Det kom som et stort chok for mange, at Peter Sagan i dag blev smidt ud af Tour de France efter en situation, hvor det så ud til, at han var skyld i, at Mark Cavendish styrtede og slog sig voldsomt.
I starten fik Sagan egentlig bare en straf på minus 80 point i kampen om pointtrøjen og en diskvalificering af sin andenplads på dagens etape. Men efter Tour-juryen havde mødtes, besluttede de at smide ham ud af løbet.
Det bliver ikke mødt populært af tidligere topsprintere, som så situationen i dag.
https://twitter.com/mcewenrobbie/status/882293866916982784
- Jeg er IKKE enig med udvisningen af Peter Sagan fra Tour de France. Diskvalificeringen af placeringen på etapen er ok, men at sparke ham ud af Touren? Nej!, skriver Robbie McEwen, der tidligere selv har vundet den grønne trøje i Tour de France.
Hans holdning bliver bakket op af en tidligere konkurrent og vinder af selvsamme grønne pointtrøje, Baden Cooke.
https://twitter.com/badencooke/status/882293585625796609
- At sende Sagan hjem var en dårlig beslutning. Det var ubevidst. Du bruger ofte dine albuer til at give dig selv plads for at undgå at styrte selv, siger Baden Cooke, der vandt pointtrøjen i 2003.
Også den tidligere meget populære rytter Jens Voigt er ikke enig med beslutningen.
https://twitter.com/thejensie/status/882298487769108480
- Min egen personlige holdning er, at diskvalificeringen fra løbet er for meget. Jeg er ok med de minus 80 point i den grønne trøje, sidstepladsen i dag og tidsstraffen for Sagan, siger Jens Voigt.
Peter Sagan havde muligheden for at vinde den sjette pointtrøje i træk og tangere Erik Zabels rekord, men nu er løbet slut for slovakken.