- Hvis du slår ‘beskedenhed' op i ordbogen, så står der Poul Ove.
Ordene kommer fra Poul Ove Jensens kollega Susanne, der lige advarer om, at 85-årige Poul Ove ikke bruger store ord om sig selv, eller bryder sig om opmærksomhed.
Men det får han. For Poul Ove Jensen har tegnet Storebæltsbroen. Et bygningsværk, der foruden at være en del af den danske kulturkanon også er en af hovedårsagerne til, at Tour de France i går startede i Danmark.
For var verdens største cykelløb overhovedet nået så langt mod nord, hvis ikke det var for Poul Ove Jensens ambition fra 1980’erne om den dengang længste hængebro i verden?
- Det er et afgørende sportsligt element. Den politiske velvilje var meget, meget stærk, men selvom man har den politiske velvilje, entusiasmen og begejstringen, skal man også have et sportsligt grundlag. Og det sportslige grundlag er Storebælt, siger Tour de France-direktøren, Christian Prudhomme, til DR Sporten.
- Da jeg så den første gang tænkte jeg bare 'wauw'. Og det er også, hvad alle tv-seerne kommer til at sige, når de ser Tour de France i fjernsynet, siger Prudhomme om broen, der også er at finde på de danske 1000-kronesedler.
Men slår det benene væk under 85-årige Poul Ove at få sådanne ord med på vejen og samtidig vide, at flere hundrede millioner seere har øjnene rettet mod hans værk?
- Det vil jeg ikke sige, falder ordene tørt fra dagens hovedperson.
Latteren breder sig i mødelokalet på tegnestuen Dissing+Weitling, hvor to kollegaer har sneget sig med ind under interviewet. De kender Poul Ove godt nok til at vide, at han nemt kan komme til at tale sig selv ned, hvis ikke de sørger for det modsatte.
Forudså landets bankerot
Poul Ove Jensen har svært ved at komme op i samme euforiske gear som den franske cykel-direktør. Måske fordi det ikke altid har været lige nemt at være manden bag Danmarks dyreste infrastrukturprojekt.
- Det var ikke så sjovt dengang. Den var ikke så populær. Der var et stort flertal af befolkningen, som var imod. Kaffen på storebæltsfærgen var pludselig mægtig populær.
- Man forudså jo landets bankerot. Hvis du var ude en aften, gad du ikke fortælle din borddame, hvad det var, du lavede, for så skulle du bruge resten af aftenen på at forsvare det, siger han.
- Dengang havde man aldrig drømt om, at den skulle få Tour de France til Danmark, siger Poul Ove.
Men modstanden endte meget brat, da broen først blev åbnet, husker han.
- Så var det pludselig alle danskeres bro. Selv dronningen stod der iført en Dissing+Weitling brille.
For når man startede sin karriere hos Arne Jacobsens tegnestue, har man lært, at det at tegne en stol, et hus, en bro eller en brille, ‘det er fuldstændig det samme’.
I dag bliver det så for en stund hele verdens bro, når tv-seere fra 190 lande kommer til at kigge med, når rytterne tilbagelægger de 18 kilometer i slutningen af anden etape.
Ikke designet til cykler
Det er paradoksalt, at det netop er den bro, der har fået verdens største cykelløb til Danmark.
For modsat Cykelslangen i København, som tegnestuen også står bag, er den ikke designet til at blive krydset på et tohjulet og vindfølsomt køretøj.
Da broen lå på tegnebrættet, blev det nemlig affejet med det samme, at det skulle være muligt at krydse den på cykel, forklarer arkitekten.
- Det var på et tidspunkt, hvor folk var blevet rige, købte biler og skrottede cyklerne. Alle cykelstierne rundt om i landet var forsvundet.
- Hvis man havde bygget den i dag, kan det godt være, at man havde lavet en cykelsti. Men når det er sagt, så er det jo ikke en spøg at køre over sådan en bro, når det er lidt dårligt vejr, siger Poul Ove Jensen og fremhæver stigningen på 3,5 procent samt risikoen for mod- eller sidevind.
Men ad flere omgange har mange tusinde danskere sagt spøg til side, når de har krydset broen til motionsløb. Det er dog ikke noget, der har fristet den 85-årige arkitekt.
Det tætteste han er kommet på, var da han sidste år holdt i kø i flere timer, hvor broen lagde asfalt til et halvmaraton.
Desuden ejer han ikke en cykel.
- Jeg har faktisk givet den væk, siger Poul Ove, og skynder sig at føre opmærksomheden over på endnu en af sine kollegaer, der har sneget sig ind ad døren under interviewet.
- Du skal jo vide, at Steen er cykelrytter. Han kører rundt på den kulfibercykel, man skal have, siger han og peger på sin kollega, der nysgerrigt har lyttet med fra sidelinjen.
- Det bliver da helt vildt at se det, siger Steen med stor begejstring i stemmen.
Poul Ove Jensen følger op. For ja, det bliver da ‘skægt’.
- Men det er svært at forestille sig, før det sker, siger han.
Så meget fylder det heller ikke i tankerne hos manden, der trods pensionsalderen stadig arbejder mellem 20 og 25 timer om ugen.
Og der er stadig bud efter ham. Telefonen har ringet op til flere gange under interviewet, og nu må Poul Ove Jensen overgive sig til den.
Og det passer ham også meget godt. Han har været i spotlyset nok for i dag.
- Nu er vi også gået over til noget der minder om en salgstale, og det klarer i jo fint uden mig.