Når Tour de France-feltet om præcis en uge rammer Paris, bliver det uden danske Magnus Cort.
EF-Education-rytteren har fået coronavirus, og er søndag udgået af løbet.
Undervejs nåede han dog at sætte sit præg på årets udgave af verdens største cykelløb ad flere omgange.
I de tre danske etaper var han slet ikke til at stoppe. Gang på gang drønede Magnus Cort afsted i udbrud, og han nappede da også bjergtrøjen, som han endda forsvarede i en hel uge.
Og så kom prikken over i'et, da Magnus Cort på 10. etape af Tour de France rejste sig i sadlen, spurtede fra samtlige konkurrenter og tog etapesejren.
Herunder kan de se et par af de bedste pletskud af Magnus Corts Tour de France.
