VIDEO Cavendish efter sejr på få millimeter: 'Regnede med jeg vandt'

Det var kun en hårsbred, der skilte Mark Cavendish og André Greipel, men alligevel kunne briten mærke, at sejren var i hus.

Mark Cavendish tog sin anden sejr på dagens 3. etape af Tour de France, men det var bogstaveligt talt på et hængende hår.

Briten nåede nemlig kun akkurat lige at komme en hårsbred forbi konkurrenten André Greipel på de allersidste meter og måtte vente i flere minutter, før målfotoet viste, at sejren var hans.

- Normalt er jeg sikker på, om jeg har vundet efter en målfotoafslutning, men man ved aldrig. I dag regnede jeg med, at jeg tog den, men jeg var nødt til at vente, siger Mark Cavendish.