Han har trænet elleve måneder udelukkende frem mod dette års Tour de France.
Så mon ikke Alberto Contador er noget irriteret over, at årets store mål er startet ud med to styrt på de to første etaper.
Det var i hvert fald kropssproget efter Tinkoff-stjernen for anden dag i træk måtte hive sig selv op fra de franske landeveje.
Allerede i går røg Contador en tur i asfalten, da han kom for langt ud i et sving og hamrede skulderen ind i en kantsten.
Alt i alt en utrolig dårlig start på Tour de France for Alberto Contador, der vandt løbet i 2007.
