Som dansker var det svært at være utilfreds i dag over, hvor meget tv-tid de danske ryttere fik. Michael Valgren var nemlig med sin fremragende kørsel i fokus ret ofte. Astana-rytteren var dog ikke helt tilfreds efter etapen.
- Det var måske ikke den bedste dag i forhold til, hvor mange ryttere vi sad. Der blev rykket i højre og venstre, og jeg var altid lidt på bagkant. Det koster bare i sidste ende, forklarer han
- Jeg følte måske, at det kunne have været i dag. Så skulle jeg have siddet med dem, da de kører væk første gang og så sparet det, som jeg brugte på at køre tilbage. Men der sidder sgu også nogle gode ryttere derude, siger Michael Valgren.
Valgren fortæller efter etapen, der blev kørt vanvittig hårdt fra start til slut, at han har forbrændt mere end 5000 kalorier. Så det var en hård dag, han endte med at gå i udbrud
- Jeg havde håbet på, at jeg lige kunne køre lidt stærkere på den sidste stigning og lukket hullet igen, men der var udsolgt, siger Valgren.
Valgren skal nu fokusere på at hjælpe Jakob Fuglsang og Fabio Aru, men det er ikke udelukket, at han får en mulighed igen. Du kan se hele interviewet øverst i artiklen.