(Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Den rød-hvide fest er allerede begyndt: Danske cykelfans står klar i Paris til at hylde Vingegaard

De danske fans er klar til at hylde Jonas Vingegaard, når han gennemfører 21. etape af Tour de France og kåres til vinder af verdens største cykelløb.

En større rød-hvid folkemængde er de seneste dage strømmet til den franske hovedstad Paris, og udflugten handler ingenlunde om at tage elevatoren op til toppen af Eiffeltårnet.

Nej, det skyldes cykelfeberen, som har fået danskere til at drage afsted og gøre sig klar til at agere velkomstkomité, når Jonas Vingegaard søndag ankommer på Champs-Élysées i Tour de Frances gule førertrøje.

I går kunne DR fortælle, at ifølge tal fra søgetjenesten Momondo er antallet af flysøgninger fra Danmark til Paris for weekenden steget med omkring 345 procent.

Herunder får du en bid af den gode stemning, de mange danske Vingegaard-fans er med til at skabe. Og husk, at du kan følge etapen direkte i radion i Touren på P4 eller på dr.dk.

  • Vikingehjelm og lidt koldt at drikke i næven. Danskerne går næppe under radaren i Paris denne søndag. Her er det (fra højre) Esben Rocatis, Kent Andersen og Lars Rocatis fra Holstbro ved Champs-Élysées. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    1 / 9
  • Fire danskere med kurs mod Triumfbuen. Eller også er det coveret til en gedigen plade med pop-ballader. Flot er billedet i hvert fald. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    2 / 9
  • Den gule farve er allestedsnærværende under hele Tour de France, men i disse timer gør de rød-hvide af slagsen sit for at overtage billedet. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    3 / 9
  • Der meldes om temperaturer på over 30 grader i Paris denne søndag. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    4 / 9
  • En Liverpool-trøje, en landsholdstrøje. Alt beklædning med røde og hvide farver tages i brug, når Jonas Vingegaard skal fejres. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    5 / 9
  • Også de yngre Tour de France-fans er nået til Paris, hvor de uden tvivl får samlet en god portion oplevelser, de aldrig vil glemme. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    6 / 9
  • Et smukt navn på et smukt flag. Jonas Vingegaard <3 (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    7 / 9
  • Fra højre: Betina, Naja, Aske, Steffan og Felix Uldum fra Hedensted. De har, sammen med mange andre danskere, stået klar i timevis. Rytterne begav sig først ud på dagens 21. etape klokken 16.45, men det skader jo ikke at være ude i god tid. Det værste, der kan ske, er, at man får en god plads langs ruten. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    8 / 9
  • Åndsfæller finder ofte sammen. Røde, hvide, sammen side om side, som sagt. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    9 / 9