VIDEO Lykkelig Pantano: Tvivlede på min form

Jarlinson Pantano har vendt formkrise til etapesejr i Tour de France.

Mens Nairo Quintana ikke gør meget væsen af sig i Tour de France, så strålede landsmanden Jarlinson Pantano på 15. etape. Colombianeren kørte nogle utroligt flotte nedkørsler og spurtede til sidst fra Rafal Majka i den direkte duel om etapesejren.

- Det er en utrolig dag, hvor en drøm er gået i opfyldelse, siger Pantano lige efter sin karrieres første etapesejr.

Faktisk kommer sejren bag på ham. Han var nemlig ikke i den bedste form, da han tog hul på Tour de France.

- Jeg tvivlede på min form, da jeg kom til Touren. Til tider har jeg troet, at jeg ikke kunne gennemføre.

- Men gudskelov fik jeg en mulighed, og jeg er meget lykkelig.