VIDEO Er det her Tourens mest loyale hjælper? Contadors holdkammerat med dårlig smag i munden

Matteo Tossato ofrede sig virkelig for Alberto Contador efter Tinkoff-kaptajnens styrt på 1. etape.

Det er nok ikke lige noget, der står i jobbeskrivelsen af en hjælperytter i Tour de France.

Men under 1. etape måtte Tinkoff-rytteren Matteo Tossato pludselig tage kaptajn Alberto Contadors svedige skosål i munden.

Baggrunden for den bemærkelsesværdige aktion var Contadors dramatiske styrt efter 100 km, hvor kaptajnen smadrede sin højre cykelsko, som måtte erstattes. Men skosålen, den skulle altså en tur med over i den nye sko og så måtte Tossato tage munden i brug, da han løb tør for hænder.