Endnu en dag i det flade terræn indbyder til endnu en dag med Marcel Kittel først over målstregen. Alt peger i hvert fald i den retning, men som så ofte ser i cykelsporten, så kan man aldrig præcis forudse, hvad der sker.
Og specielt ikke på dagens etape. Den går Eymet 203 kilometer stik syd til den berømte Tour de France-by Pau, og netop retningen af ruten kan skabe den urolighed, der kan stoppe Marcel Kittels dominans.
Den sydgående retning åbner nemlig op for sidevindskørsel, der ikke bare er en udfordring for sprinterne, men også løbets klassementsryttere. Det kræver dog, at der er vind på ruten. Ellers lugter det af endnu en massespurt.
Pau er den tredje mest besøgte Tour-by kun overgået af Paris og Bordeaux. Derfor er der også en del historie at finde i byen fra løbet. Med danske briller huskes specielt 2007, hvor Michael Rasmussen for alvor røg i uvejr for sine whereabouts, der endte med at sende ud, mens han havde den gule trøje.
Pau er også døren til Pyrenæerne, og derfor er det sidste mulighed for klassementsrytterne til at hvile sig, inden det atter går løs i bjergene.