå ind for at slå mig ud, tilføjer Nikolai Terteryan.
- I ringen er der intet andet, og hvis vi når helt derud (en kamp mod hinanden, red.), er det desværre også det samme.
Der er dog også en anden vigtig person i deres liv, som godt nok ikke er på lønningslisten i bokseunionen, men alligevel har muligheden for at få det sidste ord: Mor.
- Én ting er, at landstræneren bestemmer, men hvis vores mor er bare én procent uenig... Vi skal også lytte til hende, siger Sebastian Terteryan.
- Det er lidt et familiedrame, griner han.
Familie er det eneste, man har
Guderne skal vide, at brødrene Terteryan har slåsset hele livet. Det er gået for sig, som Nikolai Terteryan udtrykker det, det har jo været for "sjov", ikke? Her er vi inde og pille ved noget, der virkelig tester elastikken i familiebåndet.
Er I bange for, at det her kan komme mellem jer?
- Det må det ikke. Det kan det godt, men det må det ikke, siger Sebastian Terteryan.
- Hvis Sebastian kvalificerer sig, og jeg ikke kommer med, må jeg æde den og støtte ham. Ikke bare for min egen skyld, men for min og vores families skyld, siger Nikolai Terteryan.
Sammen i tykt og tyndt. Det lyder klichéagtigt, siger Sebastian Terteryan, da han samtidig får et børnebillede i hænderne.
Ens tøj og frisurer.
- Hånden på skulderen symboliserer det hele, siger han
Nikolai Terteryan griber ud efter billedet.
- Det er to møgunger, det der. Og hver gang vi havnede i ballade, var det på grund af ham, siger Nikolai Terteryan og peger på sin bror.
- Sebastian havde altid en god idé.
Som dengang Sebastian Terteryan med et koben i hånden overbeviste sin brormand Nikolai om, at de skulle brække alle brædderne af legehuset i haven. Moderen var ret uenig, skulle de begge hilse at sige.
- Man vælger ikke sin familie. Man vælger ikke, hvem man deler blod med, men uanset hvad, skal man elske dem. Jeg har aldrig forstået folk, der har familiemedlemmer, de ikke taler med, siger Sebastian Terteryan og skærer samtidig helt ind til benet. Kernen i det, der har potentiale til at blive en stor konflikt.
- Familie er alt. Det er det vigtigste. Uanset, om vi kommer til OL eller ej, har vi altid hinanden. Det er det, det handler om, og det skal vi huske.
Også selvom Sebastian og Nikolai Terteryan lige nu er hinandens største konkurrenter.