Tour-afbud: Sprinterstjerne trækker sig efter slagsmål

Tour de France bliver uden den franske sprinterstjerne Nacer Bouhanni, der har meldt afbud.

Nacer Bouhanni kommer ikke til start ved årets Tour de France. (Photo by James Startt/Agence Zoom/Getty Images) (Foto: © Agence Zoom, 2015 Agence Zoom)

Det franske folk må kigge langt efter deres supersprinter Nacer Bouhanni, der i dag har meldt afbud til årets Tour de France på grund af et brud på sin hånd.

Årsagen til bruddet er langt værre en selve afbuddet. I forbindelse med de franske mesterskaber i cykling overnattede han nemlig sammen med sin bror Rayane Bouhanni på et hotel, men havde problemer med at sove på grund af nogle støjende berusede hotelgæster.

Det endte angiveligt med en slåskamp mellem den franske stjerne og de berusede gæster, hvor Nacer Bouhanni slog en tand ud på en af personerne.

Alligevel bekræftede hans hold, Cofidis, efterfølgende, at Bouhanni røg på skadestuen for at få sting. Det er så det, der efterfølgende har vist sig at være et brud på hånden og et afbud til årets Tour de France.

Bouhannis fortid som bokser hjalp ham altså ikke så meget i denne situation.